Klik for at kopiere
https://arkitektforeningen.cwstg.e-typ.es/job/fysisk-planlaegger-til-udvikling-og-ve-projekter/
Vil du være med til at forme fremtidens energilandskaber i Assens Kommune? Brænder du for bæredygtig udvikling, og ønsker du at gøre en forskel i den grønne omstilling og den fysiske planlægning? Og har du lyst til at blive en del af et team, hvor fællesskab, ordentlighed og lysten til at hjælpe hinanden prioriteres højt? Så er det måske lige dig, vi mangler!
Virksomhed:
Assens Kommune
Arbejdssted:
Rådhus Allè 5, 5610 Assens
Ansøgningsfrist:
09/11/2025
Hos Planafdelingen søger vi en engageret kollega, der vil være med til at sikre fremdrift i planlægningen af Assens Kommunes VE-projekter (vind, sol, biogas m.m.) og samtidig bidrage til udviklingen af vores byer og lokalsamfund gennem helhedsorienteret fysisk planlægning.
Stillingen er på 37 timer ugentligt med flekstid, så der er mulighed for at arbejde og familieliv kan forenes.
Planafdelingen er en del af Plan og Byg og har til huse på Assens Rådhus, hvor hele den administrative organisation er samlet. Vi sidder i den ombyggede sukkerfabrik i Assens i et spændende, inspirerende og moderne kontormiljø med højt til loftet – også rent fysisk.
Der er et stærkt samarbejde på tværs af afdelingerne på rådhuset. Ikke kun inden for vores egne fagområder, men også på tværs af afdelinger og teams. Det tværgående samarbejde er en vigtig del af vores kultur og en forudsætning for, at vi lykkes med komplekse opgaver og udviklingsprojekter.
Planafdelingen består af 8 medarbejdere med bred faglig baggrund. Foruden VE-projekter arbejder vi blandt andet med opgaver inden for strategisk planlægning, kommuneplanlægning, lokalplanlægning, udvikling af hovedbyerne og vores landsbyer, landzoneadministration, varmeplanlægning samt en lang række andre opgaver.
Vi gør os umage, lærer af hinanden og har fokus på både faglighed og trivsel. Du bliver en del af et team, hvor fællesskab, ordentlighed og lysten til at hjælpe hinanden prioriteres højt. Vi forsøger at drage nytte af vores forskellighed i opgaveløsningen og prioriterer bl.a. teammøder og faglige snakke højt.
Du vil indgå i et arbejdsfællesskab, hvor der udover dig også er landskabsfaglig ekspertise og en proceskonsulent i forhold til den tidlige dialog med borgere og udvikler. Din rolle som projektleder bliver at sikre fremdriften i samarbejdet med eksterne og interne aktører.
Derudover vil der være mulighed for at indgå i arbejdet med fysisk planlægning og byudvikling – fra den overordnede planlægning og udviklingsplaner til konkrete lokalplaner.
Du kan se mere om vores arbejde med vedvarende energi her:
Dine opgaver vil således bl.a. omfatte:
Herudover vil der være mulighed for at tilpasse arbejdsopgaver efter interesser og præferencer.
Vi søger en ny kollega, der har en fagligt relevant uddannelse fx som ingeniør, arkitekt, urban designer eller lignende, og som har erfaringer fra et job i en kommune, rådgivningsbranchen eller andet.
Desuden forventer vi, at du
Vi er åbne for forskellige faglige baggrunde – det vigtigste er, at du har lyst til at bidrage og udvikle dig sammen med os.
Stillingen er fuldtid og med tiltrædelse pr. 1. januar 2025 eller snarest muligt.
Løn og ansættelsesforhold sker i henhold til gældende overenskomst og ud fra principperne om lokal løndannelse.
Vi gør opmærksom på, at straffeattest indhentes, inden ansættelsen kan finde sted.
Du kan også se mere om, hvordan det er at arbejde i en kommune som vores ved at følge #vierassenskommune på de sociale medier.
Tænker du at søge dette job i Assens Kommune? Så går du måske også med tanker om at flytte til Vestfyn.
Har du brug for hjælp til at finde dit nye hjem, så kan du finde mere info om alt det, Vestfyn har at byde på, her: www.flyttilvestfyn.dk.
Du er også meget velkommen til at kontakte vores bosætningskonsulent Louise Skøtt Christensen på tlf. 64 74 71 55.
Vi glæder os til at høre fra dig!
I Assens Kommune er vi knap 2900 ansatte. Vi er en organisation med hjerterum, albuerum og højt til loftet, som arbejder med og for mennesker. Vi arbejder hele tiden på at være en attraktiv arbejdsplads til gavn for vores borgere, brugere og ansatte. Vores vision ‘Med vilje og hjerte’ beskriver vores fælles fremtid, og hvordan vi sammen skaber udvikling og det gode liv.
Lokalplanlægger, Esther L. Jensen
på tlf. 64 74 68 81
Plan- og byggechef, Jan Rødland,
på tlf. 64 74 62 81.