De syv lokalafdelinger er rygraden i Arkitektforeningens arbejde. De lokale ledelser har indflydelse på foreningens politik, og de frivilligt engagerede lokale arkitekter MAA arrangerer debatter, faglige netværk, værkbesøg og meget mere.
Arkitektforeningen har syv lokalafdelinger. Afdelingernes opgave er gennem faglige og sociale arrangementer at understøtte mulighederne for videndeling og netværksdannelse inden for lokalafdelingernes geografiske område.
Afdelingerne har et aftalt budget og sammensætter selv programmer for medlemsaktiviteter som foredrag, debatarrangementer, klubaftener, studierejser etc.
Lokalafdelingerne arbejder meget forskelligt og selvstændigt inden for de aftalte økonomiske rammer, og lederne afholder et årligt møde med bestyrelsen. Arbejdet i lokalafdelingerne varetages af frivillige.
Arbejdet med de forskellige arrangementer varetages af ledelsen i lokalafdelingen og frivillige MAA’ere. Lokalafdelingerne modtager altid gerne input til nye aktiviteter og hjælp til at afvikle dem.
Find din lokalafdeling og kontaktoplysninger til ledelsen nedenfor.
Arkitektforeningen Østjylland understøtter netværket mellem medlemmer – fagligt og socialt. Vi er den lokale ‘fag-klub’, som tager afsæt i medlemmernes behov og ønsker.
I Arkitektforeningen København har vi mange forskellige baggrunde og interessefelter, men vi mødes alle om en fælles målsætning. Vi vil sætte aktuelle og nærværende faglige emner til debat og skabe inspirerende netværksfora for de københavnske arkitekter.
Arkitektforeningen Østifterne dækker området Fyn, de omkringliggende øer og den østlige del af Sjælland. Vi holder foredrag, rundvisninger og andre arkitekturfaglige arrangementer for vores medlemmer.
I Arkitektforeningen Vestjylland sørger ledelsen for at at skabe fagligt indhold og netværk for medlemmerne i lokalområdet.
I Arkitektforeningen Sydjylland lægger vi vægt på, at alle arrangementer er faglige i hele fagets brede forstand, og samtidig ser vi det som en oplagt mulighed for socialt samvær og networking blandt MAA’ere i Sydjylland.
Vi er en lille lokalafdeling på Bornholm. Vores forskellige medlemsarrangementer og foredrag tager udgangspunkt i arkitekturen på Bornholm såvel som i resten af landet.
Arkitektforeningen Nordjylland dækker et stort geografisk område, og medlemmerne er spredt over hele Nordjylland. Vi bestræber os på at skabe medlemsarrangementer, som spænder over hele faget og hele regionen.
Som arkitekt MAA er der mange muligheder for at engagere sig i den faglige debat, også ved siden af lokalafdelingerne. Her kan du læse mere om de øvrige interne medlemsnetværk.
Følg med