Tektonisk strøm

De to nye huse på Oluf Bagers Plads er del af den store omdannelse af Odense bymidte (se Arkitekten 02/19, red.). Bygningerne er dog konstrueret på en anden måde end de øvrige i området. Kan du beskrive byggeteknikken? 

NL De to bygninger er så vidt muligt udført i lerbaserede materialer. Umiddelbart bag den selvbærende skalmur er der homogene, porøse teglblokke og punktvise udstøbningsblokke som blivende forskalling for betonsøjler og kantbjælker. I den fire etager høje bygning er der sørme også tegldæk (se snit s. 38 (13)). Man har udlagt filigranarmerede teglbjælker, og derimellem lægger man elementer af tegl. Så skal der støbes et lag beton på minimum 6 cm ovenpå af hensyn til lyden. Frem til starten af 1950erne var denne hulstens-dækkonstruktion helt almindelig i Danmark. 

De armerede teglbjælker er så lette, at man afhængig af spændvidden kan lægge det op manuelt to mand. Jeg har set masser af byggerier i Centraleuropa, der bliver opført på den måde. Det spændende er, at det er nogle meget lette dækkonstruktioner, og at undersiderne kan fremstå ubehandlede.

Et andet eksempel, som du har udvagt, er et nyopført boligtårn i Malmø, der er lidt mere traditionelt?

NL Ja, det er opbygget med en bærende bagmur i betonelementer. Der er så forstærket ved hver lodrette samling med næste element, så der dannes en art pilaster der, hvor der er brug for ekstra styrke. Skalmuren er muret op på stedet og følger betonelementets fremspring, så pilastermotivet gentager sig i murværket. Det er opført i en almindelig klassisk rødsten, men så er der indmuret en betonsålbænk, der er skarp, smuk og accentueret.

Og vinduesoverliggeren er mere synlig, for vinduet er placeret dybt i murværket. Det er ikke en eller anden opklæbet tegl, det er overliggeren selv, der viser sig og ligesom sålbænken bliver kraftig og gedigen. Det gør mig decideret glad, når jeg ser det. Det er denne tektoniske strøm, som jeg er optaget af. Jeg prøver virkelig at få de studerende til at droppe ordet ‘ærlighed’, for der er ikke noget som helst ærligt ved det. Der skal isoleres, der er alle mulige lag osv. Det, vi skal tale om, er, hvad materialerne kan indbyrdes, og i hvilken rækkefølge de skaber et godt indeklima og en karakterfuld og vejrbestandig facade, der ældes med ynde.

Apropos de studerende, så har du for nylig haft dem med til Basel for at se på boligbebygggelsen StadtErle.

NL Det er et nyopført kooperativt boligbyggeri med brede altangange, hvor man kan opholde sig og møde hinanden. Når man træder ind i lejlighederne, så kører øjet meget hurtigt over mod nogle indbyggede skabe i indfarvet krydsfiner. Der var fem farver, man kunne vælge imellem. De var smukke og lidt aparte. Køkkenet var lavet i de samme plader, og der var en gedigen stålbordplade. Det var så kombineret med, at de var helt nøgne, rummene, med lejlighedsskel i beton og ikke-bærende skillevægge i krydsfiner. I det hele taget herligt befriet for karakterløse gipsplader og plastikmaling. Det var nøgternt. Men fællesrummene nede i stueetagen havde bekostelige vinduesprofiler i massiv egetræ og indbyggede bænke og generøse skabe osv. Den tilgang savner jeg generelt i det danske boligbyggeri p.t.

Det almene byggeri på Dortheavej af BIG (se Arkitekten 10/2018, red.) har lidt af det samme i facaden, og tilmed er der varierede loftshøjder. Der burde være meget mere af den slags.

Vi komponerer udadtil, og så er det bare ekstremt trist og uinteressant, når du kommer ind…

Der ligger vel også et politisk lag i det her: Hvis vi gerne vil have et højt niveau i det, vi bygger, så må vi gøre grundpriserne lavere?

NL Noget af det, jeg kunne tænke mig, vi skærpede, det er den rimelig skamløse omgang med kubikmeter i domicil- og skolebyggeriet for tiden. Er det smukt og godt, at det foyer-rum, man træder ind i, ofte er så opskruet og overstyret? Jeg synes, det er en af de smukkeste discipliner at kunne få en rumlig økonomi i de ting, vi laver. Meget kontemporær arkitektur synes lettere indifferent, hvad angår proportioneringens kunst. Der tænker jeg tit, at man kunne, apropos grundpriser, få langt flere programmer ind i det samme bygningsvolumen. Og det ville blive meget mere interessant og stærkt af det.

Skal vi til at bygge mere med søjler og lette vægge?

NL Det vil jeg mene er logisk. Og det udfordrer entreprenøren og hele feltet. Men hvis man derudover kunne lave reversible samlinger i al aptering, beklædning og indvendige skillevægge, som man sagtens kan lave lydisolerende i lette konstruktioner i dag, så ville det være en god vej at gå. Jeg er også meget optaget af det vidunderlige, der kan ligge i, at man kunne leje en del af sin lejlighed ud. Det tror jeg, vi skal blive meget bedre til. At folk kan udvide deres territorium og indskrænke det igen efter økonomisk formåen og livsfase. Og det kan du nok nemmere med en søjlekonstruktion. Jeg oplever, at betonindustrien er i gang med at se sig selv i øjnene. Om ikke andet kan man minimere mængden af beton og bruge den der, hvor den binder et skelet sammen, og leve med, at det så er den ruin, der står tilbage, når vi en eller anden dag skal skille os af med den. Så kan dæk, udfyldning af facader osv. være i nogle andre materialer. Det synes jeg er uudforsket herhjemme. Og Gud, hvor det danner mange smukke, vidunderlige billeder inde i hovedet på enhver arkitekt. Det bilder jeg mig ind er noget af det, vi skal fremover: kombinere og blande og lade delene tale deres eget sprog.