ANNONCE
Lysmodeller
1:20-interiørmodeller kan styrke det tredimensionelle blik. Interview med arkitekt MAA Katja Bülow.
Pernille Scheuer
Teknisk redaktør
Arkitekt MAA
Flere og flere arkitektstuderende arbejder med interiørmodeller i stor skala, bl.a. på baggrund af et pædagogisk sigte. Hvad er det, den fysiske interiørmodel kan i forhold til dagslys?
KB: Når man bygger en model med sine hænder, får man en mere indlevet fornemmelse af rummets dimensioner og materialer. Det ligger måske også i 1:20-modellens natur, at man skal tage stilling til flere ting i detaljeringen end ved modeller i mindre skala. Vinduesrammer, lysninger, vinduets placering i forhold til fast møblering, farver, teksturer. Det betyder alt sammen noget for lysets evne til at spredes og reflektere. Derudover kan man nemmere se ind i en stor model og simpelthen se dagslysets fordeling i modellen, som i mange henseender opfører sig på samme måde i en skalamodel som i et rum i fuld skala. Den fysiske model opfordrer til, at man giver sig tid til at iagttage lysets gang. Fordelen ved den fysiske model er, at du kigger direkte ind i et tredimensionelt rum. Når man arbejder med en visualisering på en skærm, så er det hele tiden et billede, man ser på.
Kan digitale og analoge modeller påvise det samme?
KB: Efter min mening er der ikke tale om enten eller, man bør arbejde med dagslys i flere typer modeller. Du kan godt lave målinger i en fysisk model, som eksempelvis dagslysfaktormålinger. Så begge typer modeller kan overordnet set påvise det kvantitative. Den digitale simulering kan bruges til at lave forskellige typer dagslysberegning, som eksempelvis dokumentation af tilstrækkeligt dagslys efter bygningsreglementets krav. Det ville blive en meget omfattende undersøgelse, hvis dette skulle gøres i en fysisk model. Omvendt kan man sige, at vi også i mange år har gjort brug af digitale visualiseringer til at anskueliggøre atmosfære og lysforhold. Så den digitale model har et spænd, der dækker både det kvantitative og det kvalitative. Så kan man diskutere, i hvor høj grad der i nogle tilfælde pyntes lidt på lyset for at få det til at se mere spændende ud.
Pernille Scheuer
Teknisk redaktør
Arkitekt MAA
Katja Bülow
Arkitekt MAA, lektor og leder af dagslyslaboratoriet på Det Kongelige Akademi
Udgivelse
Artiklen blev første gang udgivet i Arkitekten 06/2022.
ANNONCE
Hvordan underviser du arkitektstuderende i dagslysforhold?
KB: Jeg er bl.a. dagslyskonsulent for en årgang af andetårs-studerende fra programmet Arkitekturens Anatomi & Fabrikation, som hvert år beskæftiger sig med etageboliger med særligt fokus på dagslysforhold, og i den forbindelse undersøger de studerende dagslys i store 1:20-interiørmodeller. De studerende bliver indledningsvis introduceret til Akademiets dagslyslaboratorium samt de begreber, vi bruger til at beskrive dagslys med. De får en grundlæggende forståelse for, at dagslys består af både det forholdsvis stabile himmellys, sollys, som bevæger sig i løbet af dagen, og så det reflekterede lys. Og at den måde, vi oplever lys på, er en sammenhæng mellem lysets karakter, bygningerne og vores individuelle oplevelse. Og at der er forskel på den kvantitative del af det at arbejde med dagslys og så den kvalitative. De studerende er lige nu meget optagede af spørgsmålet om, hvornår der er dagslys nok. Dette belyses både ved at se på, hvilke lovkrav der findes, men også hvad det betyder i forhold til det oplevede dagslys. Det har nemlig noget at gøre med store kontraster, forskelle i luminansforhold og i det hele taget det, man kulturelt ville betegne som værende ‘nok’ dagslys. Jeg anbefaler at fotografere modellerne enten i lyslaboratoriet eller udenfor i dagslys. Dagslyslaboratoriet kan lidt det samme som en digital model. Det simulerer det diffuse lys fra himlen og det parallelle lys fra solen, og man kan relativt hurtigt undersøge, hvordan sollyset vil forandre sig i en bolig over et år eller i løbet af en dag. Udenfor får man de dagslysforhold, der gør sig gældende netop den dag. Begge steder er det vigtigt, at modellen placeres rigtigt i forhold til orientering, og at de obstruktioner, der måtte være i kraft af bygninger eller træer, etableres, for at dagslyset kan blive retvisende. Modsat modeller, der er lavet for at vise eksempelvis tektoniske møder i en konstruktion eller et snit gennem et trappeforløb, er det vigtigt, at rummet er dækket korrekt af, når en model skal bruges til at undersøge dagslys.
Hvad får de studerende ud af at undersøge dagslyset på denne måde?
KB: I år er udgangspunktet for opgaven omdannelsen af en eksisterende laboratoriebygning til boliger, hvilket udgør nogle dagslysforhold, der naturligt har brug for forbedring i kraft af bygningens dybde. De studerende er simpelthen nødt til at undersøge, hvordan man kan lave åbninger og bringe dagslyset længere ind i bygningen. Det, der er interessant ved at arbejde med modeller i 1:20, er at lære at skifte blik i forhold til dagslyset. Én ting er at forstå bebyggelsesplanen, og hvor skyggerne vil være i rummet mellem bygningerne i løbet af dagen, noget andet er at komme ind i den enkelte boligenhed. Det er vigtigt, at de studerende lærer, at man kan behandle dagslys på flere niveauer i forskellige skalaer samtidig.
Dagslysområdet som vidensfelt er blevet mere og mere komplekst, både inden for vores digitale kunnen, men også i kraft af forskning i, hvordan det eksempelvis påvirker vores helbred. Tilføjelsen af den fysiske interiørmodel kan være en måde at gøre studierne mere enkle, poetiske og håndgribelige på.
