Kontorteknik

Glasalstrup

Modsat de rumligt tilstedeværende installationer i bygningen i Køge var det en del af den oprindelige arkitektoniske vision at friholde det store åbne rum for installationer i kontorbygningen Glasalstrup ved Aarhus. Arkitektur og teknik er tæt forbundet i dette projekt med tekniske løsninger integreret i loft, facade og kælder. Den oprindelige ventilering af huset var udført som et system af luftindtag i opbygninger omkring ovenlys og udsug i hule stålsøjler i facaden via en stor ventilator i kælderen. En underliggende teknikgang løber langs hele bygningens periferi, og denne udnyttes også i den nuværende løsning, som ifølge arkitekten bygger videre på de oprindelige principper. Det nuværende ventilationsprincip indebærer således indblæsning gennem nye riste i gulvet langs facaden, mens udsug sker gennem facadeprofiler samt gennem nye udsugningskanaler fra kernen, hvorfra luften føres tilbage til kælderen og videre til den oprindelige udblæsning lidt væk fra bygningen. I loftet er de oprindelige aluminiumsplader udskiftet med nye strålevarmeplader, og det store, homogene systemloft med ovenlys, kunstlys og varmeelementer er dermed tilbageført. Derudover har man udskiftet en del af de eksisterende ovenlys med oplukkelige glaskupler til supplerende udluftning. Kernens vægge er beklædt med ny hessian og lameller af fyrretræ som oprindeligt, ligesom væg-til-væg-tæppet også er genskabt, hvilket tilsammen bidrager til den akustiske regulering af bygningen.

Bredgade 40

Som det er tilfældet for kontorbygningen Glasalstrup, har arkitekterne også draget nytte af eksisterende forhold til teknikken i forbindelse med renoveringen af kontorhuset Bredgade 40. Da arkitekterne overtog bygningen, var alle lofter nedhængte og gemt bag lag af gips og diverse opbygninger. En del af den overordnede vision har derfor været at komme så tæt på en reetablering af den oprindelige loftshøjde som muligt, og for at opnå dette er bl.a. gjort brug af eksisterende indstøbte huller i konstruktionen til teknik. Således løber den tekniske hovedføring nu bag lofter, der alle flugter med konstruktionens underkant, med få undtagelser. Ved overtagelsen lå loftet meget lavere og skæmmede indtrykket. I dag flugter loftet stort set med det oprindeliges underkant. Ventilation er integreret i kontoretagernes alulofter samt i stueetagens foyer, hvor trælamelpartier og sortmalet alu skal mime takten fra det oprindelige loft. Kantinens lofter til kip var oprindelig udført med trælameller direkte på betonkonstruktionen. Efter renoveringen er opsat akustikbatts skjult bag ny lamelbeklædning i egetræ. Placeringen af ventilationskanaler i kantinens loftskørt er uændret, mens riste er udført som perforering i den nye træbeklædning. Udnyttelse af eksisterende kanaler til teknik ses også andre steder, eksempelvis i et nuværende møderum, som oprindeligt var direktionens frokoststue eller mellem vinduespartier på kontoretagerne, hvor hver anden søjle fungerer som rørkasse til installationer. Ifølge arkitekten har det været muligt at placere udskiftede tekniske anlæg inden for omfanget af det eksisterende taghus. Derudover rummer kælderen også tekniske anlæg, mens der på etagerne, bag oprindelige vinduesskår i betonfacaden, er etableret mindre, decentrale anlæg.

Paustians Hus

Paustians Hus i Nordhavn er, som mange andre kontorbygninger, karakteriseret af det åbne atrium, dog er den fredede bygning oprindeligt tegnet som møbelhus. Mellem betonribber i loftet er opsat hvide akustikplader som et gennemgående element i huset, hvilket bidrager til en overraskende behagelig akustik. Det store udstillingsrum, der i dag rummer åbne storrumskontorer, ventileres ved hjælp af computerstyret naturlig ventilation gennem tagvinduer og det store vinduesparti mod syd, som spænder over to etager. Sådan har huset også fungeret oprindeligt. I forbindelse med transformationen til kontorhus er alle fag i glaspåbygningen blevet udskiftet, mens der er etableret nye blændede vinduer til ventilation i den nordvendte gavl. Blændingen skyldes et særligt hensyn til det oprindelige facadeudtryk, dog kunne man forestille sig, at netop dette sted i bygningen måske ville have haft gavn af mere dagslys. I den nyindrettede møderumsfløj er opsat mekanisk ventilation med hvidmalede rørføringer.