Arkitektur­politikkens betydning 8

JJP Fordi de skal starte helt forfra, når de kommer ind. Det ærgrer mig at sige det, men hver gang vi sidder i et ansættelsesudvalg, så har jeg svært ved at argumentere for, hvorfor vi skulle vælge en nyuddannet arkitekt. For på papiret så er de nulstillede. Det er ikke, fordi man skal kunne alt, når man kommer ind i kommunen. Ingen kan sætte sig ned og lave f.eks. en lokalplan på første dag, ligegyldig hvordan de er uddannet. Men jeg synes, de nyuddannede arkitekter mangler en forståelse for, hvad det er for nogle processer og strukturer, der er på spil i en kommune. Demokratiforståelse, først og fremmest. Den indsigt, at alt, der bliver bygget, er der nogen, der har besluttet. De bliver nødt til at have indsigt i de helheder, som vi kan og skal påvirke, med den særlige faglige viden, vi har.

Din pointe peger tilbage på arkitektuddannelsen. Hvordan kan man styrke dimittenderne?

JJP Vi er dygtige til helhedstænkning på arkitektuddannelserne og til at arbejde med den kunstneriske dimension. Men når man arbejder med planlægning, så skal man løfte næsen fra tegnebrættet. Det drejer sig om mange andre ting, som måske er svære at undervise i. Men det lykkes jo for andre – RUC og Aalborg Universitet – at arbejde med planlægning som noget administrativt. Den tanke kan slukke lyset i mange øjne, ikke? Og det er jo heller ikke kun dét, vi skal! Men hvis vi ikke har et blik for det administrative, eller et svar på det, så er vi ude. Så er vi ikke med.

De nyuddannede ville stå langt stærkere, hvis de var hjemme i den begrebsverden, der knytter sig til byplanlægning. Hvad drejer byplanlægning sig om – ud over det fysiske? Hvordan kommer man fra det givne projekt til noget færdigt. Det synes jeg, man skal vide, hvis man har en kandidatgrad i byplanlægning. Lige nu er vi ni planlæggere, hvoraf de seks er arkitekter. Ellers ansætter vi folk, der har læst fag, der handler om byudvikling på administrativt og strategisk niveau. Det kan være geografer og miljøplanlæggere. Det er folk, der i et eller andet omfang arbejder med de termer, man bruger i planlægning. Når du snakker om strategisk planlægning med arkitekter, så starter de måske med nogle linjer på et kort. Men det har som regel intet med sagen at gøre. Det kan godt være, at der skal være en streg på et kort engang, men det er ikke udgangspunktet. Måske tager det form som en serie møder med relevante parter om f.eks. bosætning, kyster og erhvervsstruktur.

Hvornår har du så brug for en arkitekt?

JJP Ideelt set hele tiden! Det er i krydsfeltet mellem proces og konkret produkt, at vi er stærke. Det kan f.eks. være en landsby, der enten vokser eller lukker ned. Hvad er der af muligheder ift. huludfyldninger, nye udlæg til boliger og boligtyper, indkøb etc., og hvordan passer det sammen med den eksisterende landsby og landskabet. Sådan nogle principielle valg, som er rumtænkende og afgørende for det rum, du kommer til at opleve, er vi gode til. Her er vi ofte ringe stillet med andre faggrupper.

Og omvendt: Hvordan gør man det interessant for arkitekter at søge ansættelse i en kommune?

JJP At skrive en lokalplan er sådan set en vigtig arkitektonisk disciplin. I teksten ridser du nogle rammer op, så der er fleksibilitet ift. den endelige bygning eller plan. Det skal der også være rum for, fordi ting ændrer sig, men de grundlæggende principper for det fysiske er en serie af arkitektoniske afvejninger. Når man kigger på lokalplaner, som virkelig går detaljeret til værks, så tænker man, at afsenderen er en arkitekt, der har prøvet at tegne bygningerne med lokalplanen. Fremfor at zoome ud og vurdere, hvad der er vigtigst – hvor skal vi skal sætte begrænsninger, og hvor skal vi f.eks. give plads til en investor i forhold til at lave et rentabelt byggeri?

Et sted som områdefornyelse, det er et rigtig fint sted for en arkitekt at komme ind og være byplanlægger, fordi det er meget konkret. Og samtidig er det også strategisk. Der er ret kort mellem, at man beslutter ting og gør ting.