Ni pavilloner

Poetic Daylight

En bindingsværkskonstruktion i Douglas-tømmer danner ramme om et rumforløb af forskelligartede lysforhold midt på Gråbrødretorv. Gennem en mørk gang ledes man først til et rum med et skjult ovenlys, hvorfra himmellyset rammer en hvid, kalkmalet bræddebeklædning. Dernæst kommer et rum beklædt med fyrretræslameller og med et lavtsiddende, sydvendt vindue, som får direkte sollys. Til sidst en slags gårdrum for reflekslys med blankmalede overflader, hvor lyset filtreres af et nærtstående træ. De fleste rum på pavillonens inderside er beklædt med brædder af gran, mens konstruktionen hovedsagelig er synlig på ydersiden. Trods lokalmiljøets indledningsvise skepsis over for pavillonens størrelse må den siges at være en vellykket demonstration af nogle af de mest grundlæggende arkitektoniske discipliner: lyskvalitet og stoflighed. 

Den Planetært Rimelige Bolig

På Søren Kierkegaards Plads er opført tre pavilloner som repræsentationer af hvert sit boligkoncept under udvikling. Én af disse er en konstruktion opført som et modulært, præfabrikeret søjle-bjælkesystem i limtræ på klodsgulv og teglklinker. Herimellem trækassetter i krydsfinér. Pavillonens yderste lag udgøres af genbrugsglas, som på den ene langside er trukket væk fra konstruktionen, således at der opstår et mellemrum. Det grundlæggende princip for denne pavillon handler om adskillelse, både af de enkelte lag i bygningen, men også på komponentniveau med synlige samlinger, såsom boltning i søjler ved bundrem. Pavillonen er udledt af et boligkoncept, hvor mellemzonen, modulsystemet samt det at bo på et begrænset gulvareal er det bærende. 

Tækkede Teglblokke

Det umiddelbart mest iøjefaldende bidrag på pladsen er den knap otte meter høje pavillon beklædt med overlappende, tækkede kassetter. Det bærende lag udgøres af isolerende porotonblokke, og herpå en tagkonstruktion forankret til murværket med en rem. Udkragende lysninger markerer indgangen samt en hjørneplaceret vinduesåbning. Den tækkede klimaskærm beskytter den bærende konstruktion og har i sig selv også isolerende egenskaber, ifølge arkitekterne. Strå har et lavt klimaaftryk og er historisk set altid blevet brugt i byggeriet. Pavillonens opdaterede anvendelse peger mod en mere industrialiseret præfabrikation af tækkede elementer, endda til rækkehus- eller etagebyggeri. En væsentlig detalje, som ikke er udført på pavillonen, er, at byggesystemet indebærer brandsikring af den tækkede facade med lerimprægnering. Det må give et noget andet udtryk. 

En Naturlig Pavillon

Pavillonen er opført af rundtømmerstolper, og uden på disse er monteret isoleringskassetter af træfiber. Trækonstruktionen suppleres af en slynget lerjordsvæg stampet på stedet. Den grove væg modsvares af en raffineret detaljering af kassetter, tagspær og træsamlinger. Lervæggen er tænkt som en massiv, boligadskillende væg i det rækkehuskoncept, som pavillonen er udledt af. I Arkitekten 07/22 kan man læse om anvendelsen af lerjordskonstruktioner med en større skala og udbredelse for øje, og her påpeges det netop, hvordan denne mindre eksponerede brug af lerjord som indeliggende væg kan være en fordelagtig anvendelse af materialet, bl.a. fordi materialet lydisolerer og har den nødvendige termiske masse. 

Koblingen til det parallelle arbejde med (forhåbentlig) kommende boligprojekter giver de tre pavilloner på Søren Kierkegaards Plads en klar styrke. Gangbroerne og de begrønnede felter, som forbinder dem, virker dog forstyrrende og unødvendige for oplevelsen af hver enkelt pavillon.

