Mere end en tredjedel af landets kommuner har nu en aktiv arkitekturpolitik. Her har du muligheden for at se de mange forskelligartede tilgange, der bruges i kommunerne landet over og måske blive inspireret til, hvordan din kommune kommer i gang med arbejdet.
Katrine Østergaard Bang
Planfaglig konsulent
+45 30 85 90 14
Her finder du en oversigt over de kommuner, der har deres arkitekturstrategier og -politikker tilgængelige online – enkelte har den integreret i kommuneplanen.
På nuværende tidspunkt har 33 kommuner en aktiv arkitekturpolitik. Hvis I for nylig har offentliggjort eller opdateret jeres arkitekturpolitik, og vi ikke er blevet gjort opmærksomme på det, så kontakt os for at få den inkluderet i listen.
Kommuner der pt. ikke indgår på listen, men som er i fuld gang med processen er: Holbæk, Odsherred og Skanderborg Kommune.
Siden 2000 har kommunen haft en arkitekturpolitik med titlen ‘Rammer for liv’. Arkitekturpolitikkens overordnede målsætning er at fremme indsatsen for arkitektoniske kvaliteter i byggeriet og alle øvrige fysiske omgivelser samt at styrke og skærpe borgernes engagement på området. En ny arkitekturpolitik er på vej i 2022-2023. Se den eksisterende politik her.
Ud fra ønsket om at arkitekturpolitikken skal fungere som inspirator og igangsætter har Ballerup Kommune i 2012 formuleret en arkitektpolitik. Denne indeholder signaler om, hvilke værdier og kvaliteter der kendetegner Ballerup Kommune nu og i fremtiden. Læs Ballerups arkitekturpolitik her.
Ud fra visionen om, at Bornholm skal være et attraktivt sted med et varieret udbud af bygninger af høj arkitektonisk kvalitet, fik Bornholm i april 2012 en arkitekturpolitik. Læs Bornholms arkitekturpolitik her.
Målet er at sætte fokus på de fine bymiljøer og bygninger, der præger Esbjergs fysiske miljø. De vil gerne fortælle, hvilke visioner Esbjerg byråd har for at fastholde og udvikle disse kvaliteter, så Esbjerg Kommune fortsat er en attraktiv kommune at leve og bosætte sig i. Esbjergs arkitekturstrategi fra 2013 er ikke længere tilgængelig online.
Esbjerg kommune har i 2022 igangsat en ny proces omkring arkitekturpolitikken, der forventes at udkomme i en revideret version i 2023. Du kan komme med dit input til politikken her.
Fredensborg ønsker at sætte spørgsmålet om arkitektonisk kvalitet og forskønnelse af vores byer på den kommunale dagsorden og derved sætte retningen for udviklingen af de fælles fysiske omgivelser de næste fire år. Find Fredensborgs Bolig-, Arkitektur- og Ejendomspolitik fra 2020 her.
Katrine Østergaard Bang
Planfaglig konsulent
+45 30 85 90 14
Arkitekturpolitikken fra 2017 har fokus på at fastholde kvaliteten og byens særlige stemning. Byen udvikler sig og forandres hele tiden. Når der omdannes eller bygges nyt, skal den arkitektoniske kvalitet videreføres, samtidig med at byggeriet skal leve op til nutidens krav til klima, energi, økonomi og funktioner. Læs Frederiksbergs arkitekturpolitik her.
Målet med strategien er at formidle baggrunden for god arkitektur, danne grundlag for byplanlægningen og afdække elementer, som man gerne vil beholde eller forstærke. Læs Furesøs arkitektur- og byrumsstrategi fra 2015 her.
Arkitekturpolitikken fra 2017 er grundlaget, der skal sikre, at kommunen kontinuerligt arbejder med at sikre særlige og inspirerende rammer for det gode liv i Faaborg-Midtfyn Kommune og dermed være medvirkende til at fremme bosætning og realisere udviklingsstrategien. Læs Faaborg-Midtfyns arkitekturpolitik her.
