ANNONCE
Metro: Rådhuspladsen
"Man skal nemlig ikke gå langt op ad trappen fra Cityringen, før rådhustårnet i al sin vælde manifesterer sig i midten af åbningen. Efter min opfattelse er dette et rumligt arkitektonisk kardinalpunkt."
Martin Keiding
Chefredaktør
Arkitekt MAA
Måske skulle elevatortårnet have stået i den anden ende af stationen, så det var dukket op ved H.C. Andersens Boulevard. Mødet mellem cykelsti, Vester Voldgade og Vestergade er i forvejen et visuelt sammenfiltret sted.
Men med tårnet i den anden ende skulle man helt hypotetisk have spejlvendt stationen og dermed også flyttet placeringen af hovedtrappen. Og det ville ikke have været godt!
Man skal nemlig ikke gå langt op ad trappen fra Cityringen, før rådhustårnet i al sin vælde manifesterer sig i midten af åbningen. På den måde bliver hovedtrappens udmunding en slags centrum på pladsen. Efter min opfattelse er dette et rumligt arkitektonisk kardinalpunkt, og det er lidt ærgerligt, at trapperummet ikke er endnu bredere i forhold til trappens geniale placering og betydning.
Trinnene hele vejen rundt langs pladsen er fra fortiden og bunder i en omlægning udført i 1996, hvor man havde fået den idé at skabe en moderniseret udgave af den oprindelige skålformede plads, som rådhusarkitekten Martin Nyrop havde anlagt, i mindre størrelse, i forbindelse med opførelsen af bygningen i 1905.
Martin Keiding
Chefredaktør
Arkitekt MAA
Rådhuspladsen
1550 København K
Linjer: M3 og fra begyndelsen af 2020 også M4
Type: Underjordisk
Forventet passagertal: 11.000 daglige påstigere i 2025
Elevatorer: To
Udgivelse
Anmeldelsen blev udgivet første gang i Arkitekten 09/19.
ANNONCE
1996-versionen er bibeholdt og fremstår nu med hyggelige pølsevogne, og hvad der ellers hører til den plads. En væsentlig ting blandt tilbehøret er Joakim Skovgaards og Thorvald Bindesbølls Dragespringvand fra 1904-23, som efter kommunens plan skal flyttes fra sin nuværende position på kanten, som er for langt ude, og til et sted længere ind på pladsen.
Arealet omkring stationen, med undtagelse af førnævnte hovednedgang og et elevatortårn til det offentlige toilet under jorden, har fået sin egen plads i pladsen. Med en lund af blandede løvtræer, cykelstativer og københavnerbænke, som cykelstien triller igennem på en bund af asfalt og brosten. Stedet har et lidt købstadsagtigt præg, midt i det store byrum, men det kan gå hen og blive en skyggefuld oase, hvor man kan sidde og tænke på alle de andre konkurrencer og omlægninger af Rådhuspladsen, som har fundet sted, siden den blev anlagt. Lige nu bruger vi model 2019 og drømmer om, at nogen engang vil sørge for at lægge en stor sammenhængende, niveaufri belægning ud mellem Utrechthuset og Rådhuset og helt ud til facaderækkerne langs en i fremtiden bilfri Vester Voldgade.
