Klik for at kopiere
https://arkitektforeningen.cwstg.e-typ.es/job/initiativrig-byplanlaegger-til-fremtidens-boligomraader/
Motiveres du af at skabe fremdrift i helhedsorienterede byudviklingsprojekter? Og vil du styrke dine kompetencer inden for byplanlægning i en organisation, hvor vi selv både udvikler og agerer bygherre på vores projekter?
Virksomhed:
Birch Ejendomme
Arbejdssted:
Sortenborgvej 2, 8600 Silkeborg
Ansøgningsfrist:
10/04/2023
Motiveres du af at skabe fremdrift i helhedsorienterede byudviklingsprojekter? Og vil du styrke dine kompetencer inden for byplanlægning i en organisation, hvor vi selv både udvikler og agerer bygherre på vores projekter?
Som byplanlægger arbejder du med screening og kvalitetssikring i planlægningen af vores projekter, og du understøtter dine kolleger i planprocessen. Du bliver en del af vores fagligt dygtige udviklingsteam i Silkeborg, som er specialiseret i udvikling af boligejendomme på attraktive lokationer på tværs af Danmark.
I vores udviklingsteam får du otte herlige og dygtige kolleger, der varetager hele udviklingsprocessen fra identificering og opkøb af jord til det færdige boligprojekt. Fælles for alle i teamet er vores skabertrang og store passion for udvikling af nye, attraktive byrum og boligprojekter, der skaber betalbare boliger og gode livsrammer for beboerne.
Du har en vis praktisk erfaring med byplanlægning samt et indgående kendskab til planloven og dens muligheder. Samtidig kender du til myndighedsprocessen i en kommune, både politisk og forvaltningsmæssigt. Du har måske en baggrund som landinspektør, civilingeniør i Urban Design, by- og landskabsarkitekt, geograf eller tilsvarende, som er relevant ift. arbejdet med lokalplanlægning og byudvikling. Du er desuden flydende i dansk skrift og tale samt behersker Office-pakken og de offentlige tilgængelige systemer som Plandata og Danmarks Miljøportal på brugerniveau.
Som person er du troværdig og tillidsskabende. Du er handlingsorienteret, initiativrig og nysgerrig, og du tør udfordre det eksisterende. Vi løser vores opgaver i et åbent kontormiljø, og det er derfor vigtigt, at du foruden at arbejde selvstændigt også trives med samarbejde og sparring på tværs af vores organisation.
Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte byplanlægger Heidi Willisie Sønderby på tlf. 27 78 62 91 eller HR Business Partner Helen Filskov på tlf. 26 79 87 84.
Upload din ansøgning samt CV snarest muligt via linket. Vi holder samtaler løbende og lukker stillingen, når den rette kandidat er fundet.
Birch Ejendomme ønsker at afspejle samfundet omkring os samt fremme mangfoldighed og ligestilling. Vi opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge stillingen uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap, seksuel orientering samt politiske eller religiøse tilhørsforhold.