Kommunalbestyrelsen vedtog i oktober 2018 kommunens nye arkitekturpolitik, som afløser arkitekturpolitikken fra 2000. Den nye arkitekturpolitik sætter rammen for de løbende forandringer af bygninger, by- og landskabsrum og grønne anlæg i Gentofte Kommune. Det sker i spændingsfeltet mellem helheden og det private, og spændingsfeltet mellem bevaring og udvikling. Læs Gentoftes arkitekturpolitik her.
Gladsaxes byråd vedtog en ny arkitekturpolitik i december 2021. Arkitekturpolitikken er bygget op med målsætninger og designprincipper, som alle kan læne sig op ad, hver gang et nyt projekt påbegyndes. Målsætningerne er langtidsholdbare, knytter sig til Gladsaxe Kommunes overordnede, strategiske retninger og indgår som mål for den fysiske forandring af Gladsaxe fremadrettet. Designprincipperne er tænkt som dynamiske. De er retningsgivende og kan justeres efterhånden, som vi tilegner os ny viden og nye erfaringer. Find Gladsaxes arkitekturpolitik og designprincipper her.
Med arkitekturstrategien “Vores Arkitektur” vil Haderslev Kommunes byråd sætte fokus på kvaliteten af de fysiske omgivelser, som et vigtigt element i at udvikle en attraktiv og konkurrencedygtig kommune. Arkitekturstrategien skal anvendes som et strategisk værktøj til at fremme den arkitektoniske kvalitet med mennesket i centrum og synliggøre kommunens potentialer for borgere, virksomheder og turister. Strategien er en del af Kommuneplan 2017. Læs den her.
Byrådet vedtog en ny arkitekturpolitik for Helsingør Kommune i maj 2022. Den sætter rammen for, hvordan Helsingør Kommune vil arbejde med at varetage og udvikle kommunens arkitektoniske kvaliteter. Politikken skal i praksis fungere som et dialogredskab til brug mellem byggeriets og byudviklingens parter. Som et supplement til Arkitekturpolitikken, har Byrådet i perioden 2022-23 nedsat et Arkitekturråd, som skal rådgive administration og politikere i sager af særlig betydning for kommunens fysiske udvikling. Arkitekturpolitikken og dens brug i praksis evalueres i 2024. Find Helsingørs arkitekturpolitik og et link til arkitekturrådet her.
Der er i Herning Kommune tradition for at udvikle og nytænke byggeri og anlæg med udgangspunkt i den særlige Herning-ånd, hvor viljen til at afsøge nye løsninger er kendetegnende. Kommunens arkitekturstrategi skal understøtte denne udvikling og være et redskab til også i fremtiden at sikre byer og bygninger af høj kvalitet med mennesket i centrum. Læs Hernings arkitekturstrategi fra 2016 her.
I Hillerød kommunes arkitekturstrategi beskrives tre arkitektoniske principper, der tilsammen udgør en samlet arkitekturstrategi for hele kommunen. Arkitekturstrategien har til formål at sikre arkitektonisk kvalitet i vores byer og landsbyer. Med arkitekturpolitikken har bygherrer og kommune et værktøj til at screene projekter og sætte fokus på kvalitet i arkitekturen helt fra den tidlige proces. Se Hillerøds arkitekturpolitik fra 2020 og læs om kommunens arkitekturråd her.
Horsens Kommunes byråd vedtog i januar 2021 en ny arkitekturpolitik med titlen ‘Rum for mennesker’. Politikken danner afsæt for de politiske drøftelser, men den er ikke mindst et værktøj, der skal skabe rammerne om de gode snakke mellem bygherrer, rådgivere, arkitekter og de ansatte i Horsens Kommune, som sammen skal sikre kvalitet i arkitekturen. Læs Horsens’ arkitekturpolitik her og find det tilhørende dialogværktøj her.
Hjørring Kommune udarbejdede i 2012 en ”Visuel arkitekturguide for det åbne land” for at skabe opmærksomhed om kommunens smukke og oplevelsesrige landskaber. Med arkitekturguiden ønsker byrådet at inspirere til dialog om, hvordan man i fællesskab kan højne den arkitektoniske kvalitet i det åbne land. Læs Hjørrings visuelle arkitekturguide her.
