Svanepunktet

I Farum har man valgt at integrere det nye plejecenter i en del af to blokke i det eksisterende midtpunkts bygningsstruktur.

Efter oplysningerne skulle det være en lidt dyrere løsning, end hvis man byggede helt nyt byggeri på bar mark, til gengæld er det en god idé, for meget tyder på, at en vis grad af nærhed mellem forskellige aldre i samme bebyggelse fremmer oplevelsen af livskvalitet i hverdagen.

Farum Midtpunkt er opført af KAB i perioden 1970-1974, skabt af Fællestegnestuen og modtaget, som det var tænkt: som et eksperimenterende boligbyggeri støbt i beton under flade grønne tage, med fokus på fællesskab og medbestemmelse. Således kan man sige, at det nye projekt lægger sig i fin forlængelse af byggeriets idé.

Men privat skulle det samtidig være dengang og adskilt fra bilerne, hvad der afstedkom det rædselsfulde parkeringsareal, niveau 0, som strækker sig under hele bebyggelsen. Hvilken form for liv og glade dage man har forestillet sig skulle udspille sig her, forbliver en gåde.

De enkelte stængers uendelig lange, skumle midterkorridorer, i sin tid benævnt gågader, ville man næppe heller slippe af sted med i dag, og de fremstår da også, som de altid har gjort: i kontrast til Midtpunktets arkitektoniske scoop, de store vestvendte terrasser, der knytter sig til den enkelte private gårdhavebolig, som findes i flere størrelser og højder. Her på terrasserne kunne, og kan, man nyde eftermiddagssolen og udsigten til trætoppene, som i dag stritter op fra de grønne bælter, som løber mellem stokkene nede i trafik- og parkeringsniveauet.

Netop hernede, i forbindelse med etableringen af plejecentret i bebyggelsens sydvendte ende, er der udrettet et mindre landskabsarkitektonisk kunststykke, som et bidrag til plejecentrets nære udearealer og centrets ankomstplads mod den ramponerede Bybækhallen.

Materialevalg og geometri i have- og ankomstområdet er beslægtet med Midtpunktets elementer, og bøgehække og etagehøje espalierer skærmer af for åbningerne ind til bilerne under husene. Bortset fra at man med tiden nok vil få lyst til at lukke bedre af mod de parkerede og parkerende biler, er der her bragt et koncept i spil, som måske kan inspirere generelt i bebyggelsen.

Hvor hallen ligger i dag, bliver et nyt tæt-lav-boligbyggeri, Pixel-husene, forhåbentlig opført i overensstemmelse med konkurrencen om Fremtidens Forstad, som Farums Kommune afholdt i 2012. Det vil være helt afgørende for områdets sammenhængskraft og forbindelsen mellem Midtpunktet, plejecentret og bytorvet.

Forlængelse

Også hvad angår den arkitektoniske sammenføjning, lægger projektet sig i fin forlængelse af Fællestegnestuens arbejde. I betragtning af, at ombygningen og forandringerne har været ganske omfattende, smelter gamle og nye dele sammen i det ydre; cortén, beton, træ – selv en markant lukning af den øverste etages tidligere gennemgående, skråtstillede ovenlys, med nu punktvist placerede kviste med franske altaner, tager det lidt tid at få øje på. Kvistene, som findes i forbindelse med gangarealet ved seniorboligerne, giver både lys og udsigt, hvor den oprindelige løsning kun gav lys, men til gengæld kogepunktstemperaturer om sommeren og varmetab om vinteren. Hvor nydesignede vinduesåbninger med kraver i cortén swinger fint med de gamle formater i facaderne, stikker kvistenes smalle højformat mere af.

Der er også indfældet nye brandtrapper med markante, tilbagetrukne glaspartier – og en gangbro forbinder i dag de to dele – igen i stedets toneart. Projektet er en totalentreprise, og det er, hvad i særlig grad den indre byggeteknik og aptering angår, lidt ærgerligt i forhold til, hvad der har været muligt at gennemføre i materialer, detaljer og samlinger. Særligt i forhold til, at der er sket ganske betydelige indgreb i de bærende konstruktionsdele.

Vi krydser fingre for, at det holder, for de nye plejeboliger er i sig selv rummelige, og gårdhavernes inddragelse til det nye formål er en gave til stedets beboere og ansatte. Det er centrets træningscenter også, for her har man fjernet et stykke af etagedækket over niveau 0 og indfældet et dobbelthøjt rum, som på den måde inddrager en del af parkeringsområdet til indendørs velfærd (se snit). Også den løsning er inspirerende i forhold til, hvad Midtpunktets ejer bør overveje at skabe mere af i fremtiden.

Den fine forvandling er gennemført med den oprindelige arkitekturs egne elementer og på byggeriets visse steder kropumulige præmisser. Det er enkelt og svært på samme tid. Som alle gode løsninger.

Anmeldelsen blev første gang bragt i Arkitekten 1, januar 2016.