“I 2007 deltog vi i 27 konkurrencer, og vi tabte dem alle, fortæller Bjarke Ingels i en ny sæson af ’Fiasko’. Her taler vært Tommy Ahlers med Bjarke Ingels om, hvordan selv vejen for en af verdens mest succesrige arkitekter er brolagt med masser af tab og forliste
drømme. Podcasten er produceret af Heartbeats.
I en ny podcastserie rejser byplanlægger Mathias Nordby rundt til en række byer i Norden og giver et portræt af nyskabende projekter, der viser vejen for fremtidens byudvikling.
Formålet med podcastserien er at formidle viden og bekymringer samt skabe inspiration og forhåbninger, der kan danne et grundlag for videreudvikling og nytænkning af dansk, såvel som nordisk arkitektur og byudvikling.
Projektet er støttet af Realdania, Grundejernes Investeringsfond og Statens Kunstfond.
Bygtropolis – en tværfaglig podcast om byggeriets store spørgsmål
I de seneste afsnit fra den tværfaglige podcast Bygtropolis kan du bl.a. høre om dampspærrer lavet af genbrugsplast er lige så effektive som dem, der laves konventionelt af ren jomfruelig plast. Om solstrålehistorien om den energieffektive bolig, som sagens kan vise sig at være en kæmpe belastning i det samlede klimaregnskab. Og om grønne tage overhovedet gavner miljøet. BARK Rådgivning står bag podcasten, som stiller skarpt på alt fra bæredygtigt byggeri til universelt design, diversitet på byggepladsen og fremtidens teknologier. Podcasten er støttet af Grundejernes Investeringsfond og Lokale og Anlægsfonden.
Hvordan skal vi tilpasse de danske kyster til stigende havvand og hyppigere stormfloder? For klimaforandringerne vil forandre fremtidens kystlandskaber. I Dragør Kommune er man allerede ved at forberede sig. Borgmester Helle Barth og kommunaldirektør Mads Leth-Petersen fortæller om Dragørs kommende projekt. Den nyeste internationale forskning på området får vi fra adjunkt på Københavns Universitet med speciale i kystbeskyttelse, Anna Aslaug Lund. Professorer Karsten Arnbjerg-Nielsen fra DTU og professor Gertrud Jørgensen fra Københavns Universitet er med til at debattere perspektiverne.
Hvordan tackler nyudklækkede arkitekter byens klimaudfordringer, og har deres løsninger overhovedet gang på jord?
Tre nyuddannede arkitekter fra det Kgl. Akademi, Anna Jo Banke, Daniel Kragskiv og Elli Brønd præsenterer deres meget forskellige byudviklingsprojekter for et panel af medtænkere:
Lone Feifer, programdirektør for bæredygtigt byggeri i VELUX gruppen og Simon Kjær Hansen, direktør for Copenhagen Center for Public Policy vil udfordre de enkelte projekter, der fokuser på, hvordan man udvikler et foreningshus, skaber nye ejerformer, der giver beboerne større medskabelse eller genanvender elektronikaffald.
Vi har alle en holdning til vores by, hvordan den ser ud, hvordan det meste var bedre i gamle dage og ikke mindst, hvordan den skal udvikle sig. Sidstnævnte er mere kompliceret end som så. Det taler jeg med direktør i Næstved Erhverv, Rasmus Holst Sørensen og arkitekt og chefkonsulent i Næstved kommune, Thore Rytter Klitgaard om. Vi er taget på tur til kanalen og byens nyeste spisested, Stacy’s diner. Hvordan Stacy’s endte her i Næstved taler vi om, men også om det der ligger i Stacy’s baghave, nemlig de forladte bygninger ved Vordingborgvej.