Projektleder

Vil du være en del af en virksomhed i vækst – og som har fokus på bæredygtighed og grønne certificeringer?

Virksomhed:

Adapteo

Arbejdssted:

Greve

Ansøgningsfrist:

05/04/2021

Adapteo

Head of Project, Mathias Foxmar Christiansen: “Hos Adapteo arbejder vi med det “højaktuelle”, og vores projekter er her og nu. Vi ved ikke hvad fremtiden bringer – men vi er altid klar til at gøre en forskel og skabe bæredygtige rum for vores kunder i en foranderlig verden. Arbejder du selvstændigt med dine projekter, sparrer med dine kolleger for de bedste løsninger, og ser dig selv i en virksomhed , som altid stræber efter at give kunden den bedste løsning, så kan det være dig vi mangler”.

Stillingen

Med reference til Head of Project vil du som projektleder få ansvar for projekter – fra handover fra dine salgskolleger til projektets afslutning, hvor materiellet skal returneres til virksomheden. Du vil være ansvarlig for projektøkonomien, tidsplaner og kvaliteten i dine projekter. Ved byggesagens afslutning vil du i samarbejde med salgskolleger medvirke til returnering af materialerne og være ansvarlig for at udarbejde efterkalkulation og lukning af projekter.

Du vil indgå i et velfungerende og samarbejdsorienteret salgsteam på i alt 6 personer og referere til en Head of Project som har en stor erfaring fra branchen.

Kunderne er primært arkitekter, boligforeninger, entreprenører og offentlige bygherrer.

Virksomheden gennemfører kundetilfredshedsanalyser, og der har været en meget positiv trend i de seneste år.

Hovedopgaver

Dine hovedopgaver vil være:

  • Handover-møder med salgskolleger og samarbejde med projektteam om opgaverne – herunder input til planlægningen og koordineringen af projekterne.
  • Udarbejde og være ansvarlig for detailtidsplaner og planlægning af projekterne.
  • Ansvarlig for udførslen af egne projekter i.f.m. montage og demontage – herunder byggemøder på byggepladser.
  • Ansvarlig for sikkerhed på pladser.
  • Ansvarlig for samarbejde med underentreprenører.
  • Bestille specialvarer til projekterne.
  • Ansvarlig for projektøkonomi for egne projekter og løbende økonomiopfølgning.
  • Ansvarlig for løbende ekstraarbejder i samarbejde med salgskolleger.
  • Ansvarlig for opgørelse og information om fakturering
  • Ansvarlig for efterkalkulation og lukning af projekter.
  • SUCCESKRITERIER
  • Du vil primært blive målt på økonomi, tid og kvalitet og sikre at egne projekter bliver udført med tilfredse kunder og forventet resultat på projekterne.

Faglige kvalifikationer

Du besidder formentlig de fleste af følgende faglige og uddannelsesmæssige kvalifikationer:

  • En byggeteknisk uddannelse som f.eks. byggetekniker, bygningskonstruktør, bygningsingeniør eller tilsvarende niveau.
  • Flere års erfaring med projektarbejde på byggepladser.
  • Erfaring med styring af underentreprenører og/eller erfaring med faglig ledelse af formænd og timelønnede.
  • Grundlæggende viden om byggeri og byggestyring.
  • Grundlæggende viden om BR18 – herunder brandregulativer og myndighedsansøgning.
  • Grundlæggende erfaring med økonomistyring af projekter.

Personlige kompetencer

Du besidder formentlig de fleste af følgende personlige kompetencer:

  • God til at planlægge og organisere dit arbejde
  • Kvalitetsbevidst omkring dine projekter
  • God til at håndtere pres og modgang
  • Målrettet – fokuseret på at komme i mål med dine projekter med et godt resultat
  • God til at beslutte og iværksætte handling
  • God til at samarbejde

Sprog, IT-kompetencer og bopæl

Du kan forstå, læse og tale engelsk på et rimeligt samtale-/samarbejdsniveau (anvendes f.eks. ifm. interne kurser). Opfriskningskursus kan komme på tale, hvis det er nødvendigt.

