Klik for at kopiere
https://arkitektforeningen.cwstg.e-typ.es/job/teamleder/
Furesø Kommune søger faglig stærk teamleder til Planteamet
Kan du se dig selv som ambitiøs teamleder, og vil du være med til at udvikle Furesø Kommune i samarbejde med borgere, virksomheder og interessenter?
Furesø Kommune er en grøn bosætningskommune med stort politisk fokus på at skabe velfungerende boligområder og bymiljøer med arkitektur, der skaber livskvalitet. Du skal sammen med 6 dygtige og engagerede medarbejdere i planteamet skabe innovative rammer for byudvikling, som fastholder kommunen som en attraktiv og bæredygtig kommune.
I vores hverdag arbejder vi dedikeret for en grøn omstilling medafsæt i FN’s verdensmål med fokus på at mindske ulighed og styrke klimaindsatsen.
Der er flere større og spændende byudviklingsprojekter på tegnebrættet, og den nye kommuneplan skal revideres fuldt ud og skal som noget nyt være digital.
Som teamleder skal du koordinere og udvikle arbejdet i planteamet. Du er den naturlige faglige sparringspartner for såvel medarbejdere som afdelingslederen. Du skal have overblikket over teamets opgaver, så du sammen med afdelingslederen kan sikre den rigtige prioritering af opgaverne. En stor del af din tid vil også gå med egne konkrete planopgaver – såsom lokalplaner, udvikling af politikker, arbejdsgange og skabeloner mv.
Du skal have politisk tæft, være robust og lyst til og blik for borgerinddragelse. Kommunen har udviklet Furesømodellen for Borgerinddragelse, som lægger vægt på tidlig og tæt dialog og samarbejde med vores engagerede borgere, foreninger og virksomheder.
Din opgave er at sikre den rette kvalitet i teamets leverancer gennem faglig ledelse og generel udvikling af teamets faglige kompetencer. Du skal være med til at skabe en klar faglig retning og skabe struktur og kvalitet i planlægningsarbejdet. Du skal også gerne have interesse for at være med til at udvikle vores brug af digitale værktøjer, data og arbejdsgange.
Du skal være med til at skabe en dynamisk arbejdsplads med et godt arbejdsmiljø og trivsel i teamet. Stillingen omfatter ikke personaleledelse.
Det er en fordel hvis du har prøvet kræfter med ledelsesopgaver, men det vigtigste er, at du er erfaren og velfunderet inden for byplanlægning og har lyst til teamledelse.Du skal være sikker i dine faglige vurderinger i forhold til såvel fysisk planlægning, arkitektur som planjura.
Du bliver ansat i Plan og Byg-afdelingen, som består af 20 medarbejdere fordelt på:
Plan og Byg er forankret i Center for By og Miljø. Vi dækker det samlede plan- og myndighedsområde med afdelingerne Natur og Miljø, Vej og Park og Driftsgården.
Vi sætter pris på en kultur, der er funderet på en høj grad af tillid og godt humør, hvor vi sammen udvikler Center for By og Miljø til en god og spændende arbejdsplads, der skaber løsninger sammen med vores interessenter.
Vi holder til i et nyt rådhuset på Stiager 2 i Værløse. Vi sidder i åbne storrumskontorer med fleksible pladser, og vi har bl.a. en god kantine.
Hvis du har spørgsmål, kan du kontakte:
Afdelingsleder for Plan & Byg, Anny Toftkær, 7216 5893.
Ansøgningsfrist er den 17. oktober. Vi afholder 1. samtaler tirsdag/onsdag den 21-22. oktober. Vi forventer, at gennemføre test, hvis du går videre til 2. samtale, som holdes den mandag den 26. oktober.
Løn og ansættelse sker efter gældende overenskomst.
Afhængig af din erfaring kan stillingen besættes som specialkonsulent uden øvre arbejdstid.