Klik for at kopiere
https://arkitektforeningen.cwstg.e-typ.es/job/projektleder-af-kommunale-byggeopgaver/
Projektleder til planlægning og styring af kommunale bygge- og vedligeholdelsesopgaver hos Intern Byg, By- og Fællesforvaltningen, Kolding Kommune
Vi søger en engageret og kompetent projektleder, der brænder for at arbejde med byggeri og vedligeholdelse af kommunale ejendomme. Du vil få en central rolle i at sikre kvaliteten, økonomien og tidsplanen for byggeprojekter og renoveringsopgaver i kommunen. Som en del af vores team får du mulighed for at påvirke udviklingen af kommunens bygningsmasse og bidrage til en bæredygtig fremtid.
Opgaverne spænder bredt, men den primære opgave vil være rollen som intern bygherrerådgiver, sparringspartner og projektleder i større og mindre byggeprojekter og renoveringsopgaver.
Du skal have styr på hele byggeprocessen, fra at omsætte brugernes krav og ønsker til projekter til aflevering af det færdige byggeri.
Intern Byg projekterer kun i begrænset omfang selv, så en væsentlig del af opgaven vil blandt andet være at kvalitetssikre leverancen fra rådgivere og entreprenører.
Derudover vil du få ansvaret for vedligeholdelsesopgaver på en del af kommunens ejendomsportefølje.
Vi tilbyder et spændende og udfordrende job i en dynamisk afdeling, hvor du vil arbejde sammen med dygtige og engagerede kollegaer. Du får en central rolle i udviklingen af kommunens ejendomme, hvor du har mulighed for at påvirke beslutninger og skabe resultater.
Intern Byg er en del af Plan og Byg i By- og Fællesforvaltningen, der også omfatter afdelingerne Plan og Byggesag. Vi har ansvar for vedligehold af Kolding Kommunens samlede ejendomsportefølje på ca. 510.000 m2 og arbejder med alt fra nybyggeri til vedligeholdelse og energiledelse. Vores team består af 16 dygtige medarbejdere, og vi håndterer bygge- og vedligeholdelsesprojekter for et trecifret millionbeløb årligt.
I By- og Fællesforvaltningen arbejder vi for at styrke og udvikle hele kommunen som en attraktiv bosætnings-, oplevelses- og vækstkommune. Vi vil være et skridt foran og skabe positive forandringer og et ambitiøst fællesskab. Her er højt til loftet, frie rammer og dermed rig lejlighed og plads til din faglige og personlige udvikling.
By- og Fællesforvaltningen er én af fire forvaltninger i Kolding Kommune, som i alt beskæftiger omkring 8000 medarbejdere. I Kolding Kommune arbejder vi med afsæt i visionen ”Kolding – Sammen designer vi livet” og et mindset, vi kalder Borgerens Centrum, hvor vi på tværs af forvaltninger og faggrænser finder de bedste løsninger sammen med og for borgere, virksomheder og andre samarbejdspartnere.
I henhold til gældende overenskomst og efter reglerne om Ny Løn.
37 timer pr. uge med flekstid.
Hurtigst muligt.
8. maj 2025.
Alle stillinger er fuldtidsstillinger medmindre andet er angivet. Kolding Kommune opfordrer alle interesserede uanset alder, køn, handicap, religion og etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.
Overvejer du at flytte til Kolding? Læs mere om mulighederne for at bo og leve i Kolding på www.komtilkolding.dk
Stadsarkitekt Michael P. Madsen
40919199 eller via
e-mail: micp@kolding.dk