Projektleder med byggefaglig baggrund til Center for Ejendomme – Større Byggerier

Vi søger en erfaren projektleder til at sikre, at vi kommer godt i mål med flere af vores store igangværende og kommende byggeprojekter.

Virksomhed:

Region Hovedstaden, Center for Ejendomme – Større Byggerier

Arbejdssted:

Koncerncentre

Ansøgningsfrist:

17/01/2025

Har du lyst til at varetage rollen som bygherre, og har du solid erfaring med udvikling og styring af større byggerier?

Vi tilbyder et job, hvor du kommer til arbejde med at sikre fremdrift og koordinering mellem de implicerede parter i nogle af vores helt store projekter både når vi planlægger udbud, projektudvikler og udfører projekterne.

Du vil primært blive tilknyttet udvikling og udførelse af store institutionsbyggerier der ligger placeret på forskellige adresser i Region Hovedstaden. Du vil også skulle forvente at blive udlånt til de større igangværende hospitalsbyggerier, hvis behovet viser sig. Større Byggerier arbejder pt. med de indledende faser af Jonstrupvang der er en institution til beboere med Cerebral Parese. Der skal udføres 50 nye tidssvarende boliger og fællesfunktioner i etaper på en institution i drift. Herudover et familiehus til BUC (Børne- og ungecenter, psykiatri) på Nordstjernevej i Glostrup. Herudover er der en større institution i Fredensborg på tegnebrættet. De nævnte sager vil blive gennemført som samarbejdssager ud fra udbudsformen projektudvikling med tidlig entreprenør inddragelse.

Om stillingen

Center for Ejendomme – Større Byggerier søger en projektleder, der kan varetage projektudvikling og ledelse i forbindelse udførelsen af større byggesager på +100 mio. kr.

Opgaven skal løftes i et tæt samarbejde med det samlede bygherreteam. Du vil få en bred kontaktflade og arbejde tæt sammen med projekternes entreprenører, leverandører og rådgivere. Overfor vores samarbejdspartnere vil du have rollen som bygherre og repræsentere projektet.

Dine primære opgaver vil være:

  • Deltagelse i udviklingen af byggesager, hvor du anvender din erfaring fra udførelsen
  • Deltage i byggemøder og byggeprojektledelsesmøder
  • Tværorganisatorisk samarbejde, strategisk sparring, onboarding
  • Varetage og ansvarlig for Bygherres projektledelse i udførelsen
  • Arbejdsmiljø og trivsel i projektorganisationen.

Om dig

Du har minimum 10 års relevant erhvervserfaring fra komplekse byggeprojekter, og meget gerne fra hospitaler og institutioner eller lignende samt en relevant uddannelsesmæssig baggrund. Erfaring fra udførelsen af byggesager er et klart plus.

Desuden forventer vi, at du:

  • Kan lede, Inspirere og motivere projektdeltagerne til at arbejde effektivt og nå projektmålene
  • Har erfaring fra tidlig inddragelse af entreprenører og samskabelse mellem alle aktørerne på sagerne
  • Kan koordinere aktiviteter for at sikre, at projektet skrider frem som planlagt
  • Ikke er bange for at stå i front og har vilje og evne til at påtage dig ansvar
  • Kan begå dig i en kompleks organisation med mange interessenter,
  • Kan skabe et godt samarbejdsmiljø mellem alle involverede parter, herunder entreprenører, arkitekter og øvrige interessenter
  • har gennemslagskraft, og kan kommunikere på alle niveauer
  • arbejder struktureret, og er god til at eksekvere
  • kan begå dig på både dansk og engelsk i skrift og tale

Du har kørekort til personbil, og det er en fordel, hvis du har egen bil.

Ansættelsesvilkår

Du ansættes efter gældende overenskomst, og lønnen fastsættes på baggrund af dine erfaringer og kvalifikationer.

Der er tale om en fuldtidsstilling på gennemsnitligt 37 timer pr. uge.

Ansøgning og kontakt

Vil du vide mere, så kontakt projektdirektør Karsten Bak på telefon 29 40 20 91.

Send os gerne din ansøgning og CV hurtigst muligt, da vi indkalder til samtaler løbende. Ansøgningsfristen er den 17. januar 2025.

Kontakt

Karsten Bak
Projektdirektør
på tlf.: 29 40 20 91

Filtrér: Arkitektforeningen

Nyhed

Se 12 mere +

Kalender

Se 12 mere +

Debat

Se 12 mere +

Kurser

Se 12 mere +

Job

Se 12 mere +

Andet

Se 12 mere +

Artikler

Se 12 mere +