Klik for at kopiere
https://arkitektforeningen.cwstg.e-typ.es/job/to-stillinger-til-byggesagsbehandling-beredskab-og-byfornyelse-sammensaet-selv-din-faglige-kombination/
Virksomhed:
Vejen Kommune
Arbejdssted:
Rådhuspassagen 3, 6600 Vejen
Ansøgningsfrist:
14/01/2026
Vejen Kommune søger to kollegaer i Team Byg & Ejendomsdata. Her kan du sammensætte din egen faglige profil og blive en nøglespiller i udviklingen af Vejen Kommune.
I stillingerne vil du få mulighed for at arbejde med en bred vifte af opgaver, herunder byggesagsbehandling, planadministration, dialog med borgere og virksomheder. Derudover har vi brug for en kollega, der skal koordinere byfornyelsesprojekter og/eller synes, at beredskabsområdet er spændende, og hvor du som ansvarlig medarbejder, skal arbejde videre med det arbejde, som er igangsat.
Vi har bevidst samlet stillingerne i ét opslag, fordi du får mulighed for selv at præge opgaverne. Det vigtigste for os er, at vi finder de rigtige profiler – med lyst til at tage del i vores faglige udvikling.
Som byggesagsbehandler og projektleder får du en bred jobprofil med stor indflydelse på egne opgaver og projekter. Du skal holde mange bolde i luften på en gang, og samtidig sikre sammenhæng i forhold til dine kolleger i Teknik & Miljø og de øvrige afdelinger i kommunen.
Du får en udadvendt rolle, hvor det er vigtigt, at du kan handle og føre en naturlig og serviceorienteret dialog med kommunens borgere og samarbejdspartnere.
Uanset hvilken gren du vælger, får du en bred og varieret hverdag, hvor du er tæt på både borgere, virksomheder og kolleger på tværs af Teknik & Miljø.
Behandling af byggesager i alle kategorier.
Landzonetilladelser og anden planadministration.
Dialog og sparring med borgere, rådgivere og virksomheder om løsninger på deres byggeprojekter.
Planlægning og koordinering af byfornyelsesprojekter.
Nedrivninger, kondemnering samt indsatser ved sundheds- og brandfarlige boliger.
Sagsbehandling af skimmelsvampesager.
Indsigt i – eller lyst til at lære – beredskabsloven.
Videreudvikling af et område, vi allerede er stærkt i gang med.
Koordination, analyse og udviklingsopgaver.
Vi ser gerne, at du:
er uddannet bygningsingeniør, arkitekt, bygningskonstruktør eller tilsvarende
har konkrete eksempler på, hvordan du bruger din faglighed i samarbejdet med borgere og erhvervsliv
arbejder selvstændigt og samtidig trives i et team
tager ansvar og kan koordinere komplekse forløb
er en stærk kommunikator – både skriftligt og mundtligt
er struktureret
bidrager til et positivt og fagligt stærkt arbejdsmiljø.
har gode IT-kompetencer og kendskab til byggesagsprogrammer og journalsystemer
har indsigt i bygge- og planlovgivning samt bygningsreglementet
kender til byfornyelsesloven og/eller beredskabsloven – eller er nysgerrig på at lære det
kan skabe overblik og bevare roen i en travl hverdag
har lyst til at formidle viden og til at afholde workshops, minikurser eller lignende.
Du bliver ansat i Teknik & Miljø, hvor ca. 90 medarbejdere arbejder værdibaseret, løsningsorienteret og altid tæt på borgere og virksomheder. Du får base i Team Byg & Ejendomsdata – et stærkt og uhøjtideligt team bestående af seks byggesagsbehandlere og to BBR-medarbejdere. Én af dine kommende kolleger arbejder allerede med byfornyelse, og vi ønsker nu at være to på det område. Vi har haft en medarbejder på beredskabsområdet, som nu har søgt nye udfordringer, og derfor søger vi en ny, der vil løfte arbejdet videre.
Et spændende job med afvekslende opgaver, hvor du har sagen fra start til slut
stor indflydelse på arbejdets tilrettelæggelse og udførelse
et godt samarbejdsklima, som er præget af travlhed, hjælpsomhed og en humoristisk og uformel omgangstone
en arbejdsplads, som er kendt for et højt serviceniveau og fokus på erhvervsvenlighed
gode muligheder for faglig og personlig udvikling.
Løn- og ansættelsesvilkår sker efter gældende overenskomst.
Forventet tiltrædelse den 1. marts 2026 eller efter nærmere aftale.
Stillingen er på 37 timer, flekstidsordning og kantineordning.
Arbejdsstedet er på vores moderne rådhus i Vejen by, tæt ved banegården og motorvejsafkørsel.
Ansøgningsfrist er onsdag den 14. januar 2026 kl. 8.00.
Ansættelsessamtaler forventes afholdt torsdag den 22. januar 2026.
Send ansøgningen ved at bruge knappen ”Ansøg”. Vigtigt: Søg venligst via Vejen Kommunes hjemmeside. Husk at vedhæfte din ansøgning, CV samt øvrige relevante bilag.
Leder af Byg & Bolig, Birgith Hansen på telefon 24 46 17 69 eller byggesagsbehandler Lena J. Skøtt, på telefon 79 96 61 42.