Metro: Enghave Plads

Enghave er en af de stationer, hvor anlægget ikke virker, som om det er mast ind, men blot sænket ned i byrummet med masser af friarealer til alle sider. Istedgade triller forbi med vej og fortov, og det virker naturligt, at cykelparkeringen med sine nyplantede trærækker ligger langs med gaden, hvor de opstillede betonplinte både ‘holder fast’ på cyklerne og bliver til uformelle bænke.

Ovenlysdelen er her integreret i et grønt anlæg med prydgræs og zigzagstier – så man kan komme på tværs af klitlandskabet. De to zoner, cykelparkeringen og den grønne stribe, udgør den dynamiske side af pladsen og virker samtidig som en slags buffer i forhold til den sydvendte nye pladsdannelse. Den er i sig selv rummelig, og i takt med at der kommer gang i butikkerne i stueetagerne, spår jeg hele dette byområde, som mod vest flyder over i den grønne, oprindelig grusbelagte park/plads og mod øst tager fat i arealet mellem Dybbølsgade og Istedgade, en gylden fremtid som Vesterbros Kgs. Nytorv.

Langs kanten på prydgræsanlægget løber en gennemgående træbænk, værsgo at dase i solen, og ude på pladsen slynger orangefarvede bænke sig mellem celleformede bede med træer og buske. Billedkunstneren Jens Lunds springvand med bronzeskulpturen “Drengebarn med fiasco” fra 1926 er kommet tilbage. Det er en succes!

Sammen med Enghaveparken, der er under omlægning, er Enghave Plads et rekreativt hit i den i forvejen eftertragtede bydel. Selv om flere allerede har fået en gang graffiti, bliver de orange bænke til en signatur for stationsområdet – man kan diskutere, om kurver og orientering er mere dekorativ end funktionel – men hvad gør det egentlig? Der er jo masser af plads til det hele.