Klik for at kopiere
https://arkitektforeningen.cwstg.e-typ.es/kalender/arkitekturens-dag-2023/
Arkitekturens Dag falder i år den 2. oktober, og temaet er "Bæredygtige byer og lokalsamfund". Dagen byder på +100 arrangementer fra Bornholm til Nuuk.
Vrå Børne- og Kulturhus i Hjørring Kommune af AART og JAJA Architects er ét af de steder, du kan opleve på Arkitekturens Dag. Foto: Rasmus Hjortshøj
Tidspunkt:
Mandag den 2. oktober og i dagene før og efter
Sted:
Hele landet
Arrangeret af:
Arrangører i hele landet
Hver dag er arkitekturens dag, men den første mandag i oktober er det officielt Arkitekturens Dag i hele verden – en årlig festdag, hvor man rundt om i landet har mulighed for at opleve og få indblik i aktuelle byudviklingsprojekter, komme helt tæt på smuk arkitektur og blive klogere på arkitekturens betydning for samfundet og vores daglige liv.
Teksten fortsætter længere nede.
Foto: DAC
Arkitekturens Dag byder på oplevelser, debatter, workshops, udstillinger, byvandringer og meget mere.
Se alt, hvad du kan opleveFN’s verdensmål er en fælles arbejdsplan for at udrydde fattigdom, bekæmpe ulighed og stoppe klimaforandringerne inden 2030. Målene blev vedtaget i 2015, og vi er nu halvvejs mod 2030, hvor de skal være opfyldt.
Arbejdet med bæredygtighed og FN’s verdensmål er en bunden, men også en oplagt opgave for et fag og en branche, der bygger rammerne om det levede liv, påvirker vores miljø og udleder enorme mængder CO2, men også er en del af løsningen. Verdensmålene udgjorde også den røde tråd i UIA Verdenskongressen for Arkitekter, som fandt sted i juli i København.
Det er oplagt at løfte temaet med videre ind Arkitekturens Dag og vise, hvordan arkitekturen bidrager til at skabe bæredygtig udvikling i hele landet. Vi håber rigtig mange aktører vil tage bolden op og være med til at fejre arkitekturens mangfoldighed med en bredere skare.