ANNONCE
Tingbjerg: Interview med Lone Zeeberg Nielsen
I de kommende år kommer der til at ske synlige forandringer i Tingbjerg med opførelsen af over 1000 nye private boliger mellem de gamle huse. Arkitekt MAA Lone Zeeberg Nielsen er som bygge- og udviklingschef i fsb medansvarlig for udviklingen.
Martin Keiding
Chefredaktør
Arkitekt MAA
LZN Fsb var med til at udvikle projektet sammen med Steen Eiler Rasmussen i starten af 1950erne. Vi havde et ret fremsynet bystyre i København, som allerede i slutningen af 1800-tallet systematisk købte land op rundt omkring Københavns Kommune med henblik på at bygge, hvad man kaldte socialt boligbyggeri. Tingbjerg var et af dem, og jeg vil skyde på, at hvis det havde været i dag, så havde man aldrig fået lov til at bygge der, fordi området er fredet.
Så det er helt unikt, at Tingbjerg ligger, hvor det ligger. Det er bygget efter datidens model og gav mulighed for at komme ud i frisk luft og med masser af grønne arealer, hvor børnene kunne lege udenfor. Så Tingbjerg er planlagt som en familieby, hvor folk, der boede i lejligheder inde i Indre By, kunne flytte ud med deres familier. Vi har stadigvæk nogle beboere, som har boet der lige fra begyndelsen. De kan stadig huske, at de flyttede fra en lejlighed på Nørrebro med to små kamre, et lille køkken og lokum i gården. Så kom de ud til Tingbjerg, til en bolig, hvor der var et køkken, et badeværelse, centralvarme, en stue og to kamre. Det var jo en lille lejlighed, men det var helt fantastisk for dem. De kunne åbne dørene, og børnene kunne løbe og lege udenfor. De kunne gå ned i mosen og kigge på frøer. Der var skole, børneinstitution, masser af butikker dengang, banker, købmænd. Det var simpelthen et lille samfund, hvor man kunne have et rigtig godt boligliv. Og det kan de huske, mange af de her ældre mennesker, som vi har talt med derude. Og det er jo fantastisk at høre. I virkeligheden er det den fortælling, vi gerne vil bringe tilbage til Tingbjerg: at det er et godt familieliv, boligliv, man kan have der. Man kan leve der med sine børn og have en god og tryg hverdag.
Der har været mange udviklingsplaner for Tingbjerg, men nu ser det ud til, at både politik og penge er på plads til at gennemføre den byudviklingsplan?
LZN Ja, begge boligorganisationers repræsentantskaber har stemt ja til byudviklingsplanen, og den er også godkendt i Københavns Kommunes borgerrepræsentation. Boligorganisationerne har lovet at renovere og fremtidssikre vores egne boliger, og det arbejde er allerede sat i gang. Og det kommer til at foregå i tæt dialog med vores beboere. Det er beboerne, der skal stemme ja til planerne om at renovere deres egne boliger, for de skal også være med til at betale for det over huslejen. Det, jeg synes er vigtigt at sige, det er, at grunden til, at fsb sammen med KAB er gået ind i at lave den her udviklingsplan er, at man kan se, at vi over rigtig mange år jo har gjort en stor indsats for at få de unge og Tingbjerg i det hele taget til at komme ud af den her ghettoliste,1 som Tingbjerg fortsat er på. Men på et tidspunkt spurgte vi os selv, om vi kunne gøre noget andet end det, vi plejer? Altså ud over at sætte vores egne boliger i stand og lave både fysiske- og boligsociale helhedsplaner kunne vi så forestille os, at man prøvede at kigge på det på en anden måde. Og det udmøntede sig så i en fælles byudviklingsstrategi for Tingbjerg, som både Københavns Kommune og boligselskaberne står bag.
Martin Keiding
Chefredaktør
Arkitekt MAA
Lone Zeeberg Nielsen
Lone Zeeberg Nielsen er arkitekt MAA og bygge- og udviklingschef i fsb.
Udgivelse
Interviewet blev udgivet første gang i Arkitekten 07/19.
ANNONCE
Men nu er der en plan, som allerede er sat i værk, nemlig at der skal bygges 1000 nye private boliger mellem de gamle huse.
LZN Det er der, og vi har også fået 114 millioner kroner fra Landsbyggefonden til at opgradere og forbedre infrastrukturen i området.
