Projektleder til bygningssyn og vedligeholdelsesprojekter

I Arkitektur og Byggeri er vores opgave at udvikle, planlægge og forny den kommunale ejendomsportefølje gennem vedligehold, renovering, transformering, ombygning og nybyg af de kommunale ejendomme. Vi vil gerne styrke og udvikle bæredygtighedsfremmende og tidssvarende løsninger i eksisterende og fremtidige ejendomme samt gennemføre anlægs- og vedligeholdelsesprojekter for den kommunale ejendomsportefølje. Afdelingen består af 23 medarbejdere, som er et godt mix af arkitekter, ingeniører og bygningskonstruktører. Vi har en god energi, høj faglighed og en uformel omgangstone i vores afdeling.

Virksomhed:

Lyngby-Taarbæk Kommune

Arbejdssted:

Toftebæksvej 12, 2800 Kongens Lyngby

Ansøgningsfrist:

16/01/2023

Vil du være med til at udvikle og vedligeholde vores ejendomsportefølje?

Vi søger en medarbejder til vores vedligeholdelsesteam som vil stå for at få udbygget overblikket over kommunens ejendomsportefølje. Der skal udarbejdes en systematik for at planlægge bygningsarbejderne, så aktiviteterne kan udføres både tidsmæssigt, byggeteknisk og økonomisk optimalt.
For at løse dette, vil du også indgå i samarbejder med kolleger i andre afdelinger, sparre med ejendomschefen og kollegerne om byggefaglige emner, og i fællesskab arbejde med udviklingen af kommunens ejendomsportefølje således, at den understøtter kerneopgaven.
Dine opgaver bliver:

  • Bygningssyn af ejendomsporteføljen. Der skal planlægges samt udføres systematisk periodisk bygningsregistrering af kommunens ejendomme, hvor vedligeholdelsestilstanden registreres.
  • Udarbejdelse af vedligeholdsplaner som redegør for nødvendige arbejder inden for forskellige tidshorisonter.
  • Med udgangspunkt i vedligeholdelsesplanen, vil du være en del af vedligeholdelsesteamet der indhenter tilbud, igangsætter og gennemfører vedligeholdelsesopgaver samt mindre ombygninger.
  • Være med til at udvikle et sæt bygningsdelskort som skal anvendes helt fra krav nybyggeri, igennem idriftsættelse, til og med vedligeholdsfasen.
  • PÅ sigt, implementering og udvikling af FM-systemer. (Kommunens ejendomme er allerede 3-D registeret i Dalux, og der bruges i øjeblikket DBD til bygningsvedligehold.)

Hvem kunne du være

Vi håber, at du:

  • Har en bygningsfaglig uddannelse for eksempel: arkitekt, bygningskonstruktør, ingeniør, kloakmester eller noget tilsvarende.
  • Et kendskab til kloak installationer er en fordel, da kommunens afløbsinstallationer er af ældre dato.
  • Har erfaring med bygningssyn og vedligeholdelsesplaner.
  • Har kendskab til nødvendige IT-redskaber, FM-systemer (vi bruger DBD).
  • Du har erfaring med gennemførelse af vedligehold, meget gerne med blik for miljøvenlige og bæredygtige løsninger.
  • er struktureret og god til at skabe et overblik.
  • har gode mundtlige og skriftlige kompetencer.
  • kan samarbejde med mange forskellige fagligheder.
  • har erfaring fra den offentlige sektor, gerne den kommunale.

Hvem er vi

Vi prioriterer trivsel og arbejdsglæde højt og forventer derfor, at vi i fællesskab bidrager til at skabe et miljø, hvor teamspirit og engagement skinner igennem side om side med ansvarlighed, professionalisme og værdiskabelse for kommunens brugere og borgere.

I Center for Arealer og Ejendomme har vi forskellige baggrunde og kompetencer, men vi har dét til fælles, at vi går op i at gøre en forskel for andre gennem høj faglighed og stort engagement i vores projekter og samarbejder.

Vi tilbyder fleksibel arbejdstid, god pensionsordning, personalearrangementer og en god kantine som laver morgenmad og frokost til os – med mulighed for at købe take away.

Om Centeret

Center for Arealer og Ejendomme er Lyngby-Taarbæk Kommunes byg- og driftsherreorganisation. Vi servicerer derigennem 55.000 borgere og 4.000 ansatte ved at vedligeholde og optimere kommunens ejendomme såsom skoler, daginstitutioner, idrætsanlæg, svømmehaller, kontorejendomme, omsorgsboliger, flygtningeboliger, veje og grønne områder. Den kommunale bygningsmasse har et samlet areal på 240.000 m², og vi har samtidig ansvaret for 200 km veje og stier samt 75 ha grønne arealer og 71 ha naturområder.

Centeret består af omkring 260 medarbejdere, hvoraf ca. 60 medarbejdere er placeret centralt i administrationen og ca. 200 medarbejdere er placeret i to decentrale driftsafdelinger.

Løn og ansættelsesvilkår:

Ansættelse sker som projektleder, og løn- og ansættelsesvilkår forhandles i henhold til gældende overenskomst.

Arbejdsstedet er i overgangsperioden (hvor Lyngby Rådhus renoveres) Toftebæksvej 12, 2800 Kgs. Lyngby, som er placeret 5 minutters gang fra Lyngby Station og tæt på motorvejsafkørsel.

Ansættelsesproces:

Første runde af ansættelsessamtalerne afholdes Uge 3. Anden runde af samtalerne afholdes Uge 4. I forbindelse med 2. samtale får du en case-opgave, som du skal løse på din måde og præsentere for ansættelsesudvalget.

Ansøgningsfrist:

D. 16. januar 2023

Har du spørgsmål til os, er du velkommen til at kontakte
Afdelingschef i Arkitektur og Byggeri Henrik Bendix Olsen, tlf. 29628551 eller Projektchef Sabina Holstein, tlf. 24965069.

Lyngby-Taarbæk Kommune ønsker at fremme ligestilling og opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge uanset alder, køn, religion, handicap eller etnisk baggrund.

I Lyngby-Taarbæk bliver du del af et stærkt fagligt fællesskab med høje ambitioner i en organisation med ca. 4.000 medarbejdere, der alle arbejder med det fælles mål – at skabe værdi for borgere og erhvervsliv. Vi lægger vægt på god ledelse, trivsel, faglige og personlige udviklingsmuligheder, kreativitet og nytænkning samt balance mellem arbejdsliv og fritidsliv. Vi ser mangfoldighed som en ressource og værdsætter, at medarbejdere hver især bidrager med deres særlige baggrund, personlighed og evner.

Kontakt

Afdelingschef Henrik Bendix Olsen
på tlf. 29628551
Projektchef Sabina Holstein
på tlf. 24965069.

Filtrér: Arkitektforeningen

Nyhed

Se 12 mere +

Kalender

Se 12 mere +

Debat

Se 12 mere +

Kurser

Se 12 mere +

Job

Se 12 mere +

Andet

Se 12 mere +

Artikler

Se 12 mere +