Klik for at kopiere
https://arkitektforeningen.cwstg.e-typ.es/job/lokalplanlaegger/
Lokalplanlægger til storbyens smukke forhave.
Har du lyst til at være en del af udviklingen i en af landets smukkeste og grønne Kommuner? Vil du være med til at sikre god service for vores borgere og virksomheder, og sætte standarden for det gode og værdiskabende samarbejde med kollegaer, borgere, virksomheder, interessenter og andre aktører?
Så har du muligheden nu.
Vi søger vi en ny lokalplanplanlægger til Afdeling for Plan og By med fokus på lokalplanlægning og myndighedsbehandling generelt.
Der sker rigtig meget positivt i Vordingborg Kommune, og det smitter af på opgaverne i Afdeling for Plan og By. Vi får flere henvendelser om byggeri, virksomhedsudvidelse mv. og lokalplanønsker end nogensinde før. Da det er vigtigt, at vi som kommune fortsat kan give en god og rettidig service til vores borgere og virksomheder, har kommunalbestyrelsen besluttet at opnormere på planområdet med en ekstra medarbejder.
Din hovedopgave er at udarbejde lokalplaner. Herudover vil du skulle varetage myndighedsbehandling og indgå naturligt i afdelingens samlede portefølje samt bidrage til udvikling og sparring på planlægningsområdet. Med tiden vil der være mulighed for specialisering inden for udvalgte fagområder, fx detailhandelsplanlægningen.
Afdeling for Plan og By består i dag af 10 superdygtige og engagerede medarbejdere med en stærk team-ånd og bredt sammensat uddannelsesbaggrund. Vi glæder os til at få endnu en kollega på holdet.
Vi ser os selv som en central aktør i arbejdet med at realisere kommunalbestyrelsens vision om kommunen som storbyens smukke forhave gennem arbejdet for at udvikle smukke og levende købstæder landsbyer og landdistrikter i samarbejde med og til glæde for borgere, turister, virksomheder og investorer, og ved at bidrage til at bringe kommunens største styrke – nærheden til natur, kyst og vandet – i spil.
Du vil blive en del af et uformelt, inspirerende og anerkendende arbejdsmiljø og teamfællesskab ikke kun i afdelingen, men også som en del af hele Teknik- og Miljøområdet, hvor vi både kan knokle, diskutere, grine og hygge os sammen.
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst afhængig af dine kvalifikationer og efter forhandling med den forhandlingsberettigede organisation.
Der er tale om en fast stilling på 37 timer pr. uge. Vi har fleksible arbejdstider med mulighed for at arbejde hjemme på sigt, når det fremmer opgaveløsningen. Du skal forvente, at der af og til kan være aftenarbejde.
Ansættelsesdato: 1. august 2021.
Alle kvalificerede uanset køn, alder og etnisk baggrund opfordres til at søge stillingen.
Hvis du har spørgsmål, kan du kontakte Planchef Anja Valhøj på tlf. 51 53 26 45 eller mail anv@vordingborg.dk
Frist for at indsende ansøgning er den 24. juni 2021.
Ansøgning sendes elektronisk ved at klikke på ”send ansøgning” nederst og vedhæfte motiveret ansøgning, CV samt relevant dokumentation. Vi forventer at holde ansættelsessamtaler i uge 26.