Indstillet til fredning

Ud over det landskabsarkitektoniske værk er ni bygningsværker indstillet til fredning. Hvilke værdikriterier ligger bag udpegningerne, som tæller bl.a. den første bygning i Universitetsparken, ikoniske huse som Bogtårnet og Hovedbygningen med solgården, men også det, man kunne kalde mere generelle bygninger som kollegier og institutbygninger? Hvorfor er det lige den ene kollegiebygning og ikke den anden, I har udpeget?

MLM: Vi har prøvet at lave et billede af kulturhistorien. Den arkitektoniske værdi ligger implicit i hele hovedplanen, og i forhold til bygningerne har vi udpeget, så fredningen rummer fortællingen om, hvad Aarhus Universitet er. Formålsparagraffen i bygningsfredningsloven siger, at vi skal værne om bygninger af arkitektonisk, kulturhistorisk og miljømæssig værdi, som viser træk af samfundets udvikling, herunder produktionsforhold, arbejdsforhold og boligforhold, så det er de kriterier, der ligger til grund for udpegningen. Det er en fysisk manifestation af, hvordan vores samfund udvikler sig. Hvis vi tager Aarhus Universitet, siger vi, hvad har været vigtigt her? Man ville lave en campus, hvad skulle det omfatte? Det skulle omfatte, at lærerne og elever skulle kunne bo der, man skulle kunne administrere, man har haft et museum, man har haft nogle forskellige måder at undervises på… Og derfor har vi taget matematisk fakultet, som har nogle store rum, fordi på det tidspunkt havde man en meget fremsynet professor, der sagde, at “vi skal kunne sidde ned i grupper og snakke sammen, så vi skal have store rum”, og så har vi nogle almindelige auditorier, så har vi taget tandlægeklinikken, som er kæmpehøje, store rum, fordi det var vigtigt, at man kunne få enormt meget lys dybt ind i bunden af lokalet. Og grunden til, at vi har taget præcis de kollegier og ikke andre, er, at nogle af de andre kollegier er ombygget til uigenkendelighed.

Hvorfor er der ikke fredet endnu flere bygninger? Når man på den ene side siger, at man har det landskabsarkitektoniske værk, som handler om helheden af det totale landskab med den totale bebyggelse – og så på den anden side siger, men det er kun de her ni bygninger, vi ønsker fredet?

MLI: Det er ikke ni enkelte bygninger, det er ni bygningskomplekser. Stakladekomplekset udgøres f.eks. af fire bygninger. Og det er en kæmpe fredning, hvis vi ser på antal og på kvadratmeter. Vi skal kun frede det, der er absolut nødvendigt, fordi vi skal kunne fastholde det ind i fremtiden. Ingen har glæde af at frede noget, vi ikke kan opretholde værdierne af. Mange bygninger er ens indeni, og dem skal universitetet kunne råde frit over, hvilket de også gennem tiden har været dygtige til. Vi mener, at ved at have beskyttet hovedtrækkene så har vi fortalt historien. Og det, der er så fantastisk ved Aarhus Universitet, set med arkitekters øjne, det er jo, at nogle arkitekter har sat sig ned og tænkt og tegnet et koncept – der skete naturligvis ændringer undervejs af såvel sammensætningen af arkitekter og selve projektet, men den stærke bærende idé har holdt. Vi har aldrig set det før, vi kommer aldrig til at se det igen i danmarkshistorien, tror jeg, at én tegnestue bygger i 75 år og holder fast i det samme koncept og respekterer den oprindelige idé, der blev sat i værk.

Hvordan har processen frem til fredningsindstillingen set ud?

MLM: Det har været en lang og kompleks proces. Vi fik indstillingen fra Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur (By & Land) i 2019 efter forudgående dialog. By & Land indstillede ikke en landskabsarkitektonisk fredning, men en bygningsfredning med omgivelsesfredning, og det mener vi ikke er den korrekte måde, og Det Særlige Bygningssyn har understøttet, at det skal være en landskabsarkitektonisk fredning. Så har vi har været igennem samtlige bygninger og fotoregistreret alt, og det samme med parken. Og så har vi lavet et kæmpe kort, hvor vi gav bygningerne tre forskellige farver: rigtig vigtig, vigtig og mindre vigtig, og så er vi nået frem til de ni indstillede bygninger. Så har vi haft møder på direktionsniveau med Aarhus Universitet og vores direktør ad flere omgange, og vi har haft møder med de andre ejere, herunder Det Kongelige Bibliotek, for at snakke om fredningsindstillingen. Det er klart, at universitetet skal betrygges i, at de kan fortsætte deres gode drift selv efter en fredning. Vi har snakket om, hvorvidt man kan udvikle nogle manualer. Hvad er udviklingsrummet? Nu er forløbet videre sådan, at vi har en høringsproces med udløb 12. december 2022, og vi håber, at folk vil sætte sig ned og skrive et høringssvar – ligegyldigt, hvad man måtte mene. Det kan man gøre på vores hjemmeside.

Der er sikkert alle mulige grunde til det, men hvorfor er det her ikke indstillet til fredning for 20 år siden?

MLM: Som jeg er bekendt med det, så har der været dialog med universitetet i mange år. Og så er det altså som sagt en stor sag, og den er svær at gribe om. Med fredningen af Aarhus Universitet tager man fat på, hvordan vi kan frede de her store strukturer på en måde, der holder ind i fremtiden. Den nød mener vi hos SLKS, at vi har knækket nu.