ANNONCE
Bydelsløft
Københavns Nordvestkvarter har fået nyt hus til kampsport og foreningsliv. Og byrummet har fået et løft.
Albert Algreen-Petersen
Redaktør på Arkitekten
Arkitekt MAA og ph.d.
Kampsportens Hus er placeret som et solitært volumen på det, der kaldes Skodagrunden, på hjørnet af Frederikssundsvej og Lygten over for Lyngsies Plads og diagonalt over for Nørrebro Station, tegnet af K.T. Seest i 1930. På en anden side af Frederikssundsvej ligger Schou-Epa Huset, opført som varehus i 1970, tegnet af Gert Edstrand og Poul Erik Thyrring. Det nye kampsportshus’ gavlmotiv mod Lygten indgår volumenmæssigt i fin samklang med nabohuset, Louis Hygoms transformerstation fra 1930 i røde teglsten. Mod Frederikssundsvej er Kampsportens Hus rykket en smule tilbage på grunden fra den øvrige gades facadeflugt, så man her har fået et bredt fortov. Facaden er delvist tilbagerykket i stueetagen ved hjørnet mod Lygten og Frederikssundsvej, hvor der således dannes en egentlig forplads – en slags miniatureplads med bænke i solen, hvor man kan sidde og nyde virvaret – der bliver til et overdækket indgangsparti. Over indgangspartiet hænger gyldne bogstaver, der angiver, at man nu er ankommet til Kampsportens Hus. Mod vest trapper gavlen tilbage, og der dannes terrasser i tilknytning til første og anden sal. Den nordvendte facade tegnes af et fortandet facadeforløb langs en gangsti med et langt, elegant sortmalet cykelskur i træ op mod transformerstationen. En række kampsportsklubber er flyttet ind i huset, som før boede på forskellige adresser i nærområdet, og det er forhåbningen, at huset vil understøtte foreningslivet.
Lyngsies Plads på det modsatte hjørne er et åbent byrum mod Lygten og Frederikssundsvej. Højbanen og den gamle Lygten Station af Heinrich Wenck fra 1906 (tidligere endestation for Slangerupbanen, i dag anvendt til kulturhus) danner ryg til den åbne plads. Det er godt tænkt, at det nye byrum ved Kampsportens Hus ikke er placeret ud til fortovskant, selvom det måske kunne have været oplagt at placere den nye bebyggelse tilbagetrukket på grunden. Foruden forarealet ved hovedindgangen mod Frederikssundsvej er det øvrige byrum lagt bag det nye hus som en mere rolig gårdhave, der fint supplerer Lyngsies åbne byplads.
Gårdhaven er bearbejdet som store felter i beton, træ og (kommende) grønt. Mod såvel Frederikssundsvej som Lygten strækker gårdrummet ‘tunger’ ud til fortovet på husets sider og gør opmærksom på sin tilstedeværelse. I gårdrummet står kirsebærtræer, og der vil efter sigende blive plantet stauder, bregner og græsser mellem de store belægningsfelter i beton og træ, når de sidste byggepladsrester er rømmet. Bagerst på grunden er opført et skraldeskur i sortmalet træ, der relaterer sig til cykelskuret, hvor bjælkerne har rødmalede endestykker som markering af samlingerne efter østasiatisk tradition.
(Teksten fortsætter efter billeder)
Albert Algreen-Petersen
Redaktør på Arkitekten
Arkitekt MAA og ph.d.
Fakta
Kampsportens Hus
Frederikssundsvej 6, 2400 København NV
Arkitekt: entasis
Arkitektmedarbejdere: Trude Mardal, Christian Cold, Tor Kristian Korsnes, Søren Kryger Aagaard, Ann Søderberg, Pia Dyrendahl Staven, Nikolaj Slumstrup Petersen, Christian Jensen, Roberto Outumuro, Marta Barnis Vila
Ingeniør: Henry Jensen
Landskabsarkitekt: entasis
Bygherre: Københavns Kommune,
Byggeri København
Opført: 2022
Udgivelse
Artiklen er første gang bragt i Arkitekten 08/2022.
ANNONCE
Eksteriør
Huset er opført med en indre kerne samt dæk og fritstående bærende søjler støbt i beton og med facader i glas opdelt i et sprossesystem, der fortætter opefter, udfyldt med klart rudeglas eller som mælkehvide, lukkede glasplader med isolering bag.
Stueetagens facade er desuden udstyret med et filtrerende facadelag uden på ruderne af mørke metalrør, der skal skærme for indblik. Desværre forstyrrer det en smule fortætningen af selve facadens sprossesystem – der netop er åbent i bunden og tættere opefter. Nu ligner det ved første øjekast næsten et hegn, der lidt afvisende omkranser huset. I det hele taget har huset et lidt afvisende ydre med de reflekterende glasfacader, som er relativt lukkede ud mod hjørnet.
