Arkitekturens Dag falder i år den 2. oktober, og temaet er "Bæredygtige byer og lokalsamfund". Arkitektforeningen inviterer arkitekter, tegnestuer, kommuner, foreninger, fonde, kulturinstitutioner m.fl. til at byde ind med arrangementer, som viser, hvordan arkitekturen kan skabe en bedre og mere bæredygtig verden – og bidrage til at realisere FN's 17 verdensmål.
Katrine Østergaard Bang
Planfaglig konsulent
+45 30 85 90 14
Hver dag er arkitekturens dag, men den første mandag i oktober er det officielt Arkitekturens Dag i hele verden – en årlig festdag, hvor man rundt om i landet har mulighed for at opleve og få indblik i aktuelle byudviklingsprojekter, komme helt tæt på smuk arkitektur og blive klogere på arkitekturens betydning for samfundet og vores daglige liv.
I Danmark er det Arkitektforeningen, som holder snor i begivenheden, og igen i år opfordrer vi hele branchen – og andre med interesse for det byggede miljø – til at byde ind med arrangementer, debatindlæg og andre tiltag, som hjælper til at bringe arkitekturen helt øverst på dagsordenen.
Overvejer du eller din organisation at blive arrangør? Så kan du på denne side finde praktisk info, hente inspiration og værktøjer eller se, hvad andre arrangører har spurgt om.
Arkitekturens Dag falder altid den første mandag i oktober. I år er det den 2. oktober. Årets tema er “Bæredygtige byer og lokalsamfund” – også kendt som Verdensmål 11.
Bemærk også, at du både kan byde ind med arrangementer på selve Arkitekturens Dag eller i dagene før og efter og stadig blive en del af det samlede program.
Det er gratis at blive en del af programmet.
Kunne I tænke jer at holde et arrangement på Arkitekturens Dag? Så kan I dykke ned i årets tema, få gode råd til at holde et arrangement, der sætter aftryk, og læse om tidligere arrangørers erfaringer – alt sammen i vores inspirationskatalog for arrangører.
Hent inspirationskataloget i pdf her eller læs det i issuu nedenfor.
Katrine Østergaard Bang
Planfaglig konsulent
+45 30 85 90 14
Arkitekturens Dag er en verdensomspændende dag til fejring af arkitekturens mangfoldighed. Dagen fejres altid den første mandag i oktober – i år er det den 2. oktober – og i dagene før og efter.
Arkitektforeningen annoncerer alle arrangementer på arkitektforeningen.dk og i den samlede markedsføring op til dagen. I skal blot sende os:
En beskrivelse af arrangementet (tid, sted og evt. tilmelding)
Et eller flere gode billeder i str. 1920 x 1080 pixel.
Send beskrivelsen af arrangementet til arkitekturensdag@arkitektforeningen.dk
Det er gratis at blive en del af programmet.
Journalist og kommunikationsrådgiver Rie Helmer giver inspiration, tips og tricks den 31.08 kl. 11-12:00.
Læs mereFN’s verdensmål er en fælles arbejdsplan for at udrydde fattigdom, bekæmpe ulighed og stoppe klimaforandringerne inden 2030. Målene blev vedtaget i 2015, og vi er nu halvvejs mod 2030, hvor de skal være opfyldt.
Arbejdet med bæredygtighed og FN’s verdensmål er en bunden, men også en oplagt opgave for et fag og en branche, der bygger rammerne om det levede liv, påvirker vores miljø og udleder enorme mængder CO2, men også er en del af løsningen.
Verdensmålene udgjorde også den røde tråd i UIA Verdenskongressen for Arkitekter, som fandt sted i juli i København. Det er oplagt at løfte temaet med videre ind Arkitekturens Dag og vise, hvordan arkitekturen bidrager til at skabe en mere bæredygtig udvikling i hele landet – hvad enten det handler om sociale formål, genanvendelse af byggematerialer, styrket biodiversitet i byrummet, transformation af bygningskulturen, kystsikring eller noget helt sjette.
Læs mere om FN’s 17 verdensmål
Find praktisk information om, hvordan I er med, længere nede på denne side.
Anni Ehlers, strategisk rådgiver/social space specialist hos tegnestuen Cornelius Vöge – arrangør i 2022
Alle kan byde ind med et arrangement og få det i det samlede program. Det kan være tegnestuer, kommuner, kulturinstitutioner, udviklere, foreninger, virksomheder m.fl. Eneste krav er, at de fysiske omgivelser er i fokus.
Arrangementer kan spænde vidt, og de kan være store eller små, faglige eller folkelige: Fra debatter og samtalesaloner, til by- og naturvandringer, bygningspræmieringer, udstillinger, koncerter, bevægelse, åbent hus-arrangementer, fællescykelture, skattejagt, foredrag, dans eller fællesspisning. Med andre ord er det kun fantasien, som sætter grænser for, hvad et arrangement kan være.
Trine Lybech, projektleder Arkitekturens stemme, Arkitektforeningen Østjylland – og arrangør i 2022