I Høje-Taastrup Kommune arbejder de for at skabe vækst og de bedste rammer for den bedste hverdag. Landskaber, byrum, bygninger og anlæg skal opleves attraktive, og skal medvirke til at vi lyst har til at bo og arbejde i kommunen gennem hele livet. Arkitekturstrategien sætter fokus på den videre arkitektoniske udvikling af kommunens byggede miljø og fastholdelse af eksisterende værdier som kulturarv og historiske spor. Arkitekturstrategien er et værktøj til prioritering og dialog. Læs Høje Taastrups arkitekturstrategi fra 2020 her.
Kolding Kommunes strategi for arkitektur sætter fokus på en udvikling, hvor design og bæredygtighed kommer i første række. Strategien udpeger særlige indsatsområder som angiver en retning for Koldings udvikling og skaber grundlag for en dialog om arkitektur i kommunen. Med Arkitekturstrategi for Kolding Kommune 2017 vil byrådet følge op på de erfaringer, vi har høstet med arkitekturstrategien fra 2013 og styrke kvaliteten i vores omgivelser, hvad enten det drejer sig om bydesign, bygningsarkitektur, planlægning eller by- og landskabskultur. Læs Koldings arkitekturstrategi her.
Arkitekturpolitikken 2017-2025 formulerer – i forlængelse af Københavns målsætning om en by med ansvar, liv og kant – tre temaer for arkitekturen i København: Ansvarligt designet arkitektur; Arkitektur bygget til københavnerliv; og Arkitektur, der fortæller. Find Københavns arkitekturpolitik og andre publikationer om arkitektur i København her.
Det er kommunalbestyrelsens forhåbning, at fokus på arkitektur vil opfordre den enkelte borger til at højne kvaliteten, når der bygges nyt, eller når den eksisterende bebyggelse skal tilpasses tidens ændrede vilkår. Formålet med arkitekturpolitikken er at styrke de arkitektoniske kvaliteter i kommunen. De grønne omgivelser er også kommet i fokus med stigende opmærksomhed på de rekreative muligheder og bæredygtig udvikling. Find Lyngby-Taarbæks arkitekturpolitik fra 2017 her.
Formålet med Bygnings- og arkitekturpolitikken fra 2011 er, at sætte de arkitektoniske rammer og mål for realisering af Byrådets vision. Bygnings- og arkitekturpolitikken skal bidrage til en helhedsorienteret og sammenhængende udvikling for hele kommunen, i byerne, landsbyerne og i det åbne land. Læs Middelfarts bygnings- og arkitekturpolitik her.
Odder Kommune satser på høj kvalitet i byudviklingen med fokus på grønne kiler, vand og liv, og ønsker at sikre oplandsbyernes særlige kvaliteter. Byerne skal præges af mangfoldighed, alternative byrum, sunde boligområder, trafiksikkerhed og attraktive oplevelser for alle. Find Odders arkitekturstrategi fra 2017 her.
Odense Kommune ønsker med sin arkitekturstrategi at bringe fokus på kvaliteten i de fysiske omgivelser. Målet er at værne om og understøtte de kvaliteter, der findes i Odense og det omgivende landskab, når bygninger, bydele og landskaber omdannes, og der bygges nyt. Læs Odenses arkitekturstrategi fra 2020 her.
Randers Kommune har formuleret en arkitekturpolitik, der indeholder store ambitioner om arkitektonisk kvalitet. Som noget nyt giver politikken i hæfte 1: Muligheder med kvalitet – Randers bykerne, en række bud på helt konkrete byggemuligheder i bykernen, frem for kun at beskrive en overordnet arkitekturpolitik. I hæfte 2: Muligheder med kvalitet – Bydelene i Randers, er der særligt fokus på boliger og bæredygtig byudvikling. Læs Randers’ arkitekturpolitik fra 2010 her.
Randers kommune har i 2022 igangsat en ny proces omkring arkitekturpolitikken, der udkommer i en revideret version i 2023.
Formålet med arkitektur- og bevaringspolitikken er at sikre kommunens arkitektoniske kvaliteter og give plads til nytænkende arkitektur af høj kvalitet. Læs Rudersdals arkitektur- og bevaringspolitik fra 2016 her.
