Projektleder til Sweco Architects

Er du vant til at stå i spidsen for byggeprojekter og brænder du for at gøre en forskel, når bæredygtig arkitektur skal forenes med kreativ ingeniørkunst?

Virksomhed:

Sweco Architects

Arbejdssted:

Herning

Ansøgningsfrist:

22/08/2021

Vores nye fælles tegnestue i Herning oplever i øjeblikket massiv efterspørgsel på integreret rådgivning. Det gør, at vi har brug for flere stærke kræfter til at varetage projektledelse på vores kommende projekter. Vi søger derfor en ny kollega, som kan tage ansvar for projektets gennemførelse, og som sørger for fremdrift og fokus igennem alle projekteringsfaserne.

Vi søger en kollega, som vi vil være med på vores rejse i Herning, hvor vi vil fordoble antallet af medarbejdere, og gøre Herning til et powerhouse med både arkitekter og ingeniører i løbet af 2021, ligesom vi har gjort i hhv. Silkeborg og Århus. På den måde kan vi sammen skabe de bedste betingelser for at arbejde med integreret design igennem hele skitserings- og projekteringsfasen.

Du får et stort ansvar med spændende opgaver i et stærkt fagligt miljø

Som projektleder har du i samspil med sagsarkitekten og projekteringsteamet ansvar for at omsætte drømme til virkelighed. Et succesfuldt projekt afhænger i høj grad af, at de rette kompetencer kommer i spil på det rigtige tidspunkt, og at de bliver anvendt optimalt. Det er din opgave at sikre løbende og tæt kontakt og samtidig sikre forventnings-afstemning med projektets interne og eksterne aktører. Du har ansvar for planlægning af tid og ressourcer samt projektets økonomi og kvalitet.

Som projektleder sikrer du:

  • En tæt dialog med bygherre
  • At der koordineres mellem fagene
  • At rette kompetencer bliver inddraget på det rigtige tidspunkt i projektforløbet
  • At vi benytter outsourcing, så vi optimerer projektforløbet

Du vil blive en del af et stærk fagligt miljø med 7 projekledere i Herning, og du vil også blive en del af et større projektledernetværk på tværs i hele Sweco med gode sparring – og udviklingsmuligheder.

For den rigtige kandidat vil der blive tale om et job med mulighed for stor selvstændighed og indflydelse.

Du er hands-on, selvstændig og kommunikativ stærk

Du er en ambitiøs bygningskonstruktør eller arkitekt med minimum 5 års erfaring samt en allround byggeteknisk indsigt og en god forståelse for byggeriets proces og præmisser. Har du erfaring med outsourcing vil det være en fordel.

Du er en stærk faglig koordinator og en naturlig leder, der har en god forretningsforståelse og tænker i helheder – altid med kunden i centrum, men også internt i organisationen. Du er vant til at have tæt kundekontakt og er god til at kommunikerer både i skrift og tale.

Om os

Vores medarbejdere er vores stærkeste kort. Vi sætter hver gang det bedste hold, således, at vi supplerer og styrker hinanden i projektarbejdet og bringer den enkeltes ekspertise i spil, for at sikre kvalitet og værdi. Vi vægter dialog, vidensdeling og en god og tæt kommunikation meget højt. Vi sætter os i førersædet og stræber efter altid at være tæt på vores kunder og bygherrer i hele processen, så vi sikrer at gode løsninger føres helt til ende. Vi vægter det sociale fællesskab højt og har en stærk tradition for fælles arrangementer – både fagligt og festligt.

Sweco Architects er en af Danmarks største arkitektvirksomheder med over 300 ansatte og mere end 35 års erfaring indenfor arkitektur og byggeri. Vi er en del af Sweco Danmark og sammen fungerer vi som én multidisciplinær rådgivningsvirksomhed indenfor arkitektur- og ingeniørrådgivning.

Sådan søger du stillingen

Du kan kontakte Jesper Knudsen på tlf. 9628 0830, hvis du vil vide mere om stillingen eller Sweco som arbejdsplads. Brug linket for at sende din ansøgning og CV med relevante dokumenter i dag eller senest d. 22. august 2021. Vi modtager ikke ansøgninger på mail.

Filtrér: Arkitektforeningen

Nyhed

Se 12 mere +

Kalender

Se 12 mere +

Debat

Se 12 mere +

Kurser

Se 12 mere +

Job

Se 12 mere +

Andet

Se 12 mere +

Artikler

Se 12 mere +