Du er daglig bruger af de gængse Office-programmer og AutoCAD-brugererfaring.

Du har bopæl øst for Storebælt.

Du tilbydes

Et spændende, afvekslende og udfordrende job i en dynamisk virksomhed i vækst.

Du tilbydes en konkurrencedygtig ansættelsespakke i en åben organisation, som er samarbejdsorienteret, og hvor der er korte beslutningsveje og fokus på værdibaseret ledelse og udvikling af medarbejdere.

Virksomheden – Vi bygger for en fleksibel fremtid

Hos Adapteo tilbyder vi moderne og fleksible løsninger til den offentlige og private sektor. Vi bygger, udlejer og sælger fleksible bygninger i et par dage eller på ubestemt tid. Vi kan transformere, genbruge, opskalere, nedskalere og endda flytte vores bygninger i løbet af få uger ved hjælp af et modulært og cirkulært byggekoncept.

Vi leverer en ideel bygning hver gang

Som den førende udbyder af fleksible bygninger i Nordeuropa tilbyder vi fleksible bygninger, der hjælper vores kunder med at håndtere usikkerhed. Vi ved, hvor stor indflydelse det rette miljø har på de folk, der tilbringer tid i en bygning. Derfor stræber vi altid efter at tilbyde den rigtige løsning, der opfylder dine specifikke behov. Vores modulære og cirkulære byggekoncept sikrer en bæredygtig løsning hver gang.

Vi er en erfaren samarbejdspartner

Med en stor portefølje af fleksible bygninger og en lang erfaring indenfor bygge- og ejendomsbranchen hjælper vi dig med at løse alle slags byggebehov på dine vilkår. Når du er kunde hos os, kan du fokusere på det vigtigste og trygt overlade alle byggerelaterede problemer til os.

Vi bidrager til en bæredygtig fremtid

Vi er meget bevidste om miljøet, og vi gør, hvad vi kan for at bevare det. Ved at bygge energieffektive, fleksible bygninger og samtidig stræbe efter at reducere vores klimaaftryk på enhver mulig måde ønsker vi at gøre en forskel for de kommende generationer.

Vi finder ud af, hvad du har brug for

Hos Adapteo starter vi altid med at lytte. Vi hjælper dig med at navigere i de forskellige muligheder, så du er sikker på at få nøjagtig det, du har brug for, når du har brug for det. Vores brancheførende ekspertise og lokale tilstedeværelse betyder, at du kan stole på os. Ikke kun til pålidelig levering, men også som en partner, der hjælper dig gennem hvert skridt på vejen.

Adapteo koncernen i tal 400 ansatte
6 Markeder (Sverige, Norge, Danmark, Finland, Tyskland og Holland)
1 million M2 til at leje
Salg i 2019 – 216M€

Du kan læse mere på www.adapteo.dk og www.adapteo.com.

Ansøgning

Hvis du mener jobbet passer til dine kvalifikationer og jobønsker, hører vi meget gerne fra dig.

Samtaler vil blive afholdt løbende.

Virksomheden bliver først informeret om dit kandidatur efter din accept.

Du skal maile din ansøgning med dit CV, mærket ”Projektleder Adapteo” til:
lk@tommaconsulting.dk

Vi ser frem til at modtage din ansøgning og cv.

 

 

Tomma Consulting søger for Adapteo.

Har du spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte Tom Bo Madsen på mobiltelefon 4064 8191 eller på email tbm@tommaconsulting.dk.

Tomma Consulting
Automatikvej
12860 Søborg

Tomma Consulting er specialister i rekruttering til byggebranchen.

Filtrér: Arkitektforeningen

Nyhed

Se 12 mere +

Kalender

Se 12 mere +

Debat

Se 12 mere +

Kurser

Se 12 mere +

Job

Se 12 mere +

Andet

Se 12 mere +

Artikler

Se 12 mere +