Arkitektur­politikkens betydning 5

Hvordan det?

SW I forhold til arkitektonisk kvalitet og faglighed generelt i branchen. Der er flere ting i det. Jeg kan se, at der er nogle gnidninger i branchen. Der er nogle dygtige yngre eller kreative arkitekter, som laver fine projekter til gode lokalplaner og processer. Så er der nogle andre, mere erfarne arkitekter, som efterfølgende laver projektering – måske billigere, eller projekter bliver solgt videre, jeg ved det ikke. Jeg kan blot se, at flere projekter skifter arkitekt efter lokalplansfasen, og det bekymrer mig i forhold til den kvalitative diskussion. Hvordan øger vi kvaliteten? Og hvordan fastholder vi den?

Den anden tendens er, at de yngre arkitekter og små tegnestuer har svært ved at ‘komme til fadet’. F.eks. i forbindelse med prækvalifikationer til kommunale opgaver har de små tegnestuer ikke en omsætning eller erfaringer, så de kan blive prækvalificeret.

Men det er jo de kommunale krav, der forhindrer de unge i at få opgaver?

SW Ja, det er rigtig svært. Vi skal passe på talentudviklingen i branchen. Jeg forsøger, i visse projekter, at få ændret prækvalifikationskravene, så der er lavere tærskel i omsætning, f.eks. 100.000 kr. i omsætning i stedet for 10 millioner eller mere. Eller jeg opfordrer til, at man laver teams, hvor yngre tegnestuer er med på holdet. Vi har talt om, at man måske kunne lave en wildcard-ordning, hvor man ‘kombinerede tingene’ på en ny måde. Vi har med stor succes afholdt to åbne konkurrencer for yngre arkitekter i samarbejde med Akademisk Arkitektforening. Vi er nødt til at gøre noget mere i branchen som helhed, ikke kun hos de offentlige bygherrer. Ellers bliver det hele monotont, og vi risikerer at miste en generation af innovative og nyskabende yngre talenter. Det er bekymrende.

Det peger også tilbage på, hvor stor indflydelse arkitekter har organisatorisk i kommunerne?

SW Den organisation, som jeg er en del af, er nu styret af andre fagligheder. Jeg synes, det er bekymrende og tankevækkende, at vi arkitekter glider ud af billedet. Vi er som branche nødt til at gøre noget ved, at der er blevet for langt imellem arkitekter – eller ingeniører for den sags skyld – på chefniveau. Hvor er vi blevet af? Det synes jeg er vigtigt at tage op fremover.

Aarhus skal fortættes. Men der forsvinder mange almene boliger i Aarhus. Fem blokke er revet ned i Gellerupplanen. Politikerne lægger op til, at der skal nedrives endnu flere. Hvordan hænger dét sammen?

SW Det udspil, man lavede for helhedsplanen i Gellerupparken og Toveshøj fra 2010, var meget ambitiøst fra starten. Der var bl.a. tale om ca. 30% alment byggeri frem for de 40% foreslået i ghettopakken. Statsminister Lars Løkke Rasmussen har flere gange været ude i Gellerup. Der er for meget ‘ingenmandsland’ i Gellerup. Og der er en del andre problematikker ved den form for bebyggelse. Der har manglet et ejerskab til – og for lidt tryghed i forbindelse med udenoms-arealerne. Og det forsøger vi nu at gøre noget ved ved hjælp af en helt ny park (af SLA og EFFEKT Arkitekter). Vi vil gøre bydelen mere åben over for omverdenen, også ved at skabe nye identiteter ved de nye kvartersdannelser og fortætninger omkring de projekter, som vi muligvis skal tilføje mellem blokkene. Vi vil tage nogle af de ting, vi kender fra udlandet, fra Øgade-kvarteret og fra Frederiksbjerg, den tætte karréstruktur, rækkehus-bebyggelse, og begynde at lægge de principper ind i området. Det er også fortætning, men med nogle andre boligtyper. Vi er gået i gang med en helt ny proces i forbindelse med ghettopakkens nye krav.

Man skal jo tro på det lige så meget, som man gjorde dengang man byggede Gellerup. At det er ‘det gode liv’, der nu bliver bygget i en anden skala mellem de store blokke. Hvad tror du?

SW Der er stor interesse for boligerne allerede. Det har også noget med grundpriserne at gøre. Grundpriserne her er noget anderledes end i Aarhus Ø eller Risskov Brynet. Det holder forhåbentlig huslejeniveauet på et fornuftigt leje, så flere børne­familier får lyst til at flytte herud, og så de ressourcestærke bliver i kvarteret. En af de største udfordringer er grundpriser og huslejepriser i Aarhus generelt. I takt med at byen vokser udad, og Gellerup bliver en mere og mere integreret del af byen, især når den planlagte 2. etape af letbanen føres hertil, som formentlig også gør den til en mere tilgængelig og attraktiv bydel, end den har været indtil nu.

Hvor meget af det oprindelige Gellerup kommer der til at stå tilbage?

SW Der var 31 blokke i begyndelsen, og der er allerede fjernet fem blokke. I det nye fremlagte forslag er der tale om yderligere at fjerne ni blokke. Så efterfølgende er der 17 blokke tilbage, hvoraf den ene sælges fra til private. Jeg håber på, at de syv blokke ud mod Ringvejen bliver fastholdt. Jeg har tidligere gjort opmærksom på, at de burde fredes eller gøres bevaringsværdige. For de betyder meget i forhold til aflæsningen af vores by. Og det er huse i meget flot kvalitet – både byggeteknisk og arkitektonisk. Desuden er der et af de eneste rigtigt fine ‘klassiske’ byrum ved Gellerup Kirke.

Tror du på parallelsamfund?

SW Jeg vil helst ikke gå ind i den diskussion – it’s a can of worms, og det er politisk. Men jeg vil gerne diskutere sammenhængskraften i Aarhus og huslejeniveauet forskellige steder i byen. I den indre by, f.eks. i Aarhus Ø. I øjeblikket har vi ca. 30% almene boliger og ungdomsboliger i planen. Det er lidt over de 25%, som vi planlagde i starten. Vi har hele tiden holdt fast i, at det ikke må blive en rigmandsenklave. Det er noget, vi arbejder på. Walk the talk – gør noget ved det.

Hvad skal der ske med alle de mennesker, der bor i blokke, der skal rives ned i Gellerup?

SW Det er noget, man er meget opmærksom på, og som man kerer sig om. Vores kloge folk arbejder på nogle planer for det sammen med boligforeningerne.

Hvad er de største udfordringer for Aarhus lige nu?

SW Det er en af dem. Hvordan vi absorberer flytningen af folk i forhold til det almene…