Vi taler alle sammen om den blandede by. Men der sker tit det, at alle, som skal have anvist en bolig af en eller anden årsag, henvises til det almene. Derfor er der nu trådt nye regler i kraft i Københavns Kommune, som gør, at det er blevet meget, meget vanskeligt at få en almen bolig i et af de områder, der er på enten den udsatte eller den potentielt udsatte liste. For omtrent halvdelen af fsb’s boliger, der skal du nu enten være under uddannelse eller i arbejde og tjene over 19.000 kroner om måneden for at komme i betragtning til en bolig. Du kan ikke få en bolig, hvis der er én i din husstand, der har været arbejdsløs inden for det sidste år eller har været på overførselsindkomst eller ikke har et job. Og du skal indlevere kopi af kontrakt på, at du har arbejde, og de sidste tre måneders lønsedler for at kunne komme i betragtning til en bolig hos os. Så vi vil meget gerne have vores boligområder ud af de her lister, så helt almindelige borgere igen kan få en almen bolig uden at skulle leve op til de her kriterier.
Det er noget af en opstramning, men alligevel skal der bygges nye boliger.
LZN Ja, det er sådan set en plan, vi gik i gang med allerede i 2014, hvor vi sagde: Nu har vi istandsat jeg ved ikke hvor mange gange, lavet jeg ved ikke hvor mange boligsociale indsatser. På alle måder har vi prøvet at løfte Tingbjerg ud af den der ghettoliste, som den jo har været på i mange år. Men måske kan man gribe det an på en anden måde?
Der har vi kigget på, hvad der er blevet gjort i udlandet. Der er nogle eksempler fra Holland, hvor man har fået vendt nogle boligområder fuldstændig om ved at placere kommunale aktiviteter derude, hvilket man også gør i bl.a. Gellerup (se Arkitekten 09/18, red.). Vi udarbejdede derfor en byudviklingsstrategi sammen med Københavns Kommune og KAB – så indsatsen har hele tiden været i et tæt samarbejde mellem de tre parter- og er det fortsat. Denne strategi indeholdt de allerførste skitser til en fortætning af Tingbjerg. Da byudviklingsstrategien var vedtaget, søgte boligorganisationerne så infrastrukturmidler fra Landsbyggefonden til at planlægge og anlægge boligorganisationernes del af infrastrukturen i Tingbjerg. Den omfatter, ud over private boligveje, bl.a. muligheden for en vej over Vestvolden, og så er der den planlagte letbane og gennemskæringen til Gladsaxe. Der må man sige, at det er meget modsat det, man tænkte, dengang man byggede Tingbjerg, hvor man gerne ville skabe en boligby, hvor børnene kunne løbe og lege i gaderne, og der ikke var nogen trafik igennem. Det har vist sig, at det skaber en isoleret lille ø, hvis ikke der er nogen, der kommer til området. Så nu har man fået bygget kulturhuset, hvilket har været med til at åbne Tingbjerg. Folk har fået øje på Tingbjerg.
Og vil gerne bygge?
LZN Det må man sige. Vi var faktisk positivt overraskede over alle dem, der gerne vil købe byggeretter i Tingbjerg. De havde været en tur ude i området og kunne slet ikke forstå, at det var på ghettolisten. Det sker jo for alle, som tager derud.
Kommer det planlagte nybyggeri ikke til at fylde meget ud mellem husene?
LZN Nej, for hvis man tager ud til Tingbjerg, går en tur og kigger på gårdene, så vil man se, at det er nogle kæmpestore gårde. Der er masser af plads. Store, grønne gårde. Og det er kun en mindre del af gårdene, der bliver bygget i. Det bliver toetagers rækkehuse, så man stadigvæk kan kigge ned i gården fra de eksisterende boliger. Og du har jo adgang til to gårde både på din gadeside og din haveside.
Ud over at man bebygger nogle af de der gårdrum, så er der en plan om at bygge oven på de eksisterende huse. Umiddelbart ser det ud til at være rundt langs kanten?
LZN Ja. Efter at vi havde lavet byudviklingsplanen, så kom den her lov om udsatte boligområder, hvor vi skulle nedbringe andelen af de almene familieboliger til 40%. Vores held var, at vi allerede var meget langt med denne her byudviklingsplan. Men for at nå helt i mål så bliver vi nødt til at kigge på, om der også skal bygges tagboliger oven på de eksisterende bygninger.
Der kunne man godt forestille sig, at der kommer nogle faglige diskussioner.
LZN Det er vi også forberedt på, at det vil der komme. Det er jo en enormt vigtig balance i forhold til at gå ind og arbejde med den her kulturarv. Og det tager vi skam meget alvorligt.
Note
Liste over ghettoområder pr. 1. december 2018, Transport-, Bygnings-
og Boligministeriet.