Klik for at kopiere
https://arkitektforeningen.cwstg.e-typ.es/job/kab-soeger-to-byggeprojektledere-til-center-for-byggeri-og-byomdannelse/
Giver det mening for dig at sikre bedre boliger for alle i hovedstadsregionen? Så har Danmarks største administrator af almene boliger to spændende stillinger ledige!
Lige nu mangler KAB’s byggeafdeling – Center for Byggeri og Byomdannelse, to fagligt dygtige og dialogorienterede byggeprojektledere, der både kan styre projekter og få et samarbejde med eksterne interessenter til at blomstre.
De nye byggeprojektledere vil få ansvar for et antal projekter fortrinsvis inden for renovering og transformation.
I Center for Byggeri og Byomdannelse er medarbejderne organiseret i teams, og der er altid gode muligheder for sparring og erfaringsudveksling – uanset om du har mange års erfaring med i værktøjskassen eller er relativ ny i branchen.
Vi er ca. 50 medarbejdere i Center for Byggeri og Byomdannelse, og vi sidder i vores nye KAB-hus på Enghavevej med udsigt over Vesterbro og Sydhavnen. Vores store tagterrasse danner ofte rammen for sociale arrangementer som fredagsbar og fejringer.
Den ene stilling kan – afhængig af ansøgerskaren – målrettes til arbejdet med eftersyn og afslutning af byggesager. En afslutter, som bør have solid erfaring fra samarbejdet med entreprenører og en udpræget vedholdende natur.
KAB har tradition for at gå forrest i udviklingen på by- og boligområdet. Center for byggeri og Byomdannelse omsætter for ca. 2 mia. kr. om året på projekter, som spænder fra enkeltstående renoveringssager og helhedsorienteret renovering af store boligområder til udvikling og gennemførelse af nybyggerier.
KAB er i gang med et stort forandringsprojekt, som vi kalder ”KAB digital”. Projektet handler om at udvikle nye digitale værktøjer og systemer til at samle, bearbejde og anvende data, så KAB bevæger sig i en endnu mere bæredygtig retning og passer på både huslejen og klimaet.
”KAB Digital” stiller store krav til Center for Byggeri og Byomdannelse. Blandt fokusområderne er udvikling og fremtidssikring af arbejdsgange, overgang fra byggeri til drift, facility management mv. Som byggeprojektleder vil udviklingsarbejdet blive en naturlig del af din arbejdsdag, og du vil få mulighed for at sætte dit præg på denne spændende udvikling.
Send os en ansøgning – eller blot et CV, hvis din tid er knap.
Ansøgningsfristen er mandag den 9. september 2024.
Vi holder løbende samtaler og forbeholder os ret til at besætte stillingerne, så snart vi har de rette kandidater.
Ansættelse er forventet pr. 1. november 2024. Vi bruger test i forbindelse med samtaler, hvor du også får en testtilbagemelding.
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til relevant overenskomst mellem Dansk Erhverv og BL samt lokalaftale.
Ring til byggechef Karen Holm Schultz hvis du har spørgsmål, telefon 29 13 51 46.
KAB er Danmarks største almene boligadministrator med mere end 70.000 lejemål i Hovedstadsområdet. Vi arbejder for bæredygtige løsninger og for at sætte nye dagsordener, der skaber værdi for både samfundet, boligorganisationerne og beboerne.
Alle uanset alder, køn, race, religion eller etnisk tilhørsforhold opfordres til at søge stillingen.
Karen Holm Schultz
Byggechef
på tlf. 29 13 51 46