Bornholms Madkulturhus

På initiativ af Bornholms Museum, der driver Landbrugsmuseet Melstedgård og Gourmet Bornholm – en sammenslutning af over 50 forskellige fødevareproducenter på Bornholm – lykkedes det i starten af 2014 at skaffe midler (bl.a. fra EU’s landbrugsfond og Realdania) til at opføre Danmarks første madkulturhus. Ideen var at revitalisere det eksisterende landbrugsmuseum på Melstedgård uden for Gudhjem, hvis bygninger går tilbage til 1600-tallet, så det både kan fungere som et aktivt museum og som et kraftcenter for yderligere udvikling og vækst blandt øens fødevareproducenter. Det drejer sig altså om at formidle den historiske baggrund for vore fødevarer og samtidig skabe udgangspunkt for en bæredygtig fødevare- og madkulturel udvikling på Bornholm.

Melsted består hovedsageligt af små idylliske huse fra 1800-årene. Terrænet er faldende fra landevejen og mod nordøst, med fin udsigt til byen og havet, hvilket lægger op til et længehus langs grundens sydside. Arkitekterne har taget udgangspunkt i det stedbundne og fleksible og ladet sig inspirere af museumsgårdens bindingsværk og den søndre længes orientering og proportioner, som det nye hus indretter sig efter. Derved er der opstået en grønning mellem de to bygninger, der knytter dem sammen, og hvortil Madkulturhuset fra terrassen har adgang via en trappe, der udnytter det faldende terræn og skaber platforme og siddepladser undervejs. For hvert fag et nyt trin.

Det nye hus er en stolpekonstruktion, bygget op over bindingsværkshusets rationelle, konstruktive logik. Det giver mulighed for en fleksibel og meget åben bygning med rene glasfacader til tre sider: 12 fag mod vest og grønningen og seks fag i gavlene. Løsholterne er dog bibeholdt, men placeret i en højde, der passer til køkkenbordenes højder. Den lange vestfacade er udbygget med en foranliggende pergola i samme tømmerkonstruktion som facaden, og alt synligt træværk er behandlet med sortpigmenteret tjære. Sydsiden er mere lukket, med vinduer og brystninger mellem stolperne. Det store vinkeltag og gavlene er beklædt med ubehandlede, tætsiddende brædder af douglasgran på et undertag af pap.

Husets indre er i princippet ét stort rum med åben tagstol til kippen, belyst af højtsiddende tagvinduer mod syd. Effekten skyldes den lidt specielle dobbeltspærkonstruktion med asymmetriske bindbjælker, der mødes og understøttes i tredjedelspunktet. Derved deles arealet i den fire fag brede og ni fag lange spisesal og det to fag brede og ni fag lange produktionskøkken med køle- og opvaskerum. Dobbeltspærene giver mulighed for at udnytte mellemrummet til placering af belysning og strømudtag til de mobile kogeøer, der bruges ved undervisning og fælles madlavning. Mod grønningen er hvert andet fag udført som skydedøre, så der kan åbnes helt mod terrassen. Hele arrangementet og bygningens markante tværsnit associerer til de historiske fester i laden, når landbefolkningen fejrer højtiderne, i særdeleshed høsten.

I sydgavlen findes et mindre lokale, der kan bruges som møderum eller spisestue til 12 personer, suppleret af et lille madbibliotek ved siden af. Dette lokale er delvist adskilt fra spisesalen af en muret bageovn i røde sten, i samme fag som de to indgange fra vest og øst. Ovnen er opbygget som en madlavningsovn efter masseovnsprincippet, med et system af indre kamre til maksimal udnyttelse af varmen.

Husets enkle profil accentueres af de to skorstene lidt nede i det høje tag. Denne detalje er af gode grunde ikke så almindelig mere i arkitekturen, men her gør den god fyldest, fordi den forstærker tilknytningen til den lokale byggeskik. Den ene er dog ‘kun’ en ventilationshætte til udluftning af de mobile køkken­øer i spisesalen.

Overvejelser omkring bæredygtighed har naturligvis også været en del af projekteringen, og her har den lokale forankring af bæredygtighedsprincipperne haft stor prioritet, om end på et lavteknologisk plan. Alle indvendige malerbehandlinger er derfor udført med linoliemaling, og ventilationsanlægget er udført som et udluftningssystem med energigenanvendelse. De ubehandlede brædder af douglasgran er et bevidst valg i samme retning for at vise patineringen af dette smukke naturmateriale.

Det er godt at se, at en arkitektonisk opgave under disse meget krævende betingelser udmønter sig i byggetekniske løsninger, der baserer sig på kendte og gennemprøvede konstruktioner og detaljer. Kombinationen af solidt tømmer til tag- og fodrem, stolper og løsholter og præfabrikerede spær til tagkonstruktionen, malet og tjæret sort, giver tilsammen et robust og karakterfuldt råhus, der står sig i sammenligning med museumsgården. ‘

Det er tilstrækkeligt markant til, at man strakt oplever det som en moderne bygning, og i indpasningen i det følsomme miljø har man ikke ligget under for historiske bånd eller anonym underspilning. Det er også rigtigt set, at man ved at skabe et samlingssted og laboratorium for udvikling af den bornholmske madkultur kan give regionen et løft, som vil tiltrække både turister og madkunstnere. At arkitekturen i samme moment kan bidrage til denne udvikling, er en lige så heldig erkendelse.

Tegnestuen har med sin forkærlighed for rene linjer og ærlige materialer skabt en bygning, som på samme tid er i dialog med og i kontrast til Melstedgårds historiske vidnesbyrd. De åbne, multifunktionelle rum åbner for en ny, lokal opfattelse af sammenhængen mellem inde og ude, mellem natur og kultur, og lover godt for formidlingen og udviklingen af den regionale madkultur.

Anmeldelsen blev første gang bragt i Arkitekten 2, februar 2016.