Klik for at kopiere
https://arkitektforeningen.cwstg.e-typ.es/nyheder/en-ambassador-for-arkitekturen/
Et af vinderprojekterne i den åbne konkurrence House of Fairytales, Odense 2014. Projektet er tegnet af Transborder Studio, Oslo.
Fagdommere er med til at sikre en uvildig faglig bedømmelse og i sidste ende løfte den arkitektoniske kvalitet i byggeriet. Det er både en vanskelig og spændende opgave at være fagdommer og ambassadør for faget.
Et af vinderprojekterne i den åbne konkurrence House of Fairytales, Odense 2014. Projektet er tegnet af Transborder Studio, Oslo.
Arkitektforeningen udpeger fagdommere til en lang række forskellige opgaver inden for byggeri, byrum og landskab med det formål at sikre en høj kvalitet i bedømmelserne. I foråret blev fagdommerkorpset udvidet med fem nye fagdommere, som sammen med resten af foreningens fagdommere skal varetage den vigtige opgave, det er at være en uvildig og faglig stemme i bedømmelser, som spænder fra åbne konkurrencer over bygningspræmieringer til parallelopdrag og advisory boards.
“Fagdommeren er en repræsentant for arkitektstanden ud i dagens Danmark. Man bliver ikke bare en ambassadør for faget, men også for arkitekturens kvalitet. I øjeblikket ser vi en kedelig tendens, hvor fagdommere bliver skubbet til side til fordel for bygherrerådgivere, og det betyder i værste fald, at konkurrencen ikke får det faglige niveau, som samfundet fortjener. Derfor er det vigtigt, at vi også får fagdommere ud i politiske fora, hvor man kan påvirke og markere arkitekturens nødvendighed,” fortæller arkitekt MAA, partner i Cubo og leder af Arkitektforeningens konkurrenceudvalg Lars Juel Thiis og uddyber:
“Som fagdommer skal man kommunikere de arkitektfaglige budskaber, så lægfolk kan forstå det. I en konkurrencesituation sidder man over for politikere og embedsfolk, hvor det er nødvendigt, at vi som fagfolk går ind og oversætter tegninger og arkitektsprog til nudansk. Det er en krævende og spændende opgave, som fordrer, at man har en vis erfaring, kender konkurrencens dna og ved, hvad det er for et problemsæt, arkitekterne sidder med, når de formulerer noget i tegning og på skrift.”
Arkitekt MAA og partner i Tegnestuen Vandkunsten Jan Albrechtsen er en erfaren fagdommer med mange bedømmelser i bagagen og har også tidligere været leder af Arkitektforeningens konkurrenceudvalg. Han forklarer, at fagdommeren – ud over at kunne oversætte de arkitektfaglige termer – også har en meget fornem opgave i forhold til at forsøge at knytte et sprog til noget, som ellers er meget visuelt.
“Fagdommeren skal tage projekterne med hjem, virkelig sætte sig ind i dem og prøve forstå, hvad det er for en tankegang, der er på færde bag hvert enkelt projekt, så man kan præsentere dem så objektivt som muligt og formidle de forskelle og kvaliteter, de hver især har. Objektivitet er en uhyre vanskelig størrelse, men det er faktisk det, man skal forsøge. På den måde har man også et stort ansvar som fagdommer, fordi man står på mål for det, hvis det senere viser sig, at vinderprojektet ikke lever op til forventningerne,” siger han.
Vinderprojekt i konkurrencen om en ny teatersal til Odsherred Teater. Projektet er tegnet af Christensen & Co i samarbejde med Primus Arkitekter, Sted, Oluf Jørgensen og SWECO.
Vinderprojektet i konkurrencen om kulturmiljøet omkring Ebeltoft Maltfabrik. Projektet er tegnet af Praksis Arkitekter sammen med Arkitekt Kristine Jensens Tegnestue, Midtconsult Rådgivende Ingeniører, billedkunstner Morten Skovmand og VMB Arkitekter.
Når Arkitektforeningen bliver anmodet om at stille fagdommere til rådighed, foretager konkurrenceudvalget en faglig screening i forhold til den specifikke opgave og indstiller en liste af fagdommeremner til opgaven ud fra parametre som erfaring, specialviden, geografi og køn. Når det kommer til en totalentreprisekonkurrence, kræver det for eksempel, at fagdommeren har indsigt i fagets økonomiske fysik, fordi det økonomiske typisk spiller en stor rolle i den type opgaver. Og spørger man Lars Juel Thiis, har det stor betydning for den arkitektoniske kvalitet i vores samfund, at fagdommernes faglige ekspertise inddrages i bedømmelser.
