Teamleder for bygherrerådgivning

Kan du bidrage med lederskab, engagement og kompetencer, har du muligheden for at blive en del af AaK Bygninger, og være med til at præge udviklingen af afdelingen.

Virksomhed:

Aalborg Kommune

Arbejdssted:

Aalborg

Ansøgningsfrist:

15/05/2022

Jobbet

Du kommer til at være leder for et team af dygtige kollegaer med fokus på bygherrerådgivning i vores nybyggerier og større renoveringssager.

Som teamleder er dine opgaver dels personaleledelse, og dels at være sparringspartner for dine medarbejdere, såvel som at kunne understøtte den faglige udvikling hos medarbejderne. Herudover vil du som bygherrerådgiver have en mindre portefølje af egne projekter, så stillingen består i en blanding af ledelse og bygherrerådgivning.

Det er vigtigt for os, at vi får forvaltningernes behov og ønsker inddraget i projekterne, så vi får skabt løsninger, som tilgodeser vores bygherrer. Du skal være sparringspartner og intern bygherrerådgiver for forvaltningerne, og evne at se trends og udviklingsmuligheder. Det er derfor vigtigt at kunne koordinere og styre tværgående og tværfaglige samarbejdsprocesser, projekter og projektøkonomi med organisationens interne og eksterne samarbejdspartnere. Derudover skal du kvalificere indstillinger til det politiske system.

Da organisationen er i forandring, kommer du til at indtræde i et nyt ledelsesteam, der sammen skal føre organisationen sikkert videre. Du kommer således til at være med til at sætte dit præg på den nye organisering.

Du skal påregne kørsel i mindre omfang, og du skal i den forbindelse selv kunne stille egen bil til rådighed.

Kvalifikationer og personprofil

Vi forestiller os, at du har en uddannelsesbaggrund som arkitekt, bygningskonstruktør, ingeniør eller anden relevant bygningsfaglig uddannelse. Det er et plus hvis du har erfaring med ledelse, men du kan også gå med en spirende leder i maven, som du gerne vil realisere.

Det er en fordel hvis du har erfaring fra anden offentlig organisation og flair for at arbejde i et politisk styret system.

Du har et indgående kendskab til byggeriets økonomiske, tidsmæssige og juridiske aspekter og til byggeprocessen i sin helhed, med fokus på indledende processer relateret til bruger-/ behovsafklaring og udarbejdelse af byggeprogram. Du har indsigt i og forståelse for de nye krav som den nationale strategi for bæredygtighed medfører for det offentlige byggeri, blandt andet i relation til opdaterede krav i bygningsreglementet.

Du skal have kendskab til udbudsreglerne for offentlige byggerier og kan lave en udbudsstrategi relateret til de forskellige projekter. Du har ligeledes erfaring med gennemførelse af udbud, herunder udarbejdelse af kontrakter med eksterne samarbejdspartnere.

Derudover vil det være en fordel hvis du har kendskab til:

  • offentligt byggeri
  • den almene boligsektor er en fordel, men ingen betingelse
  • kendskab til IKT-bekendtgørelsen nr. 118 og 119, og forståelse for hvilke krav, det medfører til udarbejdelse af et projekt, generelt og i udbudsprocessen
  • kendskab til programmer som Revit Architecture og alternativt AutoCAD

Du er initiativrig, engageret og dynamisk. Du er naturligvis også kvalitetsbevidst og forstår at opnå resultater i et kompetent og motiverende samarbejde med andre faggrupper.

Du har både lyst og evner til at arbejde i et team med andre fagligt dygtige folk. Du arbejder selvstændigt og har overblik og så har du en masse idéer, som bare venter på at blive ført ud i livet.

Du forstår at formidle budskaber klart og tydeligt, og sætte retningen for dit team. Din selvindsigt og humor gør, at du kan kommunikere godt med alle dine kollegaer, bygherrer, brugere, samarbejdspartnere og entreprenører.

Du skal være resultatorienteret i forhold til dine arbejdsopgaver, have sans for kvalitetsbyggeri, og du skal kunne drage nytte af andres erfaringer og bidrage med dine egne. Vi har stort fokus på at opføre byggeri, der fokuserer på bæredygtighed og energiminimering, såvel som tid, økonomi og kvalitet.

Vi tilbyder

Vi tilbyder et job med gode uddannelses- og udviklingsmuligheder i et attraktivt arbejdsmiljø med kompetente kollegaer. Vi har en uformel kultur og vægter højt, at de personlige og faglige sider fungerer i et godt samspil. Vi tilbyder en afvekslende hverdag med arbejde i projekter af forskellige størrelser i et kreativt arbejdsmiljø.
Vi lægger stor vægt på, at det er lysten, der driver værket. Så du skal have en god portion gå-på-mod og være i stand til både at begejstre og lade dig begejstre.

Løn og ansættelsesvilkår

Lønnen fastsættes efter forhandling iht. gældende overenskomst mellem KL og din faglige organisation. Der vil evt. kunne forhandles et kvalifikationstillæg – afhængig af dine kvalifikationer. Alle medarbejdere har flextid, og stillingen indebærer 37 timer ugentligt.

Tiltrædelse

15. august eller snarest muligt derefter.
Vi glæder os til at byde dig velkommen:

  • På en spændende, professionel arbejdsplads i et travlt, men uhøjtideligt miljø, hvor vi sætter humør og trivsel i højsædet
  • Til spændende og afvekslende opgaver i en afdeling med dygtige, humørfyldte kollegaer med fokus på kvalitetsløsninger, respekt for faggrupper og et godt og positivt arbejdsmiljø

Yderligere oplysninger

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Bygningschef Peter Munk på tlf. 25204061 eller skriv en mail til pmu@aalborg.dk.
Vi glæder os til at høre fra dig!

Se vores organisationsbeskrivelse via dette link: Organisationsbeskrivelse

Ansøgningsfrist

Send din ansøgning med relevante bilag via nedenstående link.
Ansøgningsfrist 15. maj 2022.
Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler i uge 22.

Send ansøgning

Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen “Send ansøgning” og udfylde den formular, som kommer frem. Det er også muligt at vedhæfte bilag som f.eks. ansøgning og CV i begrænset omfang.

Filtrér: Arkitektforeningen

Nyhed

Se 12 mere +

Kalender

Se 12 mere +

Debat

Se 12 mere +

Kurser

Se 12 mere +

Job

Se 12 mere +

Andet

Se 12 mere +

Artikler

Se 12 mere +