Klik for at kopiere
https://arkitektforeningen.cwstg.e-typ.es/job/projektleder-til-stoerre-bygherreorganisation/
Har du lyst til at arbejde som projektleder i en bygherreorganisation, hvor du får ansvaret for samarbejdet med projekterende rådgivere og myndigheder? Her bliver du en nøglespiller i udviklingen og opførelsen af større byggeprojekter, såsom rækkehuse og etageejendomme.
I Birch Ejendomme udvikler og opfører vi DGNB-certificeret boligbyggeri. Boligerne opføres typisk i projektpakker på 80-300 boliger, hvilket stiller høje krav til helhedsforståelsen i projekterne. Vi har et bredt tværfagligt miljø og arbejder både med byggetekniske optimeringer, infrastruktur, natur og fællesskab mellem byggerierne.
Du får din daglige gang på vores hovedkontor i Silkeborg. Her indgår du i vores Projekteringsteam, hvor du får ti herlige og dygtige kolleger. Herudover bliver du en del af samarbejdet på tværs af en organisation, hvor vi varetager såvel udvikling og projektering som byggestyring af vores projekter.
Som projektleder har du typisk ansvaret for tre projekter med 70-200 boliger pr. projekt, som du driver igennem projekteringsfaserne i tæt dialog med rådgivere og øvrige interne interessenter. Du får rig mulighed for at udfordre og udvikle dine faglige kompetencer inden for projektledelse og det byggetekniske område.
Vi forestiller os, at du har en stærk, byggeteknisk indsigt og gerne en uddannelse som ingeniør, arkitekt, bygningskonstruktør eller maskinmester med forståelse for tekniske installationer. Du har erfaring med projektledelse og projektering af etagebyggerier, og du kommer fra en rolle som projektleder/projekteringsleder/bygherrerådgiver i en rådgivervirksomhed eller som projektleder i en byggevirksomhed. Som person er du:
Har du konkrete spørgsmål til denne stilling, kan du kontakte Teamleder i Projektering, Lars Lisby, på tlf. 54 55 40 04.
Upload dit CV snarest muligt via knappen “Søg jobbet”. Vi holder samtaler løbende og afslutter stillingsopslaget, når den rette kandidat er fundet.
Birch Ejendomme ønsker at afspejle samfundet omkring os, samt fremme mangfoldighed og ligestilling. Vi opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge stillingen.
Ansættelsestype: Fastansættelse
Hjemmearbejde: Ikke oplyst
Ugentlig arbejdstid: Fuldtid
Lars Lisby
Teamleder i Projektering
på tlf. 54 55 40 04