NYHED 29.10.24

På vej mod en revitaliseret forening med stærkere medlemsinvolvering

Med fælles engagement og ambitioner om fornyelse mødtes Arkitektforeningens repræsentantskab i den forgangne uge. Over to dage blev der diskuteret politiske og strategiske tiltag for en mere dynamisk og medlemsengagerende forening. Og traditionen tro var der også valg til bestyrelsen og en række udvalg.

Repræsentantskabet fik blandt andet lejlighed til at diskutere de politiske områder, Arkitektforeningen skal prioritere i den kommende tid. Foto: Charlotte Gade

Kontakt

Tobias Zacho Larsen

Politisk direktør

+45 25 57 21 04

tzl@arkitektforeningen.dk

I den forgangne uge mødtes Arkitektforeningens repræsentantskab i den fredede Herning Højskole, og det tætpakkede program bød bl.a. på halvdagsworkshop, inspirationsoplæg, fællessang og rundvisning i den nyrenoverede, modernistiske bygning i selskab med Søren Sleth fra tegnestuen SLETH.

Men mest af alt skabte repræsentantskabsmødet rum for vigtige diskussioner om behov og retning for Arkitektforeningen i de kommende år.

Med færre arkitektstuderende, stigende krav til arkitekters arbejde og mangfoldige udfordringer i det byggede miljø er det afgørende, at arkitekterne samler sig med en fælles stemme, og repræsentantskabsmødet fokuserede derfor på, hvordan foreningens organisation kan revitaliseres og styrkes mod en styrket og mere levende forening.

Diskussionerne tog afsæt i anbefalingerne fra arbejdsgruppen Fremtidens Forening og pegede på nødvendigheden af et større frivilligt engagement. Helt konkret skal det være lettere for medlemmerne at engagere sig og udveksle viden, erfaringer og politiske synspunkter. Og ikke mindst er der brug for et stærkt og vedvarende fokus på, hvordan Arkitektforeningen bedst afspejler nye generationers ønsker og behov.

Kontakt

Tobias Zacho Larsen

Politisk direktør

+45 25 57 21 04

tzl@arkitektforeningen.dk

“Det har nok aldrig været vigtigere med en fælles stemme for arkitekturen.”

Johnny Svendborg, forperson i Arkitektforeningen

I forlængelse af de mange drøftelser, tilkendegav bestyrelsen, at de nu vil stå i spidsen for at skærpe og prioritere de indkomne idéer og forslag – frem mod en revitaliseret forening:

”Vi har haft en god og grundig proces og står nu med et solidt grundlag at arbejde videre med. Det er jeg rigtig glad for. Nu gælder det om at få alle de gode intentioner ud at leve, så medlemmerne får endnu bedre muligheder for at engagere sig, blive inspirerede og i det hele taget udfolde sig fagligt og politisk. Det har nok aldrig været vigtigere med en fælles stemme for arkitekturen,” siger Johnny Svendborg, forperson for Arkitektforeningen.

Teksten fortsætter længere nede.

Bestyrelsen vil nu stå i spidsen for at skærpe og prioritere de indkomne idéer og forslag – frem mod en revitaliseret forening. Foto: Charlotte Gade

Et stærkt politisk fokus frem mod KV2025

Repræsentantskabet fik også lejlighed til at diskutere de politiske områder, Arkitektforeningen skal prioritere – både på kommunalt og på nationalt niveau – og særligt kommunalvalget i 2025 er en begivenhed, vi ikke må forpasse.

Foreningens nyansatte politiske direktør, Tobias Zacho Larsen, holdt et inspirationsoplæg, hvor han lagde vægt på at styrke foreningens politiske gennemslagskraft. Blandt andet gennem flere samarbejder, prioriterede indsatser og en endnu mere aktiv involvering af medlemmerne i det politiske arbejde. Han understregede også, at budskabet om arkitekturens værdi ofte står stærkere, når foreningen bakkes op af eksterne stemmer.

Valg af nye repræsentanter

Som altid stod valg af nye repræsentanter og poster centralt på dagsordenen. Nedenfor finder du overblik over alle nyvalgte og genvalgte medlemmer, som vil være med til at føre foreningens ambitioner videre.

Tak for en stor indsats til Helle Lassen, som nu er trådt ud af bestyrelsen efter 8 år.

Se alle de nyvalgte længere nede.

En stor tak til Helle Lassen, som har ydet en stor indsats i bestyrelsen i de forløbne 8 år. Foto: Lasse Lagoni (format er redigeret af Arkitektforeningen).

Valg til bestyrelsen

  • Ida Lindberg, næstforperson i Arkitektforeningen og partner i Over Byen Arkitekter, blev genvalgt for 4 yderligere år.
  • Rasmus Uhrbrand Damkjær, planchef i Holbæk Kommune, blev nyvalgt for 4 år.

Se hele bestyrelsen 

Responsumudvalget

  • Peter Koch blev nyvalgt for 3 år.

Se hele Responsumudvalget

Optagelses- og kvalifikationsnævnet

  • Jørgen Becker-Christensen blev genvalgt for 3 år.
  • Louise Grønlund blev nyvalgt for 3 år.

Se hele Optagelses- og kvalifikationsnævnet 

Konkurrenceudvalget

  • Anna Hassel blev genvalgt for 3 år.
  • Henrik Lund blev nyvalgt for 3 år.
  • Tue Teinar Elskær blev nyvalgt for 3 år.

Se hele Konkurrenceudvalget 

Understøttelsesfondet

  • Dorthe Jørgensen blev genvalgt for 3 år.
  • Georg Unna blev nyvalgt for 3 år

Se hele Understøttelsesfondet 

Redaktionsudvalget

  • Hanne Dalsgaard blev genvalgt for 3 år.
  • Sara Ettrup blev genvalgt for 3 år.
  • Matilde Lise Houmann blev nyvalgt for 3 år.

Se hele Redaktionsudvalget

Filtrér: Arkitektforeningen

Nyhed

Se 12 mere +

Kalender

Se 12 mere +

Debat

Se 12 mere +

Kurser

Se 12 mere +

Job

Se 12 mere +

Andet

Se 12 mere +

Artikler

Se 12 mere +