Rødovre Kommunes arkitekturpolitik bygger på en grundlæggende vision om, at jo stærkere og smukkere rammer kommunen skaber om byens rum – jo bedre betingelser skaber kommunen for livets udfoldelse i byen. Dens primære formål er at vise hvordan. Læs Rødovres arkitekturpolitik her.
Silkeborg Kommunes nye arkitekturpolitik blev vedtaget i december 2020. Arkitekturpolitikken udgør den overordnede ramme for, hvordan kommunen ser på og arbejder med arkitektur. Den er udformet som et dialogværktøj, som kan bruges til inspiration når stregerne sættes, og som kan sætte rammerne for dialog om det enkelte projekt. Læs Silkeborgs arkitekturpolitik her.
Skive Byråd vedtog i 2005 ”Arkitekturpolitik Skive”. Med dette forslag til arkitekturpolitik for Skive by får kommunen og kommunens borgere et effektivt redskab, når byens fremtidige udseende og udvikling skal planlægges. Læs Skives arkitekturpolitik i Kommuneplan 2020-2032 her.
Stevns Kommune har valgt at sætte fokus på kommunens arkitektoniske værdier og særkender. Det har kommunen gjort fordi et godt kendskab og en øget bevidsthed om værdierne gør det nemmere at sikre dem til glæde for nuværende og kommende borgere samt for besøgende turister. Læs Stevns’ arkitekturpolitik fra 2012 her.
Svendborgs arkitekturpolitik fra 2008 skal være med til at understøtte og værne om de unikke by- og landskabskvaliteter i kommunen. Den skal være med til at understøtte og bidrage til en nyskabende og eksperimenterende arkitektur i nyt byggeri. Arkitekturpolitikken blev vedtaget i 2008. Læs Svendborgs arkitekturpolitik her.
Sønderborg Kommune vedtog i december 2021 en ny arkitektur- og bevaringspolitik. Formålet med politikken, samt de tilhørende handleplaner er at styrke Sønderborg Kommunes identitet som en turistdestination, øge tilflytningen til kommunen samt at skabe bred vækst og værdi på tværs af land og by. Læs Sønderborgs arkitekturpolitik her.
Vejle var den første kommune, der fik en arkitekturpolitik i 1997. Arkitekturpolitikken er et redskab til at gøre Vejle til en smukkere kommune. Politikken skal være med til at skabe vækst for kommunen. Den skal styrke indsatsen blandt byggeriets parter og styrke borgernes interesse for arkitektonisk kvalitet. Det gør de f.eks. gennem planer, vejledninger, arrangementer og udstillinger. Find Vejles arkitekturpolitik og tilhørende tiltag her.
“Arkitekturpolitik – sammen udvikler vi rammer om fremtidens liv!” blev vedtaget af byrådet i 2019. Arkitekturpolitikken udgør den overordnede strategiske ramme for, hvordan de i Aalborg Kommune ser og arbejder med arkitektur. I tilknytning til arkitekturpolitikken er der udarbejdet en række bygherrevejledninger og appendikser med fokus på aktuelle tematikker og bebyggelser. Find Aalborgs arkitekturpolitik og tilhørende appendikser her.
Politikerne i Aarhus vedtog i november 2022 en Politik for Bykvalitet og Arkitektur. Politikken er politikernes vision og fælles retning for arbejdet med arkitektur og byudvikling i fremtiden. Den består af otte pejlemærker, som skal indgå, når et konkret projekt skal vurderes. Det er meningen, at politikken er det værktøj, politikerne bruger, når de skal beslutte, hvordan kommunen skal udvikle sig. Men det er også et arbejdsgrundlag, som forvaltningerne arbejder efter, når de sammen bygger kommunen. Find den her.
Alle kommuner kan have gavn af en arkitekturpolitik; her finder du inspiration, gode argumenter og eksempler, og bagefter kan du læse den trinvise guide til, hvordan man som kommune skaber, driver og udvikler en arkitekturpolitik.
25 kommuner er repræsenteret i vores arkitekturpolitiske netværk, hvor medlemmerne udveksler viden og erfaringer med at udarbejde og implementere arkitekturpolitik.
