I Arkitektforeningen skal der være plads til alle – og alle skal kunne føle sig trygge og respekteret. Derfor har vi formuleret en norm for respektfuld adfærd, som gælder for medarbejdere, medlemmer og andre, som deltager i sammenhænge, hvor foreningen lægger rammer eller navn til. Herunder møder, arrangementer, fester etc. Normen følger forventninger om ligeværdig og respektfuld adfærd, hvor alle respekterer hinandens personlige grænser.
Der er tale om seksuelle såvel som andre personlige grænser, hvis du oplever det sådan. Din oplevelse er central uanset om den, der udfører adfærden, har et ønske om at krænke dig, eller handler ud fra ubetænksomhed. Man kan sige fra på andres vegne, når den overværede situation kompromitterer omgivelsernes forståelse af god adfærd.
Føler du dig krænket – eller har du været involveret eller overværet krænkelser inden for Arkitektforeningens rammer, er du altid velkommen til at skrive en mail til: whistleblower@arkitektforeningen.dk. Alle henvendelser behandles anonymt og modtages og læses kun af HR.
Hvad gør vi ved henvendelser
Krænkelser kan føre til forskellige handlinger, alt efter sagens karakter
Arkitektforeningen tager ansvar for medarbejderes handlinger, men har ikke mandat eller kompetencer til at yde psykologisk eller juridisk bistand. Her henvises til egne fagforeninger og forsikringsordninger.
Medarbejdere kan henvende sig til medarbejderrepræsentant, HR-ansvarlig eller ledelsen. Seksuelle krænkelser er i strid med ligebehandlingsloven og arbejdsmiljøreglerne om psykisk arbejdesmiljø, og vil blive håndteret i henhold hertil.