Frederiksberg søger en erfaren projektleder til Bygge- og projektenheden

Vi har travlt i Frederiksberg Kommune og mangler dig, som vil være med til at styre vores byggeprojekter som bygherre fra ide til aflevering til overlevering til drift

Virksomhed:

Frederiksberg Kommune

Ansøgningsfrist:

16/11/2025

Kommunalbestyrelsen har besluttet at igangsætte flere nye anlægsprojekter og vi har derfor brug for flere projektledere i Bygge- og projektenheden.

I bygherrerollen samarbejder du typisk med et af vores forvaltningsområder – eksempelvis daginstitution, skole eller socialområdet, og du styrer processen fra idéoplæg, indledende undersøgelser til færdigt projekt sammen med rådgivere og entreprenører og alle øvrige interne og eksterne interessenter.

Bygge- og projektenheden består af 14 dygtige kollegaer, som har et godt samarbejde og sammenhold, og du kan regne med at der både er god sparring om opgaverne og et godt socialt miljø. Vi har fokus på god, effektiv byggestyring, bæredygtighed og sikkerhed, og det er vigtigt at du kan lide at tage ansvar, kan tænke i helheder og har et godt overblik.

Vi er sammen om kerneopgaven; at levere gode byggerier til den rette tid, økonomi og kvalitet. Du får et tæt samarbejde med brugerne, byggesagsbehandlingen, byudvikling, miljøafdelingen, driften og den øvrige forvaltning på Rådhuset.

Vi tilbyder dig

  • En spændende arbejdsplads med mangeartede opgaver på store som små projekter
  • Et unikt tværfagligt samarbejde med kolleger på tværs af organisationen på meget højt fagligt niveau
  • En dynamisk afdeling med plads til udvikling og baseret på videndeling, samarbejde og tillid
  • Et selvstændigt job med stor indflydelse, der giver personligt ejerskab til opgaverne
  • Et godt og åbent arbejdsmiljø mellem kollegaer og ledelse
  • Et moderne kontormiljø på et smukt gammelt rådhus, hvorfra du kan cykle rundt til alle dine projekter
  • En social enhed med en god trivsel og et rigtig godt sammenhold

Vi forventer, at du

  • Har en stærk byggefaglig baggrund, for eksempel som arkitekt, ingeniør eller bygningskonstruktør
  • Har erfaring med projektledelse og gennemførelse af byggeri, gerne fra en bygherreorganisation eller bygherrerådgivning.
  • Kan sætte rammerne for et byggeprojekt og har erfaring med budgettering.
  • Kan holde lige dele fokus på tid, økonomi og kvalitet og er dygtig til at styre et projektforløb.
  • Kan sætte dig for bordenden og fungere i rollen som bygherre
  • Kan samarbejde struktureret i krydsfeltet mellem bestiller, brugere og myndigheder
  • Har gode forhandlings- og formidlingsevner såvel skriftligt som mundtligt
  • Forstår at arbejde i en politisk styret organisation
  •  Har en personlighed, der bidrager aktivt og positivt til både enheden og afdelingen

Kommunen

Frederiksberg er en ambitiøs og visionær kommune i fortsat vækst. Vi bygger og renoverer hvert år for cirka 250 millioner kroner. Vores byggerier er af høj arkitektonisk kvalitet, ligesom vi har stor fokus på bæredygtighed og klimasikring i vores projekter.

By, Byggeri og Arkitektur

By, Byggeri og Arkitektur er en afdeling under By- Kultur og Miljøområdet med ca. 55 medarbejdere fordelt på fire enheder: Byggeri- og Arkitektur, Byudvikling, Hospitalshaven samt Bygge- og Projektenheden.

Afdelingen består af arkitekter, ingeniører, bygningskonstruktører Samarbejdet på tværs af enhederne og mellem de forskellige fagligheder gør afdelingen unik og i stand til at levere en høj faglig kvalitet.
Vi lægger vægt på, at alle trives, på en uformel omgangstone og på, at der er respekt og arbejdsglæde i hverdagen.

Løn og ansættelsesvilkår

Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og efter principperne for ny løn med flekstid.

Ansættelsesprocessen

Du skal søge stillingen via Frederiksberg Kommunes rekrutteringssystem inden 16. november 2025. Samtaler forventes afholdt i uge 47+48.

Kontakt

Enhedschef for Bygge- og Projektenheden Eva Boch på evbo01@frederiksberg.dk

Filtrér: Arkitektforeningen

Nyhed

Se 12 mere +

Kalender

Se 12 mere +

Debat

Se 12 mere +

Kurser

Se 12 mere +

Job

Se 12 mere +

Andet

Se 12 mere +

Artikler

Se 12 mere +