Plastic Pavilion

Modsat de fleste andre pavilloner med deres udgangspunkt i biogene materialer fokuserer denne pavillon på syntetisk materiale i form af plastik. Pavillonen består således af vægelementer og en tagkonstruktion opført af glasfiberprofiler, som er boltet sammen. Herpå plader af termoplast som tag. De anvendte profiler indeholder tillige hærdet plast, som dog i dette tilfælde ikke er genbrugsmateriale. Til gengæld er produktionen fem gange mindre energikrævende end stål, mens styrken er den samme, ifølge producenten. Strukturer af 3D-printet affaldsplast og træ forankrer vægelementerne og danner visse steder rum imellem sig. I pavillonen formidles eksempler på gavnlig brug af plastik, såsom filtre til rensning af spildevand eller, som det mest interessante: plastikmembraner, der ved hjælp af osmose kan producere energi af saltvand! Plastik forurener, men indeholder dog potentialer, også for byggeriet, i form af bl.a. bioplast eller genbrugsplast. Komplicerede fremgangsmåder for sortering lader dog til at være en stor udfordring for sidstnævnte.

Bricks in Common

At tegl er et langtidsholdbart materiale, som også kan genbruges, er som sådan ikke noget nyt. Denne pavillons ærinde er snarere at anskueliggøre en direkte fysisk relation mellem CO₂-regnskab og typer af tegl. De tre krydsbuer har således hver især det samme klimaaftryk (omtrent 1 ton CO₂-ækv.), men varierer i størrelse. Den mindste krydsbue er opmuret af konventionelle teglsten, mens der til den mellemste er anvendt en ny type sten med hulrum og derved mindre råmateriale, produceret med biogas. Den største krydsbue er opmuret udelukkende af genbrugstegl, på nær i selve buen, hvor det har været nødvendigt at anvende nye sten af hensyn til tryk. Hele pavillonen er opmuret med kalkmørtel, og det er en sjælden fryd at opleve et stykke håndværk, som ikke blot er en påklistret skalmur. Måske kunne det dog have været sjovt at spørge genbrugsstenen, hvad den helst ville være, når den åbenbart ikke så gerne vil være en bue? 

Tower of Wind

Konisk tårn af CLT-elementer opført på en platform af træ i det sydligste hjørne af Ofelia Plads. Støttebjælker i underkonstruktionen fordeler vægten til grunden. Hvert af tårnets elementer er udskåret med henblik på at optimere udnyttelsen af hver enkelt plade, og delene er præfabrikeret, skruet sammen og opført på tre dage. Tektonikken er ikke yderligere fremhævet, og tårnets facetteringer er således mest tydelige, når skyggen falder på dem. Tekniske installationer på taget og en analog vippemåler foretager meteorologiske målinger, der kan aflæses inde i tårnet. Et solur og en udspændt glasskulptur udgør den kunstneriske udsmykning.

The Raft

En flydende CLT-platform på bøjer med et transparent ‘tag’ af stormasket tekstil spændt ud over rødmalede stålrørsstøtter. Pavillonen er tænkt som et nemt tilgængeligt mødested i byen og har tilsyneladende vist sig at være så indbydende, at gæster, trods forbud, ikke har kunnet afholde sig fra at hoppe i vandet fra den.

Levesteder

Projektet omfatter fem åbne pavilloner og to boliger i fuldskala som prototyper på et samlet boligkoncept, midlertidigt opført i bydviklingsområdet Jernbanebyen. Det overordnede princip er trapezformede, præfabrikerede trækonstruktioner på et skruefundament. Ifølge arkitekterne har boligen et klimaaftryk på 3,8 CO₂-ækv/m²/år, hvilket er væsentligt lavere end den nuværende grænseværdi. 

De nævnte pavilloner rummer både repræsentationer af byggeteknik og løsninger, som kan overføres direkte til byggeriet, og også eksempler, der skal henlede vores opmærksomhed på materialer, viden eller teknologi, hvis potentiale bør udfoldes. Flere af pavillonerne er ambitiøse og rigt detaljerede. Det eneste, man kunne ønske sig, var, at nogle af bidragsyderne efterfølgende slog sig sammen, så materialerne i endnu højere grad kunne anvendes strategisk. Man går således opløftet derfra og komponerer selv videre på flere kombinationer af bærende glasfiberskeletter, kerner af tegl og ler og lette træfacader.