Klik for at kopiere
https://arkitektforeningen.cwstg.e-typ.es/job/fagspecialist-med-byggeteknisk-viden-og-erfaring/
Ønsker du at være en del af markedets stærkeste team inden for driftsrådgivning og vedligeholdelse? Vil du have spændende og afvekslende arbejdsopgaver, der udfordrer og udvikler dig både fagligt og personligt? Vi har travlt med mange spændende opgaver for vores kunder og styrker derfor vores bygningsteam med flere fagspecialister. Skal det være dig?
I rollen som fagspecialist i Swecos Facilities Management afdeling bliver du en del af Danmarks største afdeling for rådgivning inden for drift og vedligehold af bygninger og installationer. Vi har markedsledende specialistkompetencer inden for digital bygningsdrift, bygningssyn, tekniske installationer, commissioning og energioptimering.
Vores kunder er større ejendomsbesiddere og/eller store private virksomheder, som vi rådgiver om, hvordan de bedst udvikler, drifter og vedligeholder deres bygninger eller ejendomsporteføljer. Lige nu er vi inde i en spændende udvikling med en stor tilgang af opgaver, så du får mulighed for at udvikle dig fagligt og personligt i FM-afdelingen, der indtager en nøglerolle i markedets faglige og bæredygtige udvikling.
Dine primære ansvarsområder kunne være:
Din uddannelsesbaggrund er bygningskonstruktør, arkitekt eller bygningsingeniør – gerne kombineret med en håndværksmæssig baggrund (eks. murer/tømrer). Derudover forestiller vi os, at du har solid byggeteknisk viden og erfaring med, og brænder for at finde de korrekte løsninger inden for drift, renovering og projektering i byggeri.
Du arbejder struktureret og selvstændigt, har overblik samt sans for systematisering af informationer. Du kan lide afveksling i dine opgaver, er god til at samarbejde med kollegerne og sparrer med både kolleger og kunder. Generelt er du god til at skabe et solidt netværk omkring dig og vil gerne gå forrest i markedet.
Sweco er Europas største arkitekt- og ingeniørvirksomhed. Vi planlægger og designer fremtidens bæredygtige byer og samfund. Sammen med vores kunder skaber vores arkitekter, ingeniører og andre specialister løsninger, der adresserer urbanisering og digitalisering og gør vores samfund mere bæredygtigt.
Hos Sweco i Danmark får du 1400 kolleger. I Europa er vi i alt 18.000 eksperter, der hvert år løser opgaver i 70 lande over hele kloden.