Klik for at kopiere
https://arkitektforeningen.cwstg.e-typ.es/job/udviklingsorienteret-planlaegger/
Udviklingsorienteret planlægger til lokalplanlægning, byudvikling og miljøvurdering.
Virksomhed:
Rebild Kommune
Arbejdssted:
Hobrovej 110, 9530 Støvring
Ansøgningsfrist:
01/06/2022 08:00
Rebild Kommune er en attraktiv kommune med en unik beliggenhed, og vækst kræver planlægning! Vi oplever stor befolkningstilvækst og efterspørgsel efter nye boliger, for i Rebild Kommune kan man bo bynært med naturen tæt på, samtidig med, at der er nærhed til motorvej og jernbane. Støvring by er vokset med ca. 20 % de seneste 5 år, og udviklingen fortsætter. Samtidig tiltrækker beliggenheden ved motorvejen flere virksomheder, og vi arbejder målrettet for at være den mest erhvervsvenlige kommune i Nordjylland.
Derfor har vi travlt med at udarbejde lokalplaner, der kan imødekomme efterspørgslen efter nye bolig- og erhvervsgrunde. Samtidig medfører væksten behov for en strategisk, helhedsorienteret og langsigtet planlægning, som skal sikre en bæredygtig udvikling af kommunen.
Vi søger derfor en ny kollega til planteamet. Vi har mange ønsker til vores nye kollega, og vi ved godt, at du næppe kan sætte kryds ved det hele!
Vi forventer, at du har et indgående kendskab til planloven og er en erfaren lokalplanlægger.
Vi forestiller os, at du tidligere har arbejdet med planlægning i en kommune og er uddannet byplanlægger, arkitekt, ingeniør, landinspektør eller lignende.
En af dine primære opgave vil være lokalplanlægning, men vi tilpasser opgaverne, så de matcher din faglige profil og dine interesser. Udover lokalplanlægning står Team Plan for udarbejdelse af planstrategi, kommuneplan, strategisk planlægning herunder helhedsplaner, støttet byggeri, varmeplanlægning, områdefornyelser, kulturmiljøer, klimaplanlægning (DK2020) og GIS.
Vi kan tilbyde dig masser af spændende opgaver, mulighed for faglig udvikling og dygtige og engagerede kollegaer. Vi lægger vægt på helhedsorienteret opgaveløsning, samarbejde og vidensdeling. Team Plan er et team med godt sammenhold og god stemning, hvor der er plads til højt humør.
Der er tale om en fast stilling på 37 timer pr. uge. Der er stor fleksibilitet i forhold til arbejdstid og mulighed for hjemmearbejde. Forventet opstartstidspunkt er 1. august 2022 – men gerne før!
efter gældende overenskomst og aftale om lokal løndannelse.
Center Plan, Byg og Vej holder til i administrationsbygningen i Nørager, en halv times kørsel fra Aalborg, Viborg og Randers. Vi har kolleger på rådhuset i Støvring og i administrationsbygningen i Terndrup.
Vi er godt 40 medarbejdere fordelt på 4 teams – Plan, Byg og Vej og Byggeri og Anlæg. I Team Plan er vi pt. 11 medarbejdere. Hvert team tilrettelægger og løser opgaver selvstændigt, men vi har fokus på sammenhængende processer og arbejder med projekter på tværs af organisationen. Vi har en stor kontaktflade til borgere og erhvervsliv og prioriterer at yde en hurtig og god service.
I Center Plan, Byg og Vej er der højt til loftet og en uformel omgangstone. Vi lægger vægt på høj faglighed, og på mulighederne for at den enkelte kan udvikle sig fagligt og personligt i jobbet. Vi er gode kollegaer og har fokus på, at alle trives, og at der er balance mellem arbejdsliv og familieliv.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte centerchef Britta Bjerregaard Pørksen på mail bbpo@rebild.dk/ telefon 99 88 99 62 eller teamkoordinator i Plan Marie Louise Grøndahl Kristensen på mail mlgk@rebild.dk/ telefon 99 88 76 81.
Ansøgningsfristen er onsdag den 1. juni kl. 8.00. Du skal søge via vores rekrutteringssystem på rebild.dk > Ledige stillinger.
Vi forventer at holde ansættelsessamtaler torsdag den 9. juni.
Kommunen ønsker at fremme ligestilling og mangfoldighed, og opfordrer derfor alle kvalificerede og interesserede uanset alder, køn, religion, handicap og etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.