Force4 søger arkitekt eller bygningskonstruktør

Vi søger en dygtig arkitekt eller bygningskonstruktør med 5-10 års erfaring til projektering og projektledelse på nybyg projekter.

Virksomhed:

Force4

Arbejdssted:

Ryesgade 19A, 3. sal, 2200 København N

Ansøgningsfrist:

29/11/2021

Hos Force4 Architects har vi har fokus på sanselig og oplevelsesrig arkitektur, især til mennesker med særlige behov. Vores ypperste redskab er en levende omtanke for brugerne, realiseret i konkrete rum og former. Vi har de sidste 12 år arbejdet med helt særlig fokus på tilgængelighed og bomiljøer.

Som ansat hos Force4 Architects bliver du en del af en spændende og social arbejdsplads med mange forskellige kompetencer og varierende opgaver.

Personlige kvalifikationer

  • Du har minimum 5 års erfaring med projektering som arkitekt eller bygningskonstruktør på en tegnestue og du sætter en ære i at komme i mål med projekter af høj kvalitet.
  • Du er rutineret i projektering i 3D/ Revit – gerne med BIM ansvar.
  • Du har erfaring med projektledelse.
  • Du er god til at skabe overblik og tage et proaktivt greb om opgaverne.
  • Du har indgående byggetekniske færdigheder og et godt kendskab til bygningsreglement, samarbejdsformer og entreprisemodeller.
  • Du kan kommunikere på fejlfrit dansk, både mundtligt og skriftligt. Du er velskrivende og kan håndtere korrespondance og information uanset om det er mail, udbudsmateriale eller anden dokumentation.
  • Du kan tage initiativ og formår at arbejde selvstændigt med et projekt fra start til slut, både alene og i samarbejde med andre.
  • Du har god sans for detaljer og er klar til at træde til på en opgave når behovet opstår.

Vi tilbyder dig

  • En fleksibel arbejdsplads med en masse muligheder for udfordringer på flere niveauer.
  • Et spændende og udviklende job med en flad ledelses stil, hvor der er frihed under ansvar.
  • Dygtige og engagerede kollegaer. Et rart arbejdsmiljø, hvor alle bidrager til succes.
  • Fokus på Universel Design samt sanselig og funktionel arkitektur til mennesker med særlige behov.
  • Løn efter erfaring og kvalifikationer.

Ansøgning

Ansøgningsfrist mandag den 29. november 2021 kl. 10.

Send din ansøgning og CV i pdf-format (max 10 MB) til job@force4.dk .

Vi indkalder løbende til samtaler.

Tiltrædelse vil være hurtigst muligt.

Såfremt du ønsker flere oplysninger om stillingen eller Force4 kan du kontakte Maria K. Jockers på tlf.; 5192 9901.

Filtrér: Arkitektforeningen

Nyhed

Se 12 mere +

Kalender

Se 12 mere +

Debat

Se 12 mere +

Kurser

Se 12 mere +

Job

Se 12 mere +

Andet

Se 12 mere +

Artikler

Se 12 mere +