Klik for at kopiere
https://arkitektforeningen.cwstg.e-typ.es/job/lektorat-i-radikal-transformation/
Arkitektskolen Aarhus ønsker at styrke udviklingen af undervisningen og forskningen inden for bygningskulturarvsfeltet Radikal transformation.
Arkitektskolen Aarhus ønsker at styrke udviklingen af undervisningen og forskningen inden for bygningskulturarvsfeltet Radikal transformation.
Vi søger en profil med stærke kompetencer med en tilgang til faget, der omfatter kunstneriske og videnskabelige discipliner med research by design som arbejdsmetode. Vi forventer samtidig kompetencer inden for arkitekturhistorie, -teori og -metode samt kendskab til historisk byggeteknik og materialelære. Det forudsættes, at du er engageret i fagets samfundsmæssige aspekter og at du kan bidrage til arbejdet med områdets aktuelle udfordringer og udvikle det til gavn for såvel undervisning, forskning og arkitektfagets praksis. Gerne med en eksperimenterende tilgang til transformation af bygninger som står overfor at blive forladt eller taget i brug til nye formål. Erhvervserfaring fra en tegnestue vil blive vurderet positivt.
Et lektorat er en tidsubegrænset stilling, hvor hovedopgaverne er forskning og/eller kunstnerisk udviklingsvirksomhed med krav om publicering og videnskabelig formidling samt undervisning. Stillingen kan også omfatte projektledelse og administration efter nærmere aftale.
Stillingen ønskes besat fra den 1. august 2020 – eller efter aftale. Aflønning sker efter AC-fællesoverenskomsten.
Lektoratet vil blive tilknyttet forskningslaboratorium 1, Transformation, Arkitektur og Territorier, og det relaterede undervisningsprogram af samme navn.
Forskningslaboratoriet har som vision at udvikle og kvalificere aktuelle transformationsprocesser inden for arkitekturen og på tværs af skalaer. Forskningen arbejder med værdibaserede diskussioner om æstetik, by- og landskabsudvikling, bæredyg-tighed, restaurering, fredning osv.
Stillingens undervisningsdel vil blive knyttet til undervisningsprogrammet Transformation, Arkitektur og Territorier, som omfatter undervisning på bachelor- og kandidatniveau. Undervisningsprogrammets faglige spændvidde tager udgangspunkt i begrebet transformation i bred forstand, hvorunder en selvstændig studieenhed har en specifik tilgang til netop transformation af eksisterende bygninger og struk-turer.
Vi søger en profil med en stærk faglige integritet, der kan bidrage til at sætte dagsordenen i den arkitektoniske udformning af vores samfund. Der vil blive lagt vægt på at du har kendskab til begrebet radikal transformation både i forhold til undervisning og forskning, men også gerne i praksis med konkret udførte projekter. Du skal have lyst til at indgå i et dynamisk forsknings- og undervisningsmiljø, der spænder fra værkstedsbaseret praksis over tegnebordsundervisning til akademisk forskning og formidling. Der lægges særligt vægt på lyst og evne til at bidrage til teamwork med tværgående samarbejder med kollegaer og eksterne parter ligesom internationale kontakter og netværk vil blive vurderet højt.
Arkitektskolen Aarhus opfordrer alle med relevante kvalifikationer til at søge stillin-gen, men vil lægge særlig vægt på ansøgninger, der er baseret på research by design, som er et prioriteret indsatsområde for skolen.
Ansættelse som lektor forudsætter undervisnings- og forskningsmæssige kvalifikationer inden for opslagets fagområde på niveau med en tilfredsstillende gennemført ansættelse som adjunkt. Kvalifikationerne kan være opnået gennem dokumenteret forskning på internationalt niveau eller anden videre- eller nyudvikling af fagområdet. F.eks. gennem original kunstnerisk udviklingsvirksomhed på højt internationalt niveau eller på baggrund af en betydelig arkitektfaglig karriere på højt niveau.
Du ansøger ved at udfylde ansøgningsformularen på http://aarch.dk/jobs. I formularen skal du uploade en ansøgning, hvor du redegør for forsknings- og undervisningsinteresser i relation til opslagets emneområde. Den samlede ansøgning må ikke overstige 6 A4-sider.
Navn, adresse, e-mail og stillingskategori skal fremgå af første side af ansøgningen.
Ansøgningen skal fremsendes digitalt i pdf-format, så den er arkitektskolen i hænde senest den 11. marts 2020 kl. 12.00.
Arkitektskolen benytter sig af short listing. Short listing betyder, at kun de ansøgere, der ud fra en samlet vurdering bedst matcher arkitektskolens behov, sendes videre til en faglig bedømmelse. Sorteringen sker i henhold til opslagets formelle og faglige krav til ansøgerne. Alle ansøgere vil blive informeret om, hvorvidt deres ansøgning er blevet short listed til bedømmelse.
Spørgsmål om stillingen kan rettes til professor Mogens A. Morgen på +45 2170 0895 eller mom@aarch.dk