Klik for at kopiere
https://arkitektforeningen.cwstg.e-typ.es/job/udviklingsorienteret-by-og-landskabsplanlaegger/
Vil du være med til at forme rammerne for fremtiden i Herning Kommune? Vi søger en planlægger til en fast stilling i planafdelingen i Herning Kommune.
Virksomhed:
Herning Kommune
Arbejdssted:
Rådhuset, Torvet 5, 7400 Herning.
Ansøgningsfrist:
02/09/2025
Ser du dig selv navigere mellem politiske mål, strategiske planer og kommuneplanlægning, og har du blik for, hvordan det kan implementeres i form af konkrete projekter og indsatser? Vil du gerne arbejde udviklingsorienteret og helhedsorienteret samtidig med, at du har en forståelse for de formelle og politiske rammer – så lover vi varierede opgaver og plads til faglig udvikling og sparring.
Du bliver en del af vores kommuneplanteam, hvor vi arbejder med alt fra strategisk planlægning til konkrete analyser og indsatser.
Vi har netop vedtaget en ny kommuneplan med en strategisk retning og principper for, hvordan vi skal udvikle Herning Kommune. Det glæder vi os til at skulle udmønte i de kommende år. Vi arbejder med bæredygtig byudvikling blandt andet gennem vores plan 22+ projekt og i arbejdet med udvikling af levende bymidter og lokalsamfund. Vi indgår i arbejdet med Herning Kommunes klimaplan, hvor vi bidrager med flere indsatser, blandt andet strategisk energiplanlægning, helhedsorienterede processer, borgerinddragelse for vedvarende energiprojekter og strategisk arealanvendelse. Vi arbejder med planfaglige perspektiver til omlægningsplanen i den grønne trepart, hvor helhed og synergier er vigtige pejlemærker.
Her er kun nævnt nogle af vores indsatser, og teamets opgaver spænder bredt, så der er mulighed for at bringe sine kompetencer i spil og tilpasse opgaverne.
Alle kan ikke det hele, men vi forventer, at du med din viden og faglighed kan bidrage til at skabe et endnu bredere fundament for afdelingen – her er også nysgerrighed, motivation og mod på udfordringer vigtigt.
Kommuneplanteamet, hvor vi er en leder og fem medarbejdere, er en del Planafdelingen, der har 19 ansatte som er fordelt i to teams: Lokalplan og Kommuneplan. I Planafdelingen er vi medarbejdere med forskellige fagligheder og erfaring – en diversitet, vi ser som en fordel.
Vi er en del af forvaltningen By, Erhverv og Kultur, der er lokaliseret på Rådhuset i centrum af Herning.
Hos By, Erhverv og Kultur er der fokus på sammenhængen mellem byudvikling, erhvervsfremme, uddannelse, kultur, idræt og fritid.
Planafdelingens arbejdsområder omfatter blandt andet kommune- og lokalplanlægning, byomdannelse og byudvikling, bymidteplanlægning, masterplaner, udvikling af det åbne land og landsbyerne, arkitekturpolitik, landskabsplanlægning, vedvarende energi – alt sammen med fokus på inddragelse af borgerne og med udgangspunkt i en bæredygtig tankegang.
Vi tilbyder dig en arbejdsplads med høj faglighed, fleksibilitet og godt kollegaskab. Vi er en arbejdsplads, som vægter både personlighed og faglighed højt. Der er altid plads til at sparre med hinanden, og vi er sammen om at udvikle os. Vi sætter stor pris på fællesskabet, både med og uden en faglig dagsorden, og vi har en uformel omgangstone.
https://kommuneplan2025.herning.dk
Klimaplan for Herning Kommune | Herning Kommune
Virksomhedsgrundlag for By, Erhverv og Kultur
Fast fuldtidsstilling (37 timer pr. uge)
Flextid og mulighed for hjemmearbejde
Løn efter gældende overenskomst
Den 1. november 2025
Ansøgningsfrist den 2. september 2025
Vi forventer at samtaler afholdes i uge 38.
Har du spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte:
Tanja Andreasen, kommuneplanteam, telefon 96 28 85 48.
Trine Eide, leder, kommuneplanteam, telefon 96 28 85 56 / mobil 22 44 86 62.
På grund af ferie træffes Trine Eide først fra den 14. august.