Indstillinger til UIA Golden Cube Awards 2020

Den Internationale Arkitektforening (UIA) søger nomineringer til Golden Cube Awards 2020.

Tidspunkt:

Deadline 01.02.2020

Arrangeret af:

UIA

For fjerde gang lancerer arbejdsprogrammet ‘Architecture & Children’ den internationale prisuddeling Golden Cube Awards, som uddeles til enkeltpersoner, organisationer og institutioner, som arbejder med at udvikle børn og unges forståelse for arkitektur og det byggede miljø.

Prisen uddeles ved UIA’s Verdenskongres i Rio 2020. Alle UIA-medlemslande kan nominere ét forslag i hver af følgende kategorier.
• Skoler – fra folkeskolen til ungdomsuddannelser.
• Institutioner – museer, universiteter, højskoler, organisationer, gallerier etc.
• Trykte medier – bøger, magasiner, tidsskrifter etc.
• Audiovisuelle medier – video, film, app, hjemmesider etc.

Malene Abildgaard og Julie Dufour er udpeget af Arkitektforeningen som danske repræsentanter i UIA-arbejdsprogrammet ‘Architecture & Children, og Arkitektforeningen har hjulpet med at udpege en jury til bedømmelse af de indkomne danske forslag.

Arkitektforeningen opfordrer derfor lærere, arkitekter, filmskabere, forfattere, kunstnere m.fl., som arbejder med arkitektur og børn, til at indstille projekter til nomineringen.

Sådan gør du:
Tjek krav til nomineringer, tilmeldingsformularer og yderligere information på ‘UIA WP Architecture and Childrens’ hjemmeside om Golden Cube Awards. Her finder du også information om forrige års nomineringer og vindere.

Alt materiale skal afleveres på engelsk og skal være Arkitektforeningens repræsentanter i hænde senest den 1. februar 2020.

Læs dokumenterne nedenfor, og send de udfyldte indstillinger digitalt til Malene Abildgaard på mail: ma@maleneabildgaard.dk.

Den fysiske A2 poster og USB med digitalt materiale (mærket ‘UIA Golden Cube Award 2020’) sendes til Arkitektforeningen, Åbenrå 34, 1124 København K.

Guidance for national entrants

Golden Cubes template

Entryform

Regulations

Filtrér: Arkitektforeningen

Nyhed

Se 12 mere +

Kalender

Se 12 mere +

Debat

Se 12 mere +

Kurser

Se 12 mere +

Job

Se 12 mere +

Andet

Se 12 mere +

Artikler

Se 12 mere +