Klik for at kopiere
https://arkitektforeningen.cwstg.e-typ.es/job/projektleder-til-renovering-af-klassiske-ejendomme-i-koebenhavn/
Brænder du også for renoveringsopgaver, og ønsker du at tage vare på nogle af Københavns mest unikke ejendomme? Vil du være en del af en virksomhed, som har fokus på et sundt arbejdsmiljø med en positiv og værdiskabende virksomhedskultur baseret på gode og reelle værdier og normer? Så er du måske vores ny kollega.
Virksomhed:
kereby
Arbejdssted:
La Cours Vej 7, 2000 Frederiksberg
Ansøgningsfrist:
05/10/2024
Hos Kereby søger vi en projektleder til vores team, der planlægger og udfører udviklingsprojekter, renoveringer og ombygninger af vores ejendomme.
Du får ansvaret for dine egne byggesager. Fra den første indledende sparring med vores egne arkitekter, gennem projekteringsfasen i dialog med eksterne rådgivere, i byggefasen i samarbejde med de udførende og frem til den endelige aflevering.
Vores projektportefølje omhandler alle parametre inden for ejendomsrenovering. Fra enkelte lejemål til hele ejendomme inkl. tag- og facaderenoveringer, udskiftning af tekniske anlæg samt komplekse udviklingsprojekter, herunder etablering af nye tagboliger, altaner mv.
Som projektleder får du dermed mulighed for at sætte dig eget præg på nogle af byens mest karakteristiske ejendomme – og blive en del af den fælles historie.
Med reference til organisationens Chief Project Manager bliver du en del af et engageret team, hvor ambitionerne er høje og samarbejdet stærkt. Igennem solidt samarbejde og sammenhold sikrer vi, at vores kunder er stolte af at bo i vores ejendomme.
Programmering
Byggeteknisk sparring med vores arkitekter og Asset Managere i programfasen i forbindelse med indretning af lejemål, æstetisk betragtning af vores ejendomsportefølje med respekt for ejendommenes arkitektoniske værdier, programmering og kravspecificering samt indgåelse af rådgivningsaftaler.
Projektering og udbud
Som oftest udliciteres projekteringsledelse til eksterne rådgivere. I enkelte tilfælde vil du skulle forestå den overordnede ledelse af projekteringsfasen, herunder sikre fyldestgørende projektmateriale, udarbejdelse af budgetter, tidsplaner og risikoafdækning.
Udførelse
Overordnet ledelse af udførelsesfasen, herunder indgåelse af entreprise- og rådgiveraftaler, planlægning, økonomi- og mødestyring samt etablering af projektorganisation. Dertil vil en væsentlig del af arbejdet også omhandle at yde bygherrerådgivning og byggeteknisk sparring til ejendommenes Asset Managere samt sparring med kunder og eksterne rådgivere.
Det vil være en fordel – men ikke et krav, at du er uddannet bygningskonstruktør, bygningsingeniør eller arkitekt med erfaring inden for bygherrerådgivning og/eller projekt-/ entrepriseledelse, hvor du har haft ansvaret for hele projekter fra start til slut. Denne erfaring har også givet dig gode kompetencer inden for økonomistyring og risikoafdækning. Måske har du en helt anden relevant byggeteknisk baggrund?
Da du får brug for at kunne arbejde med korte deadlines, er det vigtigt, at du har stærke samarbejds- og kommunikationsevner, som gør dig i stand til at forventningsafstemme og skabe fremdrift i dine projekter. Du arbejder fokuseret, struktureret og løsningsorienteret for at levere høj kvalitet hele vejen gennem et projekt. Ligesom du er energisk og har det engagement, der skal til for at overkomme eventuelle forhindringer undervejs.
Hos Kereby ApS tilbyder vi et spændende og alsidigt job i et velfungerende arbejdsmiljø. Et job, hvor du har indflydelse og kan påvirke udviklingen. Arbejdsstedet vil være vores kontor på Frederiksberg. Vi tilbyder løn- og ansættelsesvilkår, der modsvarer de stillede krav, frokostordning, pensionsordning og sundhedsforsikring samt en personaleforening med spændende arrangementer.
Vi afholder løbende samtaler og lukker stillingsopslaget, når vi har fundet den rette kandidat. Alle henvendelser behandles naturligvis fortroligt, og har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Jens Martinus Vestergaard, Chief Project Manager på telefon 22122724.