Klik for at kopiere
https://arkitektforeningen.cwstg.e-typ.es/job/kommunikations-og-presseansvarlig/
Vil du være med til at sikre, at arkitekturen har en stærk stemme i udviklingen af vores samfund?
Arkitektforeningen arbejder for at fremme den arkitektoniske kvalitet i alle dele af samfundets fysiske udvikling – fra lokale initiativer i kommunerne til en bæredygtig omstilling af samfundet i henhold til FN’s verdensmål. Vi søger en kommunikations- og presseansvarlig til at styrke foreningens synlighed og gennemslagskraft.
Arkitekturen er en bærende kvalitet for vores velfærdssamfund og livskvalitet og et redskab, som kan bidrage til at løse de store udfordringer i verden. Arkitektforeningen arbejder som en uafhængig standsforening tæt sammen med alle de fagligheder og organisationer, som har betydning for planlægning, landskab, byer, byggeri og design. Derudover er foreningen samlingssted for et stærkt arkitektfagligt fællesskab, som formidler viden om arkitekturen og sikrer arkitekterne tidssvarende kompetencer.
Vores strategi 2019-21 fokuserer på at fremme arkitekturens og foreningens indflydelse og synlighed. Rent kommunikativt betyder det, at vi skal være mere aktive og synlige i forhold til de vigtige dagsordener for arkitekturen, medlemmerne og foreningen. Vi skal styrke kommunikationen med strategiske samarbejdspartnere. Vi skal i tættere dialog med kommunerne over hele landet, og vi skal understøtte værdien i medlemskabet. Som kommunikations- og presseansvarlig kommer du til at have ansvaret for disse indsatser.
Vi forestiller os, at du har en journalistisk baggrund og har arbejdet i eller for interesseorganisationer eller politisk ledede organisationer. Du
Som kommunikations- og presseansvarlig får du et job med ansvar, masser af udfordringer, og rig mulighed for at lære nyt. Du får ca. 25 engagerede kolleger i sekretariatet og opdyrker et stort netværk inden for arkitekturens verden og medierne.
Du bliver en del af et team på fire medarbejdere med forskellige kompetencer inden for kommunikationsfaget i afdelingen ’Relationer og kommunikation’. Du refererer til udviklingschefen og får et tæt samarbejde med Arkitektforeningens direktør og formand. Vi har travlt og er dagligt i kontakt med mange forskellige mennesker og organisationer. Kulturen i sekretariatet er uformel, og den enkelte har stor frihed under ansvar.
Sekretariatet ligger i en smuk, gammel bygning centralt i København.
Foruden ansøgning og CV beder vi dig vedlægge ét eksempel på en kort nyhed, pressemeddelelse eller tilsvarende, som du har været forfatter på.
Vi afholder første runde samtaler den 29. maj og anden runde samtaler den 16. juni 2020. De ansøgere, der går videre til anden samtalerunde, skal gennemføre en personprofiltest hos Pluss Leadership og løse en skriftlig opgave.
Tiltrædelse 1. august 2020.
Du er velkommen til at kontakte direktør Lars Autrup på tlf. 2969 5212, udviklingschef Dorte Sibast på tlf. 2671 9017 eller chefkonsulent Bente Strøier, Pluss Leadership på tlf. 2070 6718
Akademisk Arkitektforening er en uafhængig standsforening, som siden stiftelsen i 1879 har arbejdet for at sikre de bedste vilkår for arkitekturen og den enkelte arkitekt. Foreningen er en politisk organisation, der drives af medlemmernes engagement i vores syv lokalafdelinger, repræsentantskab samt task forces, netværk og sekretariat. Foreningen arbejder i ‘arkitekturens tjeneste’ som fagligt interessefællesskab for ca. 6.500 akademisk uddannede arkitekter i Danmark.