Klik for at kopiere
https://arkitektforeningen.cwstg.e-typ.es/job/tegnestueansvarlig/
Brænder du for tekniske løsninger, projektering og ledelse af dygtige kolleger? Har du lyst til at tage ansvaret for tegnestuens faglige retning og sikre kvalitet og fremdrift i spændende facadeprojekter? Så kan du være vores nye tegnestueansvarlige.
Facaden A/S er en ung og ambitiøs facadeentreprenør, der på blot otte år har udviklet sig til en markant aktør inden for design, projektering, produktion og montage af spændende og karakterfulde facadeprojekter i Danmark. Vi kendetegnes ved høj faglighed og en stærk evne til at omsætte arkitekternes visioner til æstetiske og realiserbare løsninger.
Som tegnestueansvarlig leder du vores samlede team på tegnestuen på i dag 6 personer fra overdragelse fra salg til færdigt produktionsgrundlag. Du sikrer, at alle leverancer er teknisk korrekte, strukturerede og kvalitetssikrede, samtidig med at du udvikler teamets kompetencer og understøtter et effektivt og engageret arbejdsmiljø.
Du vil arbejde tæt sammen med projektledere og produktion for at sikre, at projekterne gennemføres effektivt, fagligt korrekt og med høj kvalitet. Du vil få en tæt sparring og parløb med den tekniske chef for vores projekter.
Vi ønsker en kandidat, der formår at balancere både en effektiv opgavehåndtering og faglighed. Vi forventer, at du har solid forståelse for projektering og byggetekniske løsninger, og at du motiveres af at arbejde i krydsfeltet mellem teknik, mennesker og proces. Du trives i en rolle, hvor du både er fagligt udførende og ledelsesmæssigt drivende, og hvor du bidrager aktivt til udviklingen af både teamet og tegnestuens arbejdsmetoder.
Vi tilbyder en central rolle i en teknisk stærk og udviklingsorienteret organisation, hvor du får mulighed for at præge tegnestuens faglige retning, arbejdsprocesser og standarder. Du bliver en del af et engageret team med høj faglighed og et tæt samarbejde på tværs af hele virksomheden. Hos os får du ansvar, indflydelse og gode muligheder for både faglig og ledelsesmæssig udvikling. Vi værdsætter initiativ, samarbejde og kvalitet – og vi tilbyder et uformelt, professionelt arbejdsmiljø med fokus på trivsel, gensidig respekt og lysten til at skabe de bedste løsninger sammen.
Ansøgninger indsendes via linket “Ansøg” på denne side. Samtaler afholdes løbende op virksomhedens adresse i Sorø.
Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.
Allan Henriksen
på 3070 0226 eller ah@facaden.as.