Klik for at kopiere
https://arkitektforeningen.cwstg.e-typ.es/job/ingenioerer-arkitekter-eller-konstruktoerer/
Botjek søgger ingeniører, arkitekter eller konstruktører, der har mod på en fremtid som bygningssagkyndig og energikonsulent.
Har du lyst til en anderledes og interessant hverdag i byggebranchen, så brug et par minutter på at læse vores annonce igennem.
Så er muligheden her måske noget for dig.
Din baggrund er ingeniør, arkitekt eller konstruktør med mere end 5 års erfaring i branchen inden for de sidste 10 år, som f.eks. byggeleder, projektleder eller tilsvarende. Din erfaring i branchen er stærk, og du har et både bredt og dybt erfaringsspænd. Du har måske kendskab til tilstandsrapporter og energimærker, og du har sandsynligvis arbejdet med rådgivning, byggetekniske rapporter eller forsikringssager, men mangler beskikkelsen.
Kan du nikke ja til hele eller dele af ovenstående beskrivelse, så kan vi hjælpe dig med at få kompetencerne på plads i vores Botjek Academy, og hos vores samarbejdspartnere. Er du den rette person, er vi klar til at investere i dig.
En komplet uddannelse, et job med en stor grad af frihed, selvstændigt ansvar for dine egne opgaver, og med stor handlefrihed til at træffe beslutninger om din egen arbejdsdag. Du kan være enten freelancer eller ansat, og uanset hvad, tilbyder vi en attraktiv gagepakke. Din arbejdsplads er fleksibel, med udgangspunkt i at opgaverne løses ved kunden, og du kan arbejde hjemmefra og fra kontoret i Vejle. Jobbet rummer mulighed for firmabil eller kørselsordning efter aftale, og der hører pensionsordning og sundhedsforsikring, samt en kontorpakke til hjemmekontoret med. Du bliver løbende opdateret på den nyeste viden indenfor faget, og oven i det hele, er der mulighed for en bonusordning for gennemførte opgaver.
Du besidder en god kombination af menneskelige og faglige egenskaber, der gør at du sikkert og professionelt kan tilegne dig alle aspekter af opgaven som bygningssagkyndig eller energikonsulent. Ønskeligt har du kendskab til forsikringstaksering, men det er ikke et krav. På den faglige side er du ambitiøs omkring dine opgaver, og besidder et godt overblik og en sikker detaljesans. Du leverer altid kvalitet til tiden. På den menneskelige side, er du servicemindet, empatisk og i stand til at møde kunder og kollegaer i øjenhøjde, uanset omstændighederne. Du matcher personlighedsmæssigt Botjeks værdier: Ærlig, ambitiøs, dedikeret, nærværende og ansvarlig. Sidst, men ikke mindst, har du en behagelig og tillidsskabende fremtoning, og andre mennesker sætter pris på dit selskab.
Er du blevet inspireret til en anderledes hverdag, og kan du sætte flueben ved de fleste af ovenstående udsagn, så ser vi frem til at se din ansøgning hurtigst muligt. Jobbet besættes så snart den rette ansøger er fundet.
For yderligere information om jobbet, kontakt partner, Jan Mygdam på 40 45 74 15.
Klik på linket for at ansøge.
Botjek A/S er en af Danmarks største aktører på markedet for tilstandsrapporter, el-eftersyn og energi-mærker, samt en række andre rådgivende ydelser. Vi er et stærkt team af ingeniører, arkitekter, beskikkede bygningssagkyndige og certificerede energikonsulenter. Det garanterer vores kunder den bedst mulige kvalitet. Du kan læse mere på www.botjek.dk.
Botjek Center Trekanten har hovedkontor i Vejle, og har opgaver typisk i trekants-området, med op til 75 km fra hovedkontoret. Der er pt. 8 medarbejdere tilknyttet afdelingen i form af fastansatte og freelance-konsulenter. Vi har fokus på at udvikle vores medarbejdere, så de kan følge tidens trends og tendenser. Samarbejdet og sparring mellem kollegaer på tværs af organisationen er en naturlig del af dagligdagen og giver et stærkt netværk, hvor du altid kan søge hjælp og inspiration. Det er vigtigt for os at skabe en arbejdsplads, med plads til både faglig og personlig udvikling. Du kan læse mere på www.botjek.dk/kontakt-afdeling/jylland/botjek-center-trekanten.
Mygdam & Skurup ApS søger for Botjek Center Trekanten I/S.