Vindfanget er naturligt indpasset i indgangspartiet, idet den indre betonkerne forskyder sig lidt fra facadens tilbagerykning. Så stiller man sine sko i cirkulære skoskabe, for Kampsportens Hus er til strømpesokker og bare tæer. Det store foyerrum er varmt og indbydende med egetræ på gulvet og store forskudte træskiver, der danner væg fra foyer til tre administrations- og møderum i varierende størrelse mod vest.
(Teksten fortsætter efter billeder)
Tegninger
I det indre udgør den store betonkerne, hvorfra dækkene synes at vokse ud, også den dominerende rumdannende og materialemæssige kerne i byggeriet. Fra kælder til øverste etage slynger en in situ-støbt spindelbetontrappe sig, udformet med dybe lave trin med egetræ på trædefladerne ligesom gulvene i huset. Fra de åbne fællesrum bag glasfacaden mod nord bevæger man sig gennem en dyb sluse med højrød foring af lydabsorberende bølget materiale ind i de to træningssale på hver etage. Nicher mod gaden i salene er foret på samme vis og indrettet med træbænk som små opholdsrum. Det er meget effektfuldt at bevæge sig fra de store, vertikalt sammenhængende åbne rum med gennemgående glasfacader til gårdrummet gennem den dybe dørniche, hvor lyden dæmpes, og opmærksomheden bliver en anden. Huset slår tonen an gennem arkitektonisk bearbejdning til fokuseret nærvær.
Træningssalene er udstyret med nedfældet, støddæmpende underlag i gulvene i en dybrød farve. Væggene er foret med egetræspaneler, der flere steder fungerer som døre til opbevaringsskabe eller egentlige depotrum og branddøre. Desværre lever gulvene ikke umiddelbart op til brugernes behov om egentlige faldunderlag, så ved mit besøg blot en uge efter foreningernes indflytning i huset var de ved at lægge faldunderlagsmåtter ud på alle gulve, hvilket desværre havde den uheldige følge, at egetræsforingens døre ikke kunne åbne. Man må håbe, at det er opstartsvanskeligheder, der kan findes en god løsning på hen ad vejen, ligesom der også skal findes en løsning til de fordybninger, der er lavet i betondækket foran flere vinduer i salene, som de udøvende kamsportskæmpere er nervøse for at vrikke foden om i under kamp.
Vinduerne i salene er forsynet med gardiner i flere lag, så lys og indblik kan filtreres og akustik reguleres. Gardinerne fungerer som solafskærmning og styres af en lyssensor (der kan overstyres), så i sommermånederne vil de være trukket for en rum tid, da solindfaldet er stort.
Kamsportssalene er husets kerne, og i stueplan smyger foyerrummet sig omkring dem. Foyeren skal bruges som café og mødested og serviceres af et lille anretterkøkken, så her er man nødt til at finde en forpagter med stort industrikøkken andetsteds, som forhåbentlig også kan hjælpe med de fællesspisninger osv., man i foreningerne i huset har et ønske om at kunne afholde. På første sal er en lille og mellemstørrelse sal placeret over foyerrummet, her skal indrettes træningsrum, og rummene har direkte adgang til tagterrassen, hvor træningsaktiviteter og foreningssamvær kan rykkes ud. I det åbne rum ved den gennemgående trappe har kampsportsforingerne indrettet sig på første og anden sal med interimistiske klapborde og sofaer, og så er de højtsiddende, tværgående dybe vinduessprosser trådt til som pokalhylder for de imponerende trofæsamlinger. Det ser ret hyggeligt ud, men man bliver nevøs for, om det lidt formelle hus til fulde kommer til at omfavne også disse mere brogede sider af foreningslivet. Hus og beboere skal måske bare lige lære hinanden ordentligt at kende.
Skodagrunden har længe været en stille kampplads i kvarteret, og siden boligejendommen på hjørnet blev revet ned i 1985 og også en lille benzinstation mod Lygten som led i saneringen af området, har det været en stor grusplads med skiftende aktiviteter som p-plads, halvpermanent loppemarked, graffitikunstplads, madmarked med træflis og EUR-paller mv. Det er en kæmpe gevinst for byen, som i udpræget grad savner sportshaller, at hjørnet nu har fået et hus med plads til sport og foreningsliv, og ikke mindst et bymæssigt løft med ordentlig cykelparkering og bænke i solen midt i virvaret.