“Jeg vil vove at påstå, at man kan se på en stor del af nutidens arkitektur, at kvaliteten er blevet forarmet. Det er typisk nybyggeri, hvor det alene er økonomiske overvejelser, der afgør, hvem der får lov at bygge. Hvis man ser gennem den danske arkitekturhistorie, er alle kanoniserede værker typisk resultatet af en åben arkitektkonkurrence, og her har fagdommere en meget væsentlig funktion i forhold til at finde det rigtige forslag,” siger han.
Jan Albrechtsen er meget enig i, at det har enorm betydning for kvaliteten, at der sidder fagdommere med i bedømmelseskomitéer. Han pointerer desuden, at de hos Vandkunsten holder fast i at protestere, hvis de ser en konkurrence, hvor der ikke er tilknyttet fagdommere.
“Uanset på hvilken måde du konkurrerer, så bør der være uvildige fagdommere tilknyttet, som ikke har noget i klemme. Det handler i meget høj grad om, at du får en faglig bedømmelse af noget, som i mange tilfælde er omgærdet af særinteresser – det kan være politiske, private eller økonomiske. Her skal fagdommeren træde ind, være fuldstændig uvildig og lave en ren faglig bedømmelse. Derfor er det også vigtigt, at der minimum er to fagdommere til en bedømmelse, så man faktisk kan tale med en vis vægt. Selvom vi kommer fra vidt forskellige tegnestuer og sidder med forskellige opgaver, så har vi en grundfaglighed og et sprog, som gør, at vi kan aflæse projekter og se, om den idé, vi bliver sat over for, er kvalificeret. Den grundfaglighed betyder også, at jeg i mine mange år som fagdommer aldrig har været med til en bedømmelse, hvor der har været dissens. Vi er altid blevet enige,” fortæller han.
Både Lars Juel Thiis og Jan Albrechtsen bemærker, at det for mange er en ærefuld opgave at træde ind på scenen som fagdommer for første gang. Derfor får alle nyudpegede fagdommere også et kursus, hvor de bliver kvalificeret til at varetage rollen, ligesom de bliver sat sammen med en erfaren fagdommer ved de første bedømmelser. Noget af det, der kan være en udfordring for mange, er at lade egne idéer og holdninger til projektet blive uden for døren og udelukkende være en faglig stemme.
“Det er virkelig vigtigt, at man ikke kommer med sin personlige habitus. Selvfølgelig har du også en holdning med, men som fagdommer er man sat til at bedømme, hvor andre gerne vil have projektet hen, og vurdere, om det er lykkedes for dem. Man kan sammenligne det med at være underviser på Arkitektskolen. Her kan det jo heller ikke nytte noget, at man selv vil tegne alle de studerendes projekter; man underviser i et fag, ikke i sin egen fortolkning af det fag. Det er en kæmpestor forskel, og det kan være en stor udfordring for mange,” siger Jan Albrechtsen.
Jan Albrechtsen, arkitekt MAA & partner i Tegnestuen Vandkunsten
I kraft af sin position som fagdommer er Jan Albrechtsen blevet udpeget til det nye arkitekturråd i Odense, der skal komme med anbefalinger om god arkitektur og byudvikling samt være med til at udarbejde en ny arkitekturstrategi for kommunen. Det er en opgave, der på mange måder adskiller sig fra den typiske konkurrencebedømmelse, men som også illustrerer, hvordan fagdommere med deres faglighed kan varetage mange forskellige opgaver.
“Vores funktion i arkitekturrådet er at bidrage med kommentering, råd og vejledning, der i sidste ende gerne skal ende ud i en ny arkitekturpolitik. På den måde adskiller det sig fra den traditionelle rolle som fagdommer, hvor det er en konkret løsning, du skal bedømme. Her skal vi ind og diskutere, hvordan man frembringer den bedste løsning. Men det handler stadig om, at vi kommer udefra som fagpersoner og bidrager med uvildige synspunkter, fordi vi ikke har noget i klemme i forhold til hverken det politiske system eller eksempelvis de lokale developere. Vi skal se det udefra og tage dialogen med udgangspunkt i vores faglighed,” forklarer Jan Albrechtsen.
Arkitekturrådet består af fem medlemmer, der favner et bredt fagligt vidensfelt med blandt andet en landskabsarkitekt, en etnolog og en landinspektør. Ligesom Jan Albrectsen ser det som afgørende, at der som minimum er to fagdommere på en opgave, så der er nogen at støtte sig op ad, ser han den brede faglighed som særdeles vigtig for rådets funktion:
“Man får løftet diskussionerne op, hvor det ikke bare handler om arkitektur snævert set, men også om for eksempel sociale aspekter og bæredygtighed i et mere generelt perspektiv. Det er et interessant eksperiment, og det bliver spændende at se, om vi kan gøre en forskel og bringe noget nyt og langsigtet til bordet,” siger han.
Arkitektforeningen optager hvert år nye fagdommerkandidater. Du kan søge om at komme på fagdommerlisten. For at komme i betragtning skal du indsende en kort ansøgning, som beskriver dine kompetencer.
Læs mere