ANNONCE
Amagerværket BIO4: Svævende skov
Engang lå kraftvarmeværker isoleret i industrielle områder. I dag vil man gerne byde borgerne indenfor, og det stiller nye krav til arkitekturen. Projektchef hos Gottlieb Paludan Architects, Michael Krarup, interviewes om det nye kraftvarmeværk på Amager.
Birgitte Kleis
Arkitekt MAA
Hvad er grunden til, at det kommende BIO4-kraftvarmeværk på Amager har svævende træstammer på facaden?
Selve kraftværksblokken er omfattet af helt bundne forudsætninger og sikkerhedskrav, så opgaven bestod i at tilføre facaden et nyt design. HOFOR udskrev derfor en konkurrence om, hvordan det kunne synliggøres, og vi valgte med vores forslag helt bogstaveligt at vise, at det her handler om træ. Det gør vi ved at bruge træstammer som en abstraktion over skoven, med en trappe, der løber op mellem stammerne. På vej op gennem skoven af træstammer kommer publikum helt tæt på værket og kan kigge ind gennem store vinduer og se, hvordan processen med at producere varme foregår. Oppe på taget af bygningen er der anlagt en udsigtsplatform, hvorfra man kan kigge direkte ned i det kæmpestore anlæg, som håndterer træet, der bliver sejlet ind, og efter en række behandlinger ender i kedlen.
Er træstammerne en del af den egentlige klimaskærm?
Nej, inde bag ved træstammerne findes hårde, højisolerende SSP-paneler (Steel Soundproof Panels, red.), som spænder ud mellem de bærende stålkonstruktioner. Selve bygningskonstruktionen og procesanlægget med kedel er opført som et integreret statisk system, og her er den primære udfordring ikke at holde på varmen, men derimod at lydisolere, og det kan de nævnte paneler.
Der er forskel på udformningen af de fire facader. Hvorfor det?
Det er vigtigt at drage en tydelig grænse mellem drift, produktion og sikkerhed, og så publikumsområdet. Bygningens fire facader er bearbejdet forskelligt for at signalere og fremhæve den facade, hvor offentligheden kan færdes, hvilket er nordfacaden, der vender ind mod byen. Man kan godt spørge, hvorfor der ikke er monteret træstammer i flere lag på alle fire facader, men det ville være ekstravagant i forhold til materialeforbrug og økonomi. Der har været diskussioner om det undervejs, for bygningen skal jo have troværdighed på alle fire facader og må ikke ligne noget, der har glemt at rede sig i nakken, om man så må sige. Det betyder, at der er monteret træstammer i ét lag på tre facader og så i fire lag på en udkraget stålkonstruktion på den facade, hvor publikum færdes. Når man ser bygningen over x, ser det ud, som om træstammerne lukker sig om bygningen og lægger sig som et stort trætæppe ud over alle facaderne – også dem, som ikke har den dybde, man kan vandre i.
Birgitte Kleis
Arkitekt MAA
Amagerværket BIO4
Vindmøllevej 48, 2300 København S
Arkitekt, hovedrådgiver: Gottlieb Paludan
Arkitektmedarbejdere: Jan Loerakker, Jesper Gottlieb, Jesper Ravn, John Strandfelt, Kristian Bundgaard, Magnus Ahti Christensen, Martin Frank Petersen, Michael Krarup, Mikkel Vadstrup Schmidt, Morten Ursø, Peter Sim Sand, Preben Bang, Simon Stysiek, Sten Sødring, Søren Gjerlev, Thomas Bonde-Hansen, Thyge Wæhrens, Tobias Olsen
Bygherre: HOFOR
Landskabsarkitekt: Møller & Grønborg
Lysdesign: Speirs + Major
Opført: 2020
Amagerværkets første del
Arkitekter: Jørgen Maglebye, Niels Erik Gottlieb og Børge Høgsted
Opført: 1966-72
Michael Krarup
Michael Krarup er arkitekt MAA og projektchef hos Gottlieb Paludan Architects.
Udgivelse
Artiklen blev udgivet i Arkitekten 05/2020.
ANNONCE
Udsnit af ‘himmeltrappe’. Tegning: Gottlieb Paludan
Foto: Lars Rolfsted Mortensen
På afstand er det svært at vurdere størrelsen af træstammerne – hvor store er de?
De er mellem 16 og 20 cm i diameter. Vi ville som udgangspunkt gerne have haft nogle, der var større, fordi træstammer jo er tykkere i bunden end i toppen og i øvrigt varierer i udformning, så ikke alle er helt rette stykker. På den anden side var der statiske begrænsninger i forhold til stammernes vægt, når de er monteret på bygningen, og det er klart, at jo tykkere de er, desto mere vejer de. Stammerne varierer også i længden, men standardlængden er 6,5 meter, og der er i alt brugt ca. 48 km træstammer til at beklæde facaden.
De er monteret forskudt i forhold til hinanden som et vævet tæppe. Der, hvor publikumstrappen – som vi kalder himmeltrappen – bevæger sig op igennem træstammerne,
er de afkortede, hvorimod de yderste stammer er sat sammen af flere stammer, og de er op til 9 meter lange. For at få hele systemet til at gå op er hver stamme identificeret og nummereret og placeret præcist på sin knage i systemet. På facaden er der monteret stålrammer, som hver har knager eller rettere spyd, som stammerne bliver sat ind
på og spændt fast i.
Alle stammer er efter modtagelsen blevet kvalitetssikret i en meget omhyggelig proces i forhold til længde, geometri, krumning og fejl. Det betyder, at ganske få stammer er skiftet ud, fordi de alligevel ikke helt levede op til den længde, de skulle have, eller fordi der var sket en fejl i monteringen.
I har valgt at bruge stammer af eukalyptustræ?
Ja, vi indgik et samarbejde med Teknologisk Institut for at sikre, at vi fandt frem til en træsort, som egner sig til at hænge på en facade i 30 år eller mere. Vi udarbejdede et skema med en lang række kriterier, som træsorten skulle leve op til. Det handlede dels om forsyning – kan man få leveret i det antal og tempo, vi skal bruge? Er træet certificeret, sådan som vi krævede? Andre kriterier gik på holdbarhed, andel af splintved og kerneved, brandbarhed, holdbarhed i forhold til kompostering og udsathed i forhold til insektangreb.
Vi tænkte først, at det burde være en dansk eller nordisk træsort, hvilket vi vidste, bygherren havde en forventning om, men det viste sig, at eukalyptus er en træsort, man har brugt i Danmark i mange år til bolværker. Vi undersøgte 12-15 forskellige træsorter, og af dem var eukalyptus ubetinget den mest velegnede i forhold til alle de opstillede kriterier. Stammerne kommer fra en FSC-certificeret plantage i Sydafrika og er sejlet til byggepladsen.
Stammerne er, så vidt jeg ved, ikke imprægneret, men hvad så med brandsikkerheden?
De er ganske ubehandlede, og træet vil derfor kunne genbruges i kedlen efter endt levetid. Vi har selvfølgelig undersøgt sagen med brandmyndighederne, og det viser sig, at der ikke kan gå ild i dem, så længe de hænger på facaden.
