ANNONCE
Boganmeldelse: Zoologisk Have – Dyrenes boliger
Verdens første zoologiske have kan ifølge forfatteren have været en samling af dyr i Sakkara i Egypten omkring 2500 f.Kr. En grundig fortælling om zoologiske haver andre steder i verden foldes omhyggeligt ud med gode illustrationer.
Martin Keiding
Chefredaktør
Arkitekt MAA
Kan arkitekturen i Zoologisk Have i København, som vi ser den i dag, bære en bog på 320 sider i coffee table-format?
Næppe. Men hvis man kombinerer med en historisk gennemgang af dyremenageriernes historie også i et internationalt perspektiv og tilføjer en række portrætter af de skiftende direktøres gøren og laden, kommer der en ganske interessant virksomhedskrønike på banen. Endelig inddrager bogen også mange af de bygninger, som blev på papiret, eller som blev revet ned hen ad vejen, og det greb er helt afgørende for betydningen af denne udgivelse, set ud fra et arkitekturhistorisk og fagligt perspektiv.
Verdens første zoologiske have kan ifølge forfatteren, Jørgen Hegner Christiansen, have været en samling af dyr i Sakkara i Egypten omkring 2500 f.Kr. En grundig fortælling om zoologiske haver andre steder i verden foldes herefter omhyggeligt ud med gode illustrationer, som tydeligt viser arkitekturens betydning og de forskellige positioner, som opstår i tidens løb i forhold til grænserne mellem dyr og mennesker: fra tunge borglignende bygninger som P.A. Rosenkilde Grams smukke elefanthus i Zoo fra 1913 (der desværre rives ned) til Cedric Prices m.fl.’s kæmpe flyvebur The Northern Aviary i London Zoo fra 1962 (det står stadig).
Eller fra bygninger, som ikke tager bestik af indholdet, men af tiden, til løsninger, som prøver at genskabe naturens habitater i forskellige stiliserede versioner.
Til den sidste kategori føjer sig nok billedhuggeren Aage Petersens abstrakte klippesider i Edvard Thomsens funktionalistiske abehus fra 1928, som får en grundig udredning i Hegners bog. Det er måske også noget af det bedste i Zoo – sammen med Abildgaards Apistempel fra 1801, som dog hørte til Frederiksberg Have, før det blev ombygget til ny indgang til Zoo.
Martin Keiding
Chefredaktør
Arkitekt MAA
Zoologisk Have – Dyrenes boliger
Forfatter: Jørgen Hegner Christiansen
Bergiafonden og Bogværket, 2017
Grafisk tilrettelæggelse: Per Henrik Skou, S Grafik
Fotograf: Jens Markus Lindhe
Udgivelse
Anmeldelsen blev oprindeligt bragt i Arkitekten 07/2017.
ANNONCE
Intet har undsluppet forfatterens blik, heller ikke hvad der har været tilgængeligt af tegninger. Faktisk er det tegningerne, som stjæler opmærksomheden i bogen. F.eks. Antons Rosens Hus for mindre Rovdyr (opført 1899, nedrevet 1932). “Så udansk som noget,” skriver Hegner, der beskriver det som et upåagtet nedslag af de nyeste internationale arkitekturstrømninger i Danmark. Udansk?
Rosen holdt sig ikke tilbage og indsendte uopfordret et projekt til et 82 meter højt udsigtstårn med to ottekantede pavilloner ved foden og fire elefanthoveder i toppen, som skulle bære den øverste del af spiret. Også det projekt gengives i smukt trykkearbejde.
Fremad går det gennem havens historie. Frits Schlegel var meget aktiv og tegnede bl.a. Bjørnegrotterne og Flamingohuset fra 1959 (ak og ve, væk er sidstnævnte), gav forslag til en ny hovedindgang og byggede restauranter og kiosker.
Dall & Lindhartsen havde tjansen i 1980erne og har den stadig af og til (af nyere dato er Den Arktiske Ring). Entasis byggede den nye hovedindgang, Norman Foster og SLA tegnede elefanthuset, og et nyt Zoo-Lab af Claus Pryds er på vej…
Pokkers også, at så meget ikke blev til noget, og at man har revet så ivrigt ned i tidens løb. Ikke megen respekt for kulturarven dér. Elefanthuset kunne da sagtens have været brugt til noget andet – og BIGs/Schønherrs flotte pandaanlæg, som lige nåede at komme med i bogen, kunne det ikke have ligget et andet sted? “Vær modig! Kravl op”, som der står malet på en klippevæg på bogens sidste side.
