Bystøj

Eksempler

I det følgende beskrives en række eksisterende og kommende projekter, som alle beskæftiger sig med støj på hvert sit skalatrin. Fælles for mange af de valgte eksempler er, at støjreguleringen er kombineret med andre funktioner såsom regnvandshåndtering, øget biodiversitet eller kunst.

Langs Holbækmotorvejen, Helsingørmotorvejen, Lyngbyvejen og Silkeborgmotorvejen m.fl. står støjskærme tegnet af arkitekter,(5) de fleste opført inden for de seneste 10-15 år. Nogle er blevet standardtyper, mens andre er tegnet til ét specifikt sted. Blandt begge grupper findes skærme med begrønning eller støjhegn med lameller af træ, hvilket kan være en måde at bidrage med noget positivt til nabosiden eller et forsøg på at anvende materialer med et begrænset klimaaftryk.

Flere projekter anvender, som noget nyt, stampet lerjord til udførelse af motorvejsskærme som et mere klimavenligt alternativ til beton og stål. Efter planen skal en 50 meter lang testvæg af lerjordselementer således opføres i Allerød i 2023. Parterne bag projektet(6) skal afprøve, om støjvægge af stampet lerjord kan bane vejen for en ny måde at anvende overskudsjord på.(7)

I Tyskland er et lignende, men langt mere omfangsrigt pilotprojekt undervejs i et område syd for Karstädt, hvor en ny motorvejsforbindelse skal etableres. Brandenburg Alhambra er et koncept for, hvordan man løser det medfølgende støjproblem på en måde, så det pågældende sted kan fungere som et slags knudepunkt, der formidler overgangen mellem beskyttet naturområde, offentligt byrum og infrastruktur og dermed sikrer deres sameksistens. Projektet omfatter et forløb af støjskærme og rasteanlæg, som skal opføres af lokal overskudsjord. I 2021 opførte projektgruppen en testvæg bestående af præfabrikerede lerjordselementer med små udhulinger i overfladen til bier og andet dyreliv. (Læs mere om lerjordsbyggeri i Arkitekten 07/22).

Et helt andet eksempel på en støjabsorberende skærm med dobbeltfunktion udviklet til infrastruktur findes i bydelen Musicon i Roskilde. Skærmen, som er fra 2021, er udført af træ, anodiseret aluminium, tombak og gråtonet glas. Der er bl.a. arbejdet med trælamellernes dybde, takt og rytme samt patinering som en del af den overordnede vision.

I byskala findes flere eksempler på hegn i gårdrum eller langs veje, som kombinerer støjregulering med klimatilpasning og biodiversitet, bl.a. en støjskærm af pilehegn i Folehaven i Valby. Projektet er en del af en lokal støjhandlingsplan og udviklet som et pilotprojekt i 2019 af en producent i samarbejde med bl.a. Teknologisk Institut. Skærmen består af en bundkasse og en beplantet væg af pileflet mellem træstolper, se også side 82. Via en underjordisk ledning føres tagvand fra den bagvedliggende ejendom til toppen af skærmen, hvorfra det nedsiver eller fordamper.(8) Udvalgte ejendomme i Folehaven fik desuden monteret særligt udviklede lydskodder med støjskærmende rudeparti i 2017-2018, tilpasset efter boligernes oprindelige skodder.

I boligbebyggelsen Storgården i Nordvest er der etableret en ny gårdhave som, ud over at håndtere regnvand og bidrage til en øget biodiversitet, også skal skabe et nyt lydlandskab. Dette sker ved tilføjelsen af en række elementer som slyngede mure af stampet lerjord, en rislende vandtrappe samt 195 nye træer og buske. Forud for projektets anlæggelse er udført en række kvalitative og kvantitative studier fra lydvandringer og interviews på stedet. Ifølge arkitekterne er grundtanken ikke at overdøve, men snarere at maskere den dominerende trafikstøj fra Tomsgårdsvej med lyde fra naturlige lydkilder. Ved maskering forstås, at lyden af et vandløb, som har en høj frekvens, kan fjerne fokus fra trafikstøj, som har en lavere frekvens. Derudover er valget af planter bl.a. foretaget ud fra arternes soniske kvaliteter. Eksempelvis har bævreasp en bladstruktur, der skaber en behagelig raslen, ifølge arkitekterne. En lydlandskabsrapport foretaget efter gårdhavens anlæggelse viser, at den reelle trafikstøj er på samme niveau som før, men at lydmiljøet opleves som forbedret.(9) Projektet er et af Københavns Kommunes tre pilotprojekter for klimatilpasning af gårdrum. Storgården fik i øvrigt nye vinduer i 2019 som en del af et byfornyelsesprojekt, der bl.a. havde til formål at sænke støjniveauet i boligerne. Bebyggelsen, der er tegnet af Knud Hansen og Povl Baumann i 1935, er bevaringsværdig og de nye 3-lags træ- og aluvinduer blev derfor specialfremstillet med den oprindelige farvesætning.(10)

Støjregulering i byområder kan også ske ved en bearbejdning af bygningens samlede facade, som det eksempelvis ses på Ørsteds Haver af Tegnestuen Lokal fra 2020, hvor en ny stål- og glaskonstruktion med skråt vinklede glaskarnapper virker støjregulerende for boligerne (se Arkitekten 05/2020). Og flere byudviklingsprojekter er på vej, hvor bygningens volumen og facade skal virke støjregulerende, eksempelvis i det kommende byområde Jernbanebyen i København, hvor begrønnede parkeringshuse eller svalegange ved boligbyggeri efter planen skal medvirke til at afbøde den dominerende trafikstøj på strækningen langs Vasbygade.(11)

Støjregulering kan foretages ved kilden i form af motorvejsskærme, overdækninger, støjvolde, bygningsvolumener og støjreducerende asfalt, og længere væk fra kilden i byområder, hvor den kan kombineres med rekreative byrum. Og på bygningsniveau bidrager lydsluser i facader og vinduer til at mindske støjgener. Tekniske løsninger til at reducere støj er der nok af, men noget tyder på, at vi i højere grad skal planlægge støjregulering som en visuel og fænomenologisk disciplin, der, ved at indgå i sammenhæng med en række andre funktioner og systemer, ikke kun skal afbøde støjen, men også bidrage til merværdi.