Klik for at kopiere
https://arkitektforeningen.cwstg.e-typ.es/job/slots-og-kulturstyrelsen-soeger-arkitekter-til-arbejde-med-arkitektur-bygningsfredning-og-kulturmiljoeer-af-national-interesse/
Vil du gerne arbejde med Danmarks arkitektoniske og kulturhistoriske perler, der spænder fra slotte og herregårde til byhuse og parcelhuse? Og vil du gerne indgå i en arbejdsplads, der undersøger, udvikler og styrker vores byggede kulturarv?
Virksomhed:
Kultur ministeriet
Arbejdssted:
Fejøgade 1, 4800 Nykøbing Falster
Ansøgningsfrist:
20/11/2022
Vi søger lige nu to faglige profiler til at indgå i vores team. Du vil blive en del af arkitektur- og bygningsfredningsområdet, som er det ene af de to fagområder i Slots- og Kulturstyrelsens Center for Kulturarv. Du kan have mangeårig erfaring fra tegnestue eller offentlige myndigheder eller være nyuddannet med få års erfaring.
Vi søger medarbejdere med en profil, der matcher et eller flere af disse fagområder:
Det er i begge tilfælde en fordel, hvis du har erfaring med projektledelse og ønsker at arbejde projektorienteret. Vi forventer, at du er stærk til samarbejde.
Fagområdet Fredede bygninger i Center for Kulturarv har 22 medarbejdere, der består af forskellige faglige profiler som arkitekter, bygningskonstruktører, kunsthistorikere, historikere og arkæologer. Vi arbejder med alt fra fredning til behandling af ansøgninger om ændringer af de fredede bygninger til fagligt strategisk arbejde som kommunikation af den byggede kulturarv, verdensarv, arkitekturpolitik og udpegning af kulturmiljøer.
Du kommer til at indgå i vores sagsbehandlerteam eller fredningsteam, hvor du skal være med til at varetage arbejdet med landets fredede bygninger eller arbejdet med arkitekturpolitik og udpegning af kulturmiljøer alt efter interesse og kvalifikationer. Vi har de seneste år sammenlagt vores arbejdsområder, så vi i stigende grad samarbejder om alle opgaver inden for arkitektur, bygningsfredning og verdensarv, og du vil derfor have et tæt samarbejde i begge teams.
Du vil gerne arbejde med Danmarks arkitektur – fra historiske bygninger til samtidsarkitektur og landskabsarkitektur. Du har interesse for arkitekturhistorie og -teori.
Herudover lægger vi vægt på, at du:
Center for Kulturarv arbejder med fredning af bygninger, fortidsminder, arkæologi, arkitektur, UNESCO Verdensarv og med rådgivning af kommuner om planlægning. Centret har ca. 60 medarbejdere, som er engagerede og stolte af at være med til at passe på kulturarven i Danmark. Vi er fordelt i fagområderne Fortidsminder og Fredede Bygninger samt et ressourceteam. Centeret ledes af to enhedschefer og en teamleder. Du vil referere til enhedschef Merete Lind Mikkelsen i Fredede Bygninger.
Vi arbejder tæt sammen på tværs af områderne i vores hyggelige lokaler i Nykøbing Falster. Atmosfæren er god, tonen venlig og afslappet, og selv om vi har meget at se til, er der også fokus på udvikling og trivsel.
Der er tale om én fastansættelse på fuld tid som fuldmægtig eller specialkonsulent afhængig af kompetencer.
Derudover er der tale om to midlertidige stillinger på fuldmægtigniveau på fuld tid – en et-årig stilling i 2023 og en to-årig stilling i 2023-2024.
Ansættelse og aflønning sker i henhold til gældende overenskomst mellem Finansministeriet og Akademikerne. Arbejdsstedet er fast tre dage i Nykøbing Falster, hvor styrelsens opgaver vedrørende kulturarv er placeret. Det vil være muligt at arbejde hjemme to dage om ugen, ligesom der i begrænset omfang må påregnes rejseaktivitet i hele landet.
Du kan læse mere om os på www.slks.dk. Har du spørgsmål til stillingen, så kontakt enhedschef Merete Lind Mikkelsen på 33 73 33 01/ mlm@slks.dk.
Ansøgning sendes via det elektroniske ansøgningsmodul på www.slks.dk/job senest den 20. november 2022. Du bliver guidet igennem rekrutteringsprocessen, når du trykker på knappen ”Ansøg” øverst på siden. Du bedes vedhæfte CV, eksamensbeviser og andre relevante bilag. Vi forventer at holde jobsamtaler den 23. november.
Vi ønsker en medarbejdersammensætning, der afspejler det omgivende samfund. Derfor opfordrer vi alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.
Enhedschef Merete Lind Mikkelsen
på tlf.: 33 73 33 01