NYHED 03.05.19

AART vinder idékonkurrence

Indbudt idékonkurrence: tre teams har budt ind på opgaven om at skabe et nyt byområde, som i fremtiden kan blive en del af en ny port til Buddinge. Arkitektforeningen har været konkurrencerådgiver og udpeget fagdommere.

Rendering af AART, Niras og Møller & Grønborg

Har du spørgsmål?

Dorte Sibast

Udviklingschef i Akademisk Arkitektforening

+45 26 71 90 17

ds@arkitektforeningen.dk

Skab et nyt byområde, som i fremtiden kan blive del af en port til Buddinge, hvor borgere skal tilbydes forskellige offentlige og private tilbud herunder et sundhedshus og måske også et beskæftigelseshus.

Sådan lød opgaven til tre inviterede teams i idékonkurrencen, som Gladsaxe Kommune har gennemført i samarbejde med Arkitektforeningen. AART, Niras og Møller & Grønborg vinder konkurrencen med forslaget ‘Buddinge Byport: et levende byrum for byens borgere’, som roses i dommerbetænkningen for en fin kobling til det eksisterende byrum og for at integrere hensyn til bæredygtighed og byliv:

“Forslagets arkitektoniske greb er robust med en velforankret identitet, der ‘lægger sig til stedet’ og skaber et nyt målpunkt i Buddinge af høj bymæssig kvalitet. Med afsæt i en grundig aflæsning og fin forståelse af stedets karakter og potentialer lykkes det forslaget at tilpasse sig den omgivende bys skala og tæthed i et enkelt hovedgreb, der overbevisende bevæger sig fra mødet med MOE-bygningens store volumen og ned til de mindre rækkehuse på Nordvad og villaer på Fremtidsvej. De to foreslåede karreer skaber et tydeligt rumligt hierarki og indrammer en ny klar og forståelig forbindelse østvest, der bliver områdets nye grønne kile og centrale intime byrum.”

Har du spørgsmål?

Dorte Sibast

Udviklingschef i Akademisk Arkitektforening

+45 26 71 90 17

ds@arkitektforeningen.dk

“Vinderforslaget forløser vores vision om at skabe det bedste afsæt for et nyt centralt sted i byen, hvor alle skal føle sig velkomne”

Trine Græse, borgmester i Gladsaxe

Vinderforslag forløser Gladsaxes vision

I Gladsaxe Kommune er der stor tilfredshed med forslaget, som ifølge borgmester Trine Græse rammer intentionerne bag projektet præcist:

“Vinderforslaget forløser vores vision om at skabe det bedste afsæt for et nyt centralt sted i byen, hvor alle skal føle sig velkomne. Nu vil vi i byrådet og sammen med naboer, brugere og andre interessanter arbejde videre med at realisere Buddinge Byport som et nyt samlingssted i Gladsaxe,” siger Trine Græse i en pressemeddelelse.

Fakta om konkurrencen

Indbudte deltagere

Lendager Group med underrådgiverne TRANSFORM og Dansk Energi Management.

AART architects med underrådgiverne Niras A/S og Møller & Grønborg A/S.

3XN med underrådgiverne GXN, Buro Happold og Opland.

Vederlag

200.000 ekskl. moms. pr. team.

Fagdommere

Pernille Schyum Poulsen, arkitekt MAA

Emma Hessner, arkitekt MAA

Rendering af AART, Niras og Møller & Grønborg

Helhedsplan af AART, Niras og Møller & Grønborg

Vil du vide mere om vores fagdommere?

En fagdommer MAA er garanti for høj kvalitet

En fagdommer MAA ‘oversætter’ det arkitektoniske indhold for de øvrige dommere, så de er rustet til at træffe den rigtige beslutning. En fagdommer MAA er uvildig, sikrer en fair vurdering, specialist på sit eget fagområde og er både arkitektonisk fremsynet og sikrer arkitekturens værdi.

Læs mere
Filtrér: Arkitektforeningen

Nyhed

Se 12 mere +

Kalender

Se 12 mere +

Debat

Se 12 mere +

Kurser

Se 12 mere +

Job

Se 12 mere +

Andet

Se 12 mere +

Artikler

